Danmark er det land i verden, hvor flest borgere har deres egen private computer. Ikke mindre end 47 procent af de danske husstande har mindst en computer, viser en undersøgelse, som Gallup har lavet for Berlingske Tidende.
Og computerne bliver brugt. Næsten hver anden er tændt hver dag. Det er fortrinsvis privat tekstbehandling og spil, der optager tiden, men en fjerdedel bruger også computeren til opgaver, der er taget med hjem fra arbejde.
Undersøgelsen viser også, at børn, unge og mænd bruger computeren mere end ældre og kvinder, og at de økonomisk bedst stillede bruger informationsteknologien hyppigere end andre befolkningsgrupper.
Borgerlige vælgere er mere tilbøjelige end socialdemokrater til at anskaffe sig et elektronisk vidunder, men det er vælgerne til venstre for Socialdemokratiet, der er bedst dækket ind.
Hjemlig hygge
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.