- en erindringspolitisk slagmark I og II
Af Bernard Eric Jensen, Carsten Tage Nielsen, Anne Birgitte Richard og Søren Schou
593 sider, 325 kroner
Roskilde Universitetsforlag 1997
Telefon 3135 6366
Ved Danmarks Lærerhøjskole i København gennemføres i øjeblikket et forskningsprojekt med titlen 'Humanistisk historieformidling - i komparativ belysning'. Projektet ledes af professor Claus Bryld (RUC) og lektor Bernard Eric Jensen (DLH). Det foregår i et tværinstitutionelt og tværfagligt samarbejde mellem forskere fra Arbejdermuseet, Det Kongelige Bibliotek, Nationalmuseet, Roskilde Universitetscenter og Danmarks Lærerhøjskole, og det er især fagene historie og dansk litteratur, som er repræsenteret i arbejdet. Projektet finansieres af Statens Humanistiske Forskningsråd.
Centret, hvor forskningen foregår, udgiver en skriftserie. Foruden nærværende to-binds værk er der hidtil udkommet to bind i serien: 'Erindringen og glemslens politik' og 'Litteraturens byrde', begge udgivet på Roskilde Universitetsforlag i henholdvis 1996 og 1997. Under udgivelse er blandt andre et bind om historiebøger i folkeskole og gymnasium og et om museet mellem oplevelse og oplysning. De planlægges begge til udgivelse i 1998.
To-binds værket 'Danmarks-historier - en erindringspolitisk slagmark' er en analyse af de fleste af de danmarkshistorier, der er udkommet for et voksent publikum inden for historie og litteraturhistorie i de seneste cirka 40 år. Værket består af fire hovedkapitler med hver sin forfatter, som behandler hver sit genstandsområde. Bernard Eric Jensen skriver om de egentlige historiske danmarkshistorier fra Politikens 'Danmarks Historie' fra begyndelsen af 1960'erne til vore dages danmarkshistorier, blandt andet Søren Mørchs 'Den sidste Danmarkshistorie' fra 1996. Carsten Tage Nielsen analyserer tv-serierne om Danmarks historie, som i perioden er skrevet og fortalt af Palle Lauring, Erik Kjersgaard, Paul Hammerich og Piet van Deurs. Søren Schou tager sig i en særlig spændende analyse af de to alternative historiefortællere Thorkild Hansen og Ebbe Kløvedal Reich, og Anne Birgitte Richard beskæftiger sig med de danske litteraturhistorier, skrevet af litteraturforskere. Værket afsluttes med et kort komparativt kapital, hvor forskelle og fællestræk i de fire genrer fremhæves, og med en engelsk sammenfatning.
Undertitlen 'en erindringspolitisk slagmark' er valgt med eftertanke. At skrive og formidle danmarkshistorie var tidligere et led i folkets politiske dannelse. Historikere skrev om folket for folket, mener Bernard Eric Jensen. Men historikerne var ikke enige om, hvorledes danmarkshistorien skulle fortolkes, og hvad den skulle bruges til i en samtidig livssammenhæng, og derfor kunne formidlingen med rette betegnes som en politisk slagmark eller kampplads, hvor forskellige erindringer brydes. Det er Bernard Eric Jensens opfattelse, at nationalstaten som ramme for folkets liv efter 1960'erne gradvist er gået i opløsning, og at det derfor i vore dage er vanskeligt, måske ligefrem umuligt for faghistorikere at skrive danmarkshistorier. Søren Mørchs 'Den sidste Danmarkshistorie' er vel udtryk for noget lignende. Men at 'det nationale erindringsfællesskab er . . . ét blandt flere, danskere kan vælge at indgå i og lægge forskellig betydning i', som det udtykkes på side 578, er jo ikke noget nyt. Netop derfor har skrivningen af danmarkshistorier altid været 'en erindringspolitisk slagmark'.
Analyserne i 'Danmarkshistorier' inddrager på lidt forskellig vis de anmeldelser, som har været af de forskelige værker, bøger og tv-serier i faglitteraturen og dagspressen. Analyserne fører megen nyttig og dannende viden og interessante teorier med sig, som også historie- og dansklærere kan have stor glæde af. Efterhånden som skriftseriens udgivelser kommer, bør de indkøbes til amtscentraler, pædagogiske centraler og skolebiblioteker.
Vagn Oluf Nielsen
Historie og Dansk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.