Når 7.i på Lindegårdsskolen i Lyngby har matematik og naturfag, er det ord som interger, a graduated flask og dietary habits, de skal forholde sig til.
7.i er nemlig den første klasse på en helt ny international udskolingslinje, som skolen slog dørene op til efter sommerferien. Af de 12, snart 13, elever, der går på linjen, har en del rødder i udlandet, men flertallet er danske.
Omkring halvdelen af undervisningen foregår på engelsk, hvilket er det maksimalt tilladte. De internationale linjer på folkeskoler er nemlig underlagt nogle andre regler end dem, der gælder for private internationale skoler.
Blandt andet er det kun i de naturvidenskabelige fag – matematik, biologi, fysik og geografi – der må undervises på engelsk. Samtidig skal der undervises på dansk i et omfang, så eleverne har tilstrækkelige forudsætninger for at aflægge prøve på dansk ved 9. klasse-prøverne. De må nemlig ikke foregå på engelsk.
Det ærgrer viceskoleleder Rasmus Langager.
“Der er nogle krav, som skolemæssigt skriger til himlen, og jeg synes, det er synd. Jeg er sikker på, at eleverne ville få mere ud af det, hvis mere af undervisningen foregik på engelsk,” siger han, men understreger samtidig, at linjen ikke kun handler om, at eleverne bliver stærkere i engelsk, men om at de lærer at forstå sig selv og andre i en global sammenhæng.
Den rette balance
Klassens to home teachers (klasselærere), Nana Debel og Gage Donald Goetz, synes begge, at det er en spændende udfordring at være med til at præge den internationale linje fra bunden. Men særligt Nana Debel, der underviser i dansk, engelsk og historie, ville hellere end gerne tale mere engelsk. I stedet øver hun og kollegaen sig på at finde den rette balance mellem dansk og engelsk.
Det skyldes også, at der er meget stor forskel på elevernes sproglige niveau, både på dansk og engelsk. Nogle elever synes, det er svært at følge med, når det foregår på engelsk, mens andre ikke forstår det, når der tales dansk. Det stiller store krav til lærernes undervisningsdifferentiering.
Der er nogle krav, som skolemæssigt skriger til himlen, og jeg synes, det er synd.
Rasmus Langager Viceskoleleder, Lindegårdsskolen
”I historie er det svært, for der sidder faktisk fire elever i klassen, som ikke kan dansk. Derfor taler jeg engelsk noget af tiden, og så oversætter jeg til dansk, når der er behov. Og jeg forsøger også at tale så meget engelsk som muligt om alt det, der ikke direkte har med undervisningen at gøre. Så vi gør begge dele,” siger Nana Debel.
For kollegaen Gage Donald Goetz, der er halvt amerikaner, er det lidt omvendt. Det er første gang i sin 10-årige karriere, at han ikke underviser i engelsk. Til gengæld er det også første gang, at han får lov at boltre sig på sit andet modersmål i matematik og naturfag.
Vil helst selv finde materialer
Noget af det, han bruger en del tid på, er at finde læremidler i både matematik og naturfag, som passer til både niveauet og danske forhold.
”Jeg var heldigvis i USA i sommerferien, og der besøgte jeg en lærerbutik for at finde nogle undervisningsmaterialer, jeg kunne bruge,” siger han, og skynder sig at forklare, hvad en lærerbutik er, da han ser mit undrende blik.
”Det er butikker, hvor de udelukkende sælger læremidler. De er ret almindelige i USA.”
Nana Debel indskyder, at man på Alineas læringsportaler, som skolen abonnerer på, kan få alt oversat til engelsk med et enkelt klik.
”Det var der en af eleverne, der fortalte mig.”
Gage Donald Goetz trækker lidt på skulderen og svarer med et smil:
”Ja, men jeg vil nu helst selv finde nogle materialer, jeg godt kan lide. Det gør det mere besværligt for mig selv, men det gør det også mere autentisk, og eleverne skal jo også lære om engelsk og amerikansk kultur.”
Han er dog også opmærksom på, at de samtidig skal lære at mestre de danske ord og begreber, så de om nogle år kan klare eksamen på dansk. Derfor bruger han også danske materialer, som han indtil videre selv har oversat til engelsk med hjælp fra kunstig intelligens.
”Vi er nødt til også at arbejde med, hvordan en dansk færdighedsregningsopgave ser ud, og hvordan naturfagsprøven forløber. Men der bliver også noget med at afklare, hvordan gør vi det helt lavpraktisk, når vi nærmer os. Det er vi helt opmærksomme på. Drømmescenariet er, at vi når pensum til tiden, så meget af det kan blive repetition,” siger Gage Donald Goetz.
Et kommunalt projekt
Etableringen af den internationale linje er sket på opfordring fra Lyngby-Taarbæk Kommune. Formålet med linjen er at ”forene folkeskolens traditioner og værdier med et globalt udsyn, så eleverne forberedes på fremtidens muligheder og udfordringer,” som der står på kommunens hjemmeside.
”Det passer rigtig godt med vores profil. Dels er vi den skole i kommunen med flest tosprogede børn. Halvdelen af børnene er tosprogede. Samtidig lægger vi vægt på internationalt udsyn. Og vi har et ønske om at vende tosprogethed og det multikulturelle til noget positivt. Så det lå lige til højrebenet,” siger Rasmus Langager.
Han afviser, at der er tale om et eliteprojekt, der opdeler eleverne i A- og B-hold.
”Slet ikke. Og det lovede vi også skolebestyrelsen, der havde samme bekymring. Linjen er en god mulighed, hvis eleverne senere vil vælge et gymnasium med international linje eller en engelsksproget uddannelse. Men klassen bliver behandlet på lige fod med alle de andre.”
Stort frafald
At der ikke er flere elever på linjen er kommet bag på skolen. De var ret sikre på, at det ville blive et tilløbsstykke og talte ligefrem om muligheden for at lave to klasser, hvis der var over 50 tilmeldte elever. Der var da også mange interesserede til de formøder, de holdt.
”Men blandt forældrene var der nogle, der var lidt nervøse for, om deres børn ville kunne følge med på engelsk. Og så var der andre, for eksempel expat-familier, hvor forældrene var optaget af, om niveauet var højt nok.”
I februar var 19 elever tilmeldt linjen, men da sommerferien nærmede sig, var syv af dem faldet fra. Ifølge Rasmus Langager var det primært elever fra andre skoler, som havde fået kolde fødder og alligevel ikke ville skifte skole. Men han er fortrøstningsfuld og tænker, at det først og fremmest handler om, at linjen er helt ny og under opbygning.
”Reklamemæssigt er det nemmere, når vi har noget, vi kan vise. Det er lidt sværere at sælge en idé. Så vi håber, at der er nogle flere, der tør melde sig til næste år.”
Nana Debel og Gage Donald Goetz er ikke i tvivl om, at eleverne nok skal lære at jonglere med både dansk og engelsk. Og de er under alle omstændigheder glade for at være en del af holdet:
”Jeg synes, det er så fedt. Nogle gange kan man godt blive lidt træt, når man skal tale meget engelsk, men jeg er ret flydende på sproget og interesserer mig meget for det, så det går fint,” siger Nana Debel.
Her foregår halvdelen af undervisningen på engelsk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.