Her er aftalen: Læreruddannelse med lokal og professionel frihed skal højne fagets status

En ny ambitiøs læreruddannelse skal uddanne lærere, som kan give børn en skolegang med faglighed, fællesskab, trivsel og dannelse. Faglige fællesskaber. Lokal frihed og plads til den professionelle dømmekraft. Og en uddannelse med et bedre omdømme.

Det nuværende formål for læreruddannelsen henviser til folkeskolens formål.

Aftalepartierne ønsker at udvide uddannelsens formålsbeskrivelse, så den giver retning for den konkrete tilrettelæggelse af uddannelsen på professionshøjskolerne. Aftalepartierne er enige om følgende, tredelte formålsbeskrivelse, som vil indgå i den nye læreruddannelsesbekendtgørelse:

Stk. 1: Læreruddannelsen skal i samarbejde med skolerne danne og uddanne de studerende til at varetage undervisningen i folkeskolen og bidrage til høj kvalitet i varetagelsen af folkeskolens opgave. De studerende skal gennem uddannelsen tilegne sig et solidt fagligt, pædagogisk og didaktisk grundlag for at undervise i folkeskolens fag og for at skabe og lede inkluderende fællesskaber, der bidrager til alle elevers faglige og alsidige udvikling uanset baggrund. Målet er at udfolde og virkeliggøre folkeskolens formål. De studerende skal udvikle deres lærerfaglighed baseret på selvstændighed, frihed og alsidighed i metodevalg.

Stk. 2: Læreruddannelsen skal styrke de studerendes faglige, professionelle og personlige ud-vikling og gøre dem i stand til at se fagene i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng. De studerende skal med viden, kunnen og engagement kunne varetage opgaverne med undervisning og med elevernes faglige dannelse og udvikling. Læreruddannelsen skal udvikle de studerendes forudsætninger for at indgå i udviklende og inddragende relationer med eleverne og i et kvalificeret samarbejde med forældre, kolleger, ledere og andre samarbejdspartnere. Læreruddannelsen skal fremme de studerendes professionelle myndighed, dømmekraft, nysgerrighed og kritiske sans. Derfor skal læreruddannelsen motivere til fordybelse, kreativitet, oplevelse, fantasi og virkelyst samt reflekteret videreudvikling af egen praksis, af skolen og af lærerprofessionen.

Stk. 3: Læreruddannelsen skal i en vekselvirkning mellem teori og praksis – både i undervisningen og i praktikken – udvikle de studerendes forståelse af deres undervisningsfag og den profes-sionelle lærerfaglighed. Uddannelsen skal tage afsæt i praksisnær erfarings- og forskningsbase-ret viden. Desuden skal der tages udgangspunkt i den danske skolekultur og -tradition, der omfatter såvel folkeskolen som frie grundskoler. Læreruddannelsen skal forberede de studerende til at virke aktivt, selvstændigt og ansvarligt i udvikling af folkeskolen i henhold til folkeskolens formål og i et demokratisk og bæredygtigt perspektiv.

Det er nogle af de ord, som læreruddannelsesforligspartierne Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Dansk Folkeparti, SF, Konservative og SF sammen med Enhedslisten og Alternativet har sat på målene med den aftale om en fornyelse af læreruddannelsen, som nu er faldet på plads.

Aftalens indhold følger i høj grad det udspil, der kom sidste år fra den udviklingsgruppe, daværende forsknings- og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) nedsatte. Lærerforeningen, de lærerstuderende, KL og professionshøjskolerne.

Overskrifterne i den nye aftale er højere kvalitet, stærk faglighed og øget studieintensitet. Mere praktik og bedre sammenhæng til hverdagen som lærer i folkeskolen. Mere frihed og nærhed og mindre detailstyring.

Mere undervisning og praktik

Fremover får de studerende to til fire timers mere undervisning, vejledning og feedback om ugen, ligesom der også skal være et større udbud af fag på de forskellige læreruddannelsessteder rundt om i landet. Løftet finansieres af de 125 millioner kroner, som tidligere er blevet afsat på finansloven.

Dermed må professionshøjskolerne sande, at det ikke blev til det ønskede beløb på 200 millioner til læreruddannelsen, som ellers var det beløb, som udviklingsgruppen havde meldt ud var nødvendigt for at løfte læreruddannelsen tilstrækkeligt meget.

Til gengæld skal kommunerne fra 2024 afsætte 75 millioner af bloktilskudspengene (rettet 14/9, red.) til at styrke de studerendes praktik. De studerende får en tredjedel mere praktik fordel på alle fire år, og pengene skal gå til bl.a. uddannelse af praktikvejledere og øge "samarbejde om praktik og praksissamarbejde mellem skolerne og professionshøjskolerne", lyder det i aftalen.

Udviklingsgruppen har anbefalet, at nogle folkeskoler – såkaldte uddannelsesskoler – fremover skulle arbejde ekstra tæt sammen med den lokale læreruddannelse om at uddanne fremtidens lærere. I aftalen står:

"Med den udvidede og mere integrerede praktik og med et styrket praksissamarbejde lægges der et grundlag for, at der lokalt arbejdes videre mod at realisere ambitionerne om at udvikle egentlige uddannelsesskoler", fremgår det af aftalen.

Farvel til moduliseringen

Den stærkt kritiserede opbygning af moduler, som de studerende har kunnet vælge i vilkårlig rækkefølge, bliver nu skrottet.

Fremover følger de studerende et stamhold, som er knyttet til et nyt gennemgående element på læreruddannelsen med navnet grundfagligheden. Det skal skabe større faglig progression og et stærkere socialt sammenhold blandt de studerende.

Som ventet genindføres specialpædagogik og dansk som andetsprog desuden som undervisningsfag (tidligere linjefag, red.).

Blandt de konkrete ændringer, som nu er aftalt er:

Flere timer om ugen til undervisning, vejledning og feedback.

En tredjedel mere praktik, så de studerende har praktik på alle fire år (fra 30 til 40 ECTS)
Professionsprøve med målrettet afprøvning af de lærerstuderendes færdigheder i at undervise. I alt bliver der 10 prøver på uddannelsen.
Bedre muligheder for at vælge tysk og fransk i alle dele af landet.
Større praksisfokus i det afsluttende projekt. Uddannelsen afsluttes med en lærerfaglig bacheloreksamen bestående af en større skriftlig opgave og en mundtlig prøve.
Specialpædagogik og dansk som andetsprog genindføres som undervisningsfag (det, der tidligere hed linjefag, red.)
Modulstrukturen afskaffes, og fagene gøres til omdrejningspunkt, så sammenhæng og faglig progression styrkes.
Den nuværende detailstyring afløses af få klare mål.
Frihed til lokale toninger med udgangspunkt i uddannelsesstedernes kultur og tradition ved at erstatte de mange og detaljerede mål med klare formål for uddannelsen, som kan udfyldes lokalt og af den enkelte underviser.
Kun dansk bliver fremover aldersspecialiseret og opdelt i to fag dansk 1.-6. klassetrin og dansk 4.-10. klassetrin – begge på 50 ECTS-point. Men professionshøjskolerne skal også kunne vælge at udbyde matematik som et aldersspecialiseret fag på 35 ECTS-point, rettet mod 1.-6. klasse med henblik på at styrke rekrutteringen af lærere til de yngre elever.
Grundfagligheden er obligatorisk for alle lærerstuderende og skal fremover bestå af fire fag samt valgfag: pædagogik og almen didaktik (20 ECTS-point), pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik (20 ECTS-point), livsoplysning: kristendomskundskab/idéhistorie/medborgerskab/autoritet (20 ECTS-point), dansk som andetsprog (5 ECTS-point), Valgfag (5 ECTS-point – enten sundheds- og seksualoplysning, uddannelse og job, det praktisk-musiske område eller svømmelærer).