Her er skolebiblioteket en slags si for skoleudviklingen

Skolebiblioteket skal understøtte skoleudvikling. Det stod i bekendtgørelsen for PLC, og det er bibeholdt i den nye lov om skolebiblioteker –folkeskolelovens § 19 stk. 2.

Det har de for længst taget alvorligt på Dybbøl-Skolen i Sønderborg. Her bliver alle de mange udviklingstiltag, som folkeskolen kan eller skal implementere – fra co-teaching, Det tænkende klasserum og ordblindetest, til førskole, inklusion og national sprogvurdering – behandlet i et såkaldt pædagogisk udvalg.

Det blev oprindelig etableret under det daværende pædagogiske læringscenter, PLC, og selv om betegnelsen PLC officielt blev skiftet ud med navnet skolebibliotek i januar i år – også på Dybbøl-Skolen – bruger de den stadig som en slags samlebetegnelse, forklarer skolens leder Henning Broch:

”Man skal se PLC som en paraply over det pædagogiske udvalg, skolebiblioteket, vejlederne og så videre,” siger han og påpeger, at den måde at organisere tingene på er med til at give dem rigtig godt styr på skoleudviklingen:

”Det betyder, at når tingene er blevet vedtaget, så har vi et stort apparat, som hjælper med at få dem sat i værk. Og det gør også, at der er en tæt forbindelse mellem det, vi arbejder med i ledelsen, og dem, der skal ud at hjælpe og støtte på gulvet. Nogle gange er der selvfølgelig mange, der skal involveres, men til gengæld er vi så forholdsvis sikre på hver gang, at vi har flokken med i forhold til de beslutninger, der tages. Så vi er rigtig glade for PLC-systemet, der gør det hele mere smidigt.”

Ligesom en si

Skolebibliotekar Jeanette Bomm sidder med i det pædagogiske udvalg, hvor hun er koordinator og mødeleder. Udover hende består udvalget af skolens leder, TR, sikkerhedsrepræsentant, og repræsentanter fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling samt fra skolens samarbejdsudvalg. I alt er de cirka 10 personer, der mødes 10 gange om året, hvor den ene gang er en hel dag væk fra skolen.

Derudover bliver der fire gange årligt afholdt PLC-møder med deltagelse af en leder, alle skolens vejledere og ressourcepersoner, og Jeanette Bomm som koordinator og mødeleder – i alt 12-14 personer.

Det er her, det bliver besluttet, hvordan de skoleudviklingstiltag, der løbende er i spil, skal føres ud i livet.

Det kan både være tiltag, der kommer fra forvaltningen eller ministeriet, og det kan være forslag og ideer, der kommer fra skolens vejledere eller ledelsen.

Jeanette Bomm sammenligner udvalget med en si, som alle indkomne tiltag skal igennem, og hvert år udvælger de på baggrund af drøftelserne en række fokuspunkter, som der bliver arbejdet mere målrettet med.

”På den måde undgår vi at udvande vores udviklingsarbejde. For vi har på et tidspunkt skullet arbejde med så mange nye tiltag, at inden det første blev sat i søen, skulle vi nærmest i gang med noget nyt,” siger hun og fortæller, at de til næste år har tre fokuspunkter, de skal arbejde med: Værtskab, som tager udgangspunkt i skoleforskeren Rasmus Alenkærs tænkning, Anvendelses- og Praksisnær Undervisning, APU, som er et didaktisk tiltag, og digital sundhed.

”Det kommer alt sammen ovenfra og er noget, vi skal arbejde med, men det kommer også igennem vores ’si’ i forhold til, hvordan vi griber det an helt praktisk.”

Hvis vi ikke havde en leder, der prioriterede det her, så nåede vi ingen vegne.
Jeanette Bomm Skolebibliotekar og klasselærer

På PLC-møderne bliver det besluttet, hvem der mere konkret skal tage ansvaret for, at tingene bliver ført ud i livet. Som regel er det vejlederne, der får den opgave.

”Hvis vi sår et lille frø i pædagogisk udvalg, så er det vores vejledere, der går ud og sørger for, at det spreder sig som ringe i vandet,” siger Jeanette Bomm.

En syv meter lang snegl

Skolebibliotekaren kommer med et eksempel på, hvordan det pædagogiske udvalg arbejder helt konkret.

”Lige nu har vi fokus på APU. Det er en af vores vejledere, der har været til møde i vores VidensBy og hørt om det,” siger hun og forklarer, at VidensBy Sønderborg er en kompetence- og udviklingsafdeling for kommunens dagtilbud og skoler, hvor vejledere fra hele kommunen blandt andet mødes og udveksler ideer og erfaringer.

”Så drøfter vi det i pædagogisk udvalg, og på PLC-mødet taler vi om, hvordan strukturen skal være i forhold til at få det til at ske, hvem der skal gøre hvad og så videre. Så kan det være, der er en vejleder, der godt kunne tænke sig at starte et forløb med APU på tredje årgang, og det er kollegerne som regel med på. Hvis det er et par ekstra hænder og en idé, er de meget imødekommende.”

Et andet eksempel på et fokusområde er co-teaching, fortæller hun.

”Der talte vi om, hvem der skal være co-teachere hos hvem? Hvad giver mening? Skal det være faglig co-teaching eller relations co-teaching? Der er jo mange vinkler ind i det, og vi har virkelig brugt tid på at finde ud af, hvilken model det skal være,” siger hun.

Hvad er skolebibliotekets rolle ind i det?

”Skolebibliotek skal være med til at føre tingene ud i livet,” siger Jeanette Bomm og kommer med et eksempel:

”Lige nu har vi også faglig læsning som et fokuspunkt, og der har vi et udstillingsrum på skolebiblioteket, hvor der er fagbøger om dyr. Vi har også lavet en konkurrence,” siger hun og spørger, om vi kan face-time, og så giver hun mig en digital rundvisning på skolebiblioteket.

Hun viser mig blandt andet et billede af en snegl, der tapet op på en reol. Under billedet er der en tekst, hvor der står, ”jeg kan blive syv meter lang og lever i vand”.

”Elevernes opgave er at matche billedet med den rigtige fagtekst, som hænger under et andet billede. Jeg tror, vi i hvert fald har fået 300 besvarelser allerede,” siger skolebibliotekaren og viser mig en dekoreret papkasse, som eleverne kan lægge deres besvarelser i.

Ledelsen skal bakke op

For Jeanette Bomm betyder det meget, at skolebiblioteket er en del af skoleudviklingen. Hvad betyder det for dig som skolebibliotekar, at du bliver inddraget i skoleudviklingen?

”Det gør, at det er et mere spændende arbejde, synes jeg. Man føler, at man er med til at gøre en forskel.”

Hvad ville det betyde for skoleudviklingen, hvis I ikke havde det pædagogiske udvalg, tror du?

”Der ville helt sikkert være mindre udvikling. For vores ledere har ikke tid til at gøre noget ved alt det, der kommer.”

Hendes bedste råd til andre, der har lyst til at kopiere Dybbøl-Skolens måde at arbejde med skoleudvikling, er at starte med at få ledelsen med.

”Hvis vi ikke havde en leder, der prioriterede det her, så nåede vi ingen vegne. For man skal også imødegås med nogle timer. Ellers tror jeg, man drukner i det. Jeg har fået 60 timer på årsbasis til at være mødeleder og praktisk gris. Så jeg vil helt klart sige anerkendelse og velvillighed fra ledelsen er vigtigt, men selvfølgelig skal der også følge nogle ressourcer med,” siger hun og anbefaler også, at man starter småt.

”Man skal ikke starte med de store projekter, men måske vælge bare ét mindre projekt, og her kunne man godt tage udgangspunkt i kommunens udviklingspunkter, for så får man noget hjælp derfra, og man går i samme retning som kommunen. Og det giver altså noget goodwill, at kommunen ved, at det, de sætter i søen, bliver der taget seriøst hånd om og arbejdet videre med ude på skolen,” siger hun og tilføjer:

”Endelig synes jeg også, det er vigtigt at være en synlig bibliotekar og selv sætte gang i nogle tiltag og lave skolebiblioteket til et et godt sted at være og lære.”