Er det diskrimination at kræve, at lærere skal give hånd, selv om de har en bestemt religiøs overbevisning? Eller er det tværtimod forskelsbehandling, hvis kommunalt ansatte kun vil give hånd til kvindelige borgere, mens de mandlige hilses med et nik og en hånd på brystkassen? Ligebehandlingsnævnet synes det første, Østre Landsret det sidste. Nu skal Højesteret tage stilling.
I 2019 skulle to kvindelige lærerstuderende i praktik i en folkeskole på Københavns vestegn. Inden praktikforløbet startede, havde de to studerende et møde med deres – mandlige – praktikvejleder, og her kom det frem, at de af religiøse grunde ikke giver hånd til mænd. Skolen aflyste derfor praktikforløbet med den begrundelse at det var imod skolens og kommunens værdier at afvise at give hånd til personer af et bestemt køn.
Men det havde skolen ikke ret til, mente Ligebehandlingsnævnet, som tilkendte de to studerende en erstatning på 25.000 kroner hver i en afgørelse fra 2022. Kommunen ankede imidlertid sagen til Landsretten, som i foråret omstødte Ligebehandlingsnævnets afgørelse. Det var ok at kræve, at de lærerstuderende skulle give hånd til mandlige kolleger og andre, de kom i kontakt med i forbindelse med deres arbejde, mente et flertal af landsretsdommerne.
Imidlertid har Ligebehandlingsnævnet nu valgt at anke Landsrettens afgørelse til Højesteret.
Uenige dommere
Ligebehandlingsnævnet vurderede i den oprindelige afgørelse, at selv om kravet om håndtryk til alle uanset køn tilsyneladende er neutralt, så ville det stille personer med samme religiøse overbevisning som de to lærerstuderende, ringere end andre. Det var begrundelsen for at tilkende dem erstatning i sin tid.
To af de tre landsretsdommere mente imidlertid, at kommunens krav om at alle ansatte skal give håndtryk til alle, når situationen kræver det, var rimeligt. Kravet har til formål at forhindre, at kommunens borgere føler sig forskelsbehandlede af kommunens ansatte. Landsretten har derfor frifundet kommunen i anklagen om religiøs diskrimination af de to lærerstuderende. De får derfor heller ikke den erstatning, som Ligebehandlingsnævnet i sin tid tilkendte dem.
En af de tre landsretsdommere er dog uenig og mener ikke at kommunen har løftet sin bevisbyrde og godtgjort at de to lærerstuderende ville forskelsbehandle mænd og kvinder, blandt andet fordi de ville hilse ”på mænd på en anden og lige så respektfuld måde”. Dommeren mener desuden, at det er uklart, præcist hvad der var kommunens og skolens værdier, og hvor disse værdier var beskrevet.
I forbindelse med den oprindelige afgørelse, kaldte formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen sagen for dilemmafyldt:
“Vi har brug for forskellighed i skolen. Hvis det ikke har nogen som helst betydning for undervisningen, og det kan jeg ikke se, at det har, synes jeg, man skal være varsom med at gøre et problem ud af det”, siger han og understreger, at han synes, det er “fjollet” ikke at ville give hånd til folk af modsatte køn.
Højesteret skal nu afgøre, om man må kræve, at lærere giver hånd
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.