Kommunen siger ja, Datatilsynet siger nej til brugen af Chromebooks i Helsingør. Formanden for Helsingør Lærerforening savner klar besked.
Kommunen siger ja, Datatilsynet siger nej til brugen af Chromebooks i Helsingør. Formanden for Helsingør Lærerforening savner klar besked.

Helsingør fortsætter med Chromebooks på trods af forbud

Lærere og elever kan roligt klappe deres Chromebooks op, når skoleåret starter på mandag. Sådan lyder Helsingørs melding til skolerne i går, men formanden for lærerne i kommunen er ikke tryg ved situationen.

Publiceret Senest opdateret

Helsingørs skoler måtte egentlig ikke bruge Chromebooks efter sommerferien.

Det har kommunens lærere kunnet læse i medierne i sommerferien efter en afgørelse fra Datatilsynet i midten af juli.

Men i dag mødte de så ind til en anden melding, nemlig at Helsingør Kommune har tænkt sig at holde fast i brugen af Chromebooks på trods af forbuddet fra Datatilsynet, og at lærerne kan fortsætte arbejdet som planlagt.

Formand for Helsingør Lærerforening Merete Svalgaard Knuhtsen fik beskeden på mail i går, og hun er langt fra tryg ved udmeldingen, som hun mener er uklar.

”Hvad hvis Helsingør Kommunes formodning ikke holder stik? Hvad gør vi så?”, spørger hun.

For at undgå et forbud, skal Helsingør inden onsdag dokumentere ovenfor Datatilsynet, at kommunens omgang med elevernes persondata overholder GDPR-reglerne.

I mailen til Helsingør Lærerforenings bestyrelse skriver referencedirektør i Helsingør Kommune Lars Rich, at den dokumentation ”er sendt til Datatilsynet nu, med et følgebrev der siger, at nu har vi leveret det de kræver, og derfor er det vores opfattelse, at forbuddet den 3. august ikke skal træde i kraft, og eleverne kan anvende Chromebook fra næste uges skolestart. Såfremt Datatilsynet er uenig i det, skal de eksplicit meddele os dette”.

”Lærerne har ikke en computer, de har en Chromebook”

Spørger man Merete Svalgaard Knuhtsen er der dog ikke meget sikkerhed over den plan. Hun fremhæver, at det har stor betydning for lærerne arbejde, hvis de ikke kan bruge Chromebooks.

”Lærerne har ikke en computer, de har en Chromebook. Hvis de ikke kan bruge den, kan de ikke skrive beskeder til forældrene i Aula og ikke blive indkaldt til møder, eller tilgå mebook eller deres årsplaner. Vi er låst på hænder og fødder”.

De fleste lærere har planlagt skoleåret, inden de går på sommerferie, og hvis forbuddet fastholdes, skal de planer jo laves om, understreger hun.

”Det har vi så ganske få dage til. Det er kritisabelt, for det går ud over lærernes arbejdsmiljø og deres mulighed for at lave god og velforberedt undervisning til børnene”, siger Merete Svalgaard Knuhtsen efterlyser derfor en plan b.

Helsingør har ingen plan b

En plan b skal man dog ikke forvente at finde på Helsingør rådhus. I hvert fald ikke, hvis man spørger Lars Rich. Sammen med andre ansatte i kommunen har han brugt de seneste uger på at imødekomme Datatilsynets krav.

”Jeg er fuldt overbevist om, at plan b ikke skal aktiveres. Vi har arbejdet benhård efter plan a, der er, at vi leverer dét, som Datatilsynet beder os om, og at de godkender det. Plan b er utilgivelig overfor elever, lærere og forældre”, siger Lars Rich tilføjer,

”Jeg er nødt til at sige, at det er en vidtgående sanktion (at forbyde brugen af Chromebooks, red.). Vi har nok den mest restriktive sikkerhedsopsætning, man kan have, og diskussionen handler om, om vi har dokumenteret godt nok, hvor streng den opsætning er”.

Hvem tager ansvaret?

Lars Richs stærke tro på dokumentationen smitter dog ikke af på Merete Svalgaard Knuhtsen. For hende er det vigtigt at afklare, hvem der har ansvaret, hvis kommunen viser sig at bryde loven.

”Det må ikke blive den enkelte lærers ansvar, om man nu gør noget ulovligt eller ej. Der savner jeg et klart svar. Må man, eller må man ikke?”

Spørger man Lars Rich, hvem der har ansvaret for et muligt lovbrud, er svaret,

”Det har jeg eller min politisk ledelse”.

For bliver der tale om en fastholdelse af Datatilsynets forbud, kan Helsingør kommune gøre to ting, forklarer Lars Rich. Enten stopper man med at bruge Chromebooks, eller også fortsætter man alligevel.

”Det kan aldrig blive den enkelte lærers ansvar”, understreger han.

Ifølge Databeskyttelseslovens §41 kan brud med reglerne udløse bøde, eller op til seks måneders fængselsstraf, forklarer Lars Rich og tilføjer,

”Men der er mig bekendt endnu ingen kommuner eller virksomheder, der har fået fængselsstraf for at bryde med GDPR-forordningen”.

Kritik af Datatilsynet

Hele misæren om Helsingørs Chromebookproblemer har været kendt siden september sidste år, og derfor har flere også undret sig over, hvorfor kommunen først er klar med en udmelding til lærerne nu.

Lige præcis det spørgsmål, prikker til Lars Richs retfærdighedssans, og han kalder kritikken for unfair.

Ifølge ham, var det nemlig først i forbindelse med afgørelsen den 14. juli, at det blev klart, at Datatilsynet også skulle bruge en såkaldt konsekvensanalyse, for at ville godkende Helsingørs brug af Chromebooks.

Kommunen sendte for otte måneder siden en risikoanalyse til Datatilsynet, fortæller han.

”Vi skrev til dem, 'vi laver ikke en konsekvensanalyse, sig til, hvis vi skal gøre det.' Vi spurgte også, om der manglede noget, og svarede var nej. Så da jeg får denne afgørelse, synes jeg godt nok, at det er træls”, siger han og tilføjer,

”De sidste to uger har vi arbejdet under ekstremt højt tidspres, og vi har gjort det så godt vi kunne for at informere de involverede parter.”

Folkeskolen har forsøgt at få en kommentar fra Datatilsynet, men de er ikke vendt tilbage inden deadline på denne artikel.

Powered by Labrador CMS