I ministeriet mener man ikke, det fremgår klart nok af læseplanen, at udgangspunktet for undervisningen er den evangelisk-lutherske kristendom, ligesom fagets trin- og slutmål ikke afspejles tilstrækkeligt i læseplanen.
"Det fremgår klart af forordet til Ålholm Skoles læseplan for kristendomskundskab, at udgangspunktet for undervisningen er den evangelisk-lutherske kristendom", siger uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard og tilføjer, at efter udvalgsflertallets vurdering, er trin- og slutmål ikke noget, der behøver fremgå eksplicit af den enkelte læseplan:
"Trin- og slutmål er jo under alle omstændigheder er bindende for alle skoler. Det samme gælder for de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Men det er faktisk indarbejdet i læseplanen under afsnittet 'Fasernes indbyrdes sammenhæng', at det for alle tre faser gælder, at eleverne skal møde et indhold, som gør det muligt for dem at tilegne sig de kundskaber og færdigheder, som fremgår af fagets trinmål efter henholdsvis 3., 6. og efter 9. klassetrin", siger borgmesteren.
"Det er udvalgets opfattelse, at der ikke i Lov om folkeskolen eller af bekendtgørelser er særlige krav til udformningen af lokale læseplaner. De kan således udarbejdes, så de tager udgangspunkt i de lokale behov og afspejler de børn, som deltager i skolens undervisning".
Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre er uenig i udvalgsflertallets melding til ministeriet.
Holder fast på Ålholms religionslæseplan
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.