Flere lærere, øremærkede midler og et opgør med en folkeskole, der er blevet for boglig og problemfokuseret.
Det er nogle af de ønsker, fire af Danmarks Lærerforenings lokale kredsformænd har til den kommende undervisningsminister.
Fra Helsingør, Gribskov-Halsnæs, Lolland-Falster og Odense peger de på vidt forskellige lokale udfordringer.
Men fælles for dem er en oplevelse af, at økonomi og styring spænder ben for folkeskolens kerneopgave.
Helsingør: Penge forsvinder i et sort hul
I Helsingør efterlyser forkvinde for Helsingør Lærerforening Merete Svalgaard Knuhtsen, at staten i højere grad øremærker penge direkte til folkeskolen.
”Hvis man laver nationale aftaler om tolærerordninger, klasseloft eller andre indsatser, er det afgørende, at pengene bliver øremærket folkeskolen. Ellers forsvinder de i et sort hul,” siger hun.
Hun peger på, at Helsingør Kommune er så økonomisk presset, at skolerne ikke nødvendigvis mærker ekstra midler, hvis de ikke er bundet direkte til området.
”Vi er en kommune, hvor økonomien er så ringe, at vi ikke engang kan udfylde servicedriftsrammen. Derfor er der brug for centrale ressourcer, som er bundet til folkeskolen,” siger hun.
Samtidig efterlyser hun en anden fortælling om folkeskolen.
”Vi taler meget om de 10 procent, der ikke klarer sig godt. Men vi skal også tale om de 90 procent, som faktisk lykkes fagligt, og om lærere, der lykkes med deres arbejde hver eneste dag,” siger hun.
Ifølge hende fylder debatter om mistrivsel og udsatte elever så meget, at fortællingen om skolens samlede opgave drukner.
”Vi har brug for at få blik for, hvad folkeskolens opgave egentlig er. Vi skal både uddanne til universitetet og til erhvervsuddannelserne. Det handler ikke om at sænke barren, men om at forstå at skolen og dermed lærerne skal kunne meget. Og det skal de have ministerens anerkendelse af,” siger hun.
Lolland-Falster: Der skal flere lærere på de mest udfordrede skoler
På Lolland-Falster er udfordringen en anden, siger formand for Lolland-Falster Lærerforening René Rygaard Jensen.
Han mener, at staten i højere grad bør tage højde for sociale og demografiske forskelle, når penge fordeles til skolerne.
”Vi er et område, hvor vi er demografisk udfordret, og vores befolkningssammensætning er ikke den samme som andre steder i landet. Det kunne jeg godt tænke mig, at man tog hensyn til, når man skal drive skole,” siger han.
René Rygaard Jensen peger på, at mange børn på Lolland og Falster kommer fra vanskeligere vilkår end elever fra andre steder i landet.
”Hvis alle børn skal med, må man tage højde for på skoleniveau, hvor det er sværest at få dem med. Vi må prioritere, at der er flere lærere på de skoler,” siger han.
Ifølge René Rygaard handler det især om de elever, der har længst vej til at bestå folkeskolens afgangsprøver.
”Det er de børn, der skal flyttes længst, fra de begynder i skole, til de går ud af skolen. Vi har en del elever, der ikke klarer 02-kravet, og det skal vi gøre noget ved,” siger han.
Han efterlyser samtidig en bredere diskussion af, hvad skolen skal lykkes med.
”Folkeskolen er blevet meget boglig og meget målstyret omkring prøver og eksaminer. Men det hjælper ikke nødvendigvis de børn, der i forvejen har det svært,” siger han.
Han frygter, at skolen overser elever med andre kompetencer end de boglige.
”I vores område vil der procentvis være flere, der ikke skal have en studenterhue. Men de har andre kompetencer, og det tager vi måske ikke nok højde for i folkeskolen,” siger han.
Samtidig peger han på skolernes fysiske rammer som en overset udfordring, han håber, at der bliver gjort noget ved.
Odense: Det er nu, inden forældre vælger fri- og privatskoler
I Odense mener formand for Odense Lærerforening Charlotte Holm, at de lokale udfordringer, er noget, som ikke bare mærkes i Odense, men i hele landet.
”Flere og flere elever får ikke 02 i dansk og matematik, og derfor har de ikke adgangsbilletten videre til uddannelse. Det må være et absolut fokus for en ny regering og minister,” siger hun.
Hun mener, at løsningen må være, at der ansættes flere lærere i hele landet.
”Vi er ikke udfordret af lærermangel i Odense. Alligevel bliver det ikke altid slået lærerstillinger op. Nogle gange søger de andre typer af stillinger til skolerne.”
Hun mener, at der skal investeres i kerneopgaven, som er undervisning, og at det er vigtigt, at det er lærere, der skal stå for undervisningen.
”Jeg synes, at Socialdemokratiets forslag med 14 elever per lærer er med til at binde midler til skolen. Når man bare sender penge ud centralt fra uden bindinger, så er der en tendens til, at det bliver prioriteret til alt muligt andet. Politikerne skal finde midlerne, og det skal målrettes skolerne. Det er nu, inden forældre vælger fri- og privatskoler.”
Hun håber, at der kommer en undervisningsminister, som ”reelt vil lytte til, hvad lærerne og DLF siger.”
”Tesfaye har slået ørene godt ud. Han startede med at sige, at der er investeret masser af penge i folkeskolen. Men han har med tiden erkendt, at pengene ikke når ud i skolerne. Det arbejde, han har sat i gang skal fortsættes.”
Gribskov-Halsnæs: Sænk undervisningstimetallet
I Gribskov-Halsnæs er hovedproblemet ifølge formand for den lokale lærerforening Michael Bie Andersen mangel på lærere og tid til forberedelse.
”Det vigtigste er, at vi får ansat flere lærere på skolerne,” siger han.
Han oplever, at pengene på skoleområdet i stigende grad går til andre personalegrupper end lærere.
”Vi har ikke brug for flere voksne og mere ledelse. Vi har brug for, at lærernes undervisningstimetal sænkes, og at der bliver ansat flere lærere,” siger han.
Ifølge ham har lærerne ikke tid nok til at forberede undervisningen ordentligt.
”I Gribskov Kommune har vi lavet en medlemsundersøgelse, der viser, at 75 procent af lærerne ikke oplever, at de har mulighed for at forberede sig godt nok. Det er voldsomme tal,” siger han.
Han advarer samtidig mod elementer i udviklingen af fagfornyelsen og den friere organisering af skoledagen. Michael Bie Andersen peger på, at med en stram kommunal økonomi og mangel på lærer, kan de frie rammer få konsekvenser for fagligheden.
”Der er fx skoler, som erstatter musikundervisningen med morgensang. Det er bekymrende. Man fjerner fag fra skolegangen,” siger Michael Bie Andersen.
”En kommende minister skal have fokus på, hvor vigtige fagene er i folkeskolen, at fagene understøtter og er det vigtigste redskab i at realisere folkeskolens formål,” siger han.
Også inklusionsdagsordenen er ifølge ham i høj grad drevet af økonomi.
”Der er prøvehandlinger i gang med at omorganisere undervisningen for at gøre den mere inklusionsfremmende, som udfordrer klassefælleskabet og lærernes mulighed for valg af undervisningsform og organisering . Men det, der driver det, er kommunens manglende økonomi og ikke, hvad der nødvendigvis er bedst for børnene, som er at være i et trygt og forudsigeligt klassefællesskab med faste lærer,” siger han.
Her er lærernes lokale ønsker til den nye regering
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.