Der udbrød spontan jubel i Mia Holmbach Keils 6. klasse, da natur/teknologi-læreren læste mailen fra arrangørerne af Masseeksperimentet op.

Klassen på Kornmarkskolen i Skævinge i Hillerød Kommunes indsamlede prøver af mos og lav fra lokalområdet indeholdt nemlig en hidtil ukendt art af bjørnedyr.

"Det lykkedes os faktisk ikke selv at finde et bjørnedyr, da vi lavede undersøgelserne, men forskerne har alligevel kunne finde et i en af vores prøver. Så jeg blev ramt af en byge af spørgsmål om, hvornår de får lov til at se den", fortæller Mia Holmbach Kiel til folkeskolen.dk/naturfag.

Med resultatrapporten fulgte heldigvis et billede, læreren kunne få op på storskærmen i klassen, så eleverne kunne betragte deres historiske fund. Og de har haft svært ved at få armene ned siden, fortæller hun:

"Det har enormt stor betydning for dem, at det, de laver i Masseeksperimentet, bliver brugt til noget af rigtige forskere. At nogle voksne faktisk synes, at det er vigtigt".

Flere nye arter kan være i vente

Knap 30.000 elever fra grundskoler og gymnasier i hele Danmark har deltaget i Masseeksperiment 2023.

Det gør eksperimentet til den hidtil største kortlægning af mikrolivet i den danske natur. Eleverne har indsamlet prøver af mos og lav i deres nærområde, som så er undersøgt for de mikroskopiske bjørnedyr.

Her er der altså dukket fem helt nye arter op, der alle er fundet flere steder i landet. Desuden er der fundet en art, der ikke hidtil har været set i Danmark. 

Og det er bare det foreløbige resultat. 

Indtil videre har forskerne kun gennemgået cirka fem procent af de indsendte prøver. Potentialet for at finde flere nye arter er derfor stort.

For Statens Naturhistoriske Museum er mos- og lavprøverne fra hele landet vigtige, når der skal forskes i blandt andet biodiversitet og klimaforandringer. Og også fundene af de nye arter af bjørnedyr vækker glæde.

”Fundene er en stor og glædelig overraskelse både for os og for eksperter i udlandet, langt bedre, end vi havde turdet håbe på. I kraft af det store antal elever, der har deltaget, har vi nu fået unikke data i kæmpeskala, der belyser det oversete mikroliv i den danske natur,” siger Anders P. Tøttrup, forskningsleder på Statens Naturhistoriske Museum.

Det er Statens Naturhistoriske Museum, som undersøger og kategoriserer elevernes indsendte prøver. Masseeksperiment 2023 er udviklet af det nationale naturfagscenter, Astra, i samarbejde med museet.

Eleverne har fået en autentisk oplevelse

Astras programleder for Masseeksperimentet Lene Christensen kalder årets udgave af Masseeksperimentet et "klasseeksempel på praktisk naturfagsundervisning".

"Set fra vores stol er det allerede en kæmpe succes, når så mange elever har haft mos og lav i hænderne. Rørt ved og duftet til det i stedet for at læse om det. De har forstået forskellen på de to ting, og hvordan man kan bruge det til at sige noget om biodiversiteten", siger hun.

Desuden er eleverne blevet introduceret til autentiske naturvidenskabelige undersøgelsesredskaber og -metoder, pointerer Lene Christensen.

"Eleverne har skullet skrive tre forskellige numre på hver prøve. Hvis ikke de gør det rigtigt, kan vi ikke finde dem frem på magasinerne. Og det har det det vist sig, at det kan vi. De har fået en oplevelse af, at de kan bidrage til ægte forskning, fordi de har gjort sig umage", siger hun.

Som eksempel fremhæver Lene Christensen en gruppe elever, der har fundet såkaldt konfettilav, der ellers ikke har været set i Danmark siden 1970'erne, fordi det kun vokser i helt urørt natur.

"De ved ikke, at de har gjort et meget sjældent fund. Men de indsamler prøven korrekt og får lagt den op på arter.dk med billede. Derinde sidder der en, der ud fra billedet kan genkende, at der måske er tale om konfettilav".

"Han ringer til vores forsker med prøvenummeret, og forskeren kan finde prøven frem på magasinet og konstatere, at den er god nok. Sådan en historie siger alt om, hvor grundige eleverne har været, hvor meget de har bidraget, og hvor autentisk en oplevelse de har haft", siger hun.

Eleverne skal navngive de nye arter

Mia Holmbach Kiel laver undersøgelser med sine elever til hverdag i natur/teknologi-undervisningen. 

Hun kan mærke, at årets Masseeksperiment har givet dem en større forståelse for, hvorfor det er vigtigt at være grundig, hvis resultaterne skal kunne bruges.

"Som lærer tager jeg med videre, at det er vigtigt, at der er et formål med undersøgelserne. Det motiverer eleverne, at resultaterne skal bruges til noget. Jeg vil helt sikkert forsøge at tænke et eller to forløb ind i mine årsplaner fremadrettet, hvor nogen er afhængig af elevernes undersøgelser på en eller anden måde", siger hun.

Bjørnedyrene ligger foreløbig nedfrosne i plastikrør på Statens Naturhistoriske Museum. De flyves senere til USA og Skotland, hvor de skal undersøges nærmere.

Resultaterne af Masseeksperiment 2023 vil senere blive publiceret i internationale naturvidenskabelige tidsskrifter.

De nye arter af bjørnedyr skal nu navngives, og de elever, der har fundet de nye arter, skal deltage i navngivningsprocessen.

Mia Holmbachs Kiels elever har noteret sig, at den art, de har opdaget, er gennemsigtig og er fundet af en 6. klasse fra Skævinge:

"Så de tre ting - gennemsigtig, et sekstal og Skævinge - vil de gerne have med i navnet. Jeg har forsøgt at fortælle dem, at det muligvis bliver liiiidt langt".