Da Datatilsynet kort før skoleårets start forbød brugen af Chromebooks og Google Workspace i Helsingør Kommune, måtte de på hurtigt ud at præcisere, at forbuddet alene gjaldt den nordsjællandske kommune.

I går fastholdt tilsynet forbuddet og understregede igen, at forbuddet kun gælder Helsingør Kommune.

Datatilsynet har dog af egen drift taget sager op om andre kommuners brug af Chromebooks og Google Workspace, og selv om de ikke er afgjort endnu, opfordrer tilsynet i afgørelsen ”andre kommuner med tilsvarende forhold ser på de samme områder som i denne sag”.

”Afgørelsen forsøger at beskrive, hvilke problemstillinger vi har kigget ind i. Så kan andre kommuner jo gå den igennem og se, om nogle af de samme problemstillinger gør sig gældende hos dem”, siger it-specialist og jurist i Datatilsynet Allan Frank til folkeskolen.dk/it

”Forskellene kunne gå på, hvordan man har konfigureret sine programmer. Der har Helsingør Kommune – som det også fremgår af afgørelsen – faktisk gjort en hæderlig indsats".

"Men selv hvis man har styr på det, kan der være en række andre udfordringer, som fremgår af afgørelsen. Det er dem, vi opfordrer kommunerne til at kigge på. Og når nu, der er flere, der skal gøre det samme, kunne det måske være hensigtsmæssigt at gøre det i fællesskab”.

Borgmester: Det sætter alle skoler skatmat

Efter at have læst afgørelsen fra Datatilsynet mener borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær (K) dog ikke, at der er meget at rafle om.

Hun kalder afgørelsen fra Datatilsynet dybt alvorlig for alle folkeskoler og opfordrer nationale parter til at gå ind i sagen:

”Som enkelt kommune kan vi slet ikke løse det her alene – det hænger blandt andet på Googles aftalevilkår, som er uden for vores umiddelbare rækkevidde – her kigger vi ifølge Google selv ikke bare måneder men år frem, før der måske sker noget", skriver hun i en skriftlig kommentar til folkeskolen.dk og tilføjer:

"Meget tyder på, at både Helsingør og de fleste andre kommuner er sat skakmat i arbejdet med digitale redskaber, sådan som vi er forpligtet til i folkeskoleloven. Når det er uklart, om selv danske udbydere med egen sky ifølge den nye afgørelse ikke kan benyttes, har vi meget svært ved at finde brugbare digitale platforme til vores elever".

Borgmesteren mener, at Helsingørs lærere, elever og pædagoger er blevet gjort til "prøvekaniner i en sag, der vedrører forhold mellem EU og internationale techgiganter":

"Og hvordan skal vi dog forklare dem, at netop de skal undvære de normale redskaber og alle de opgaver, tekster osv., der allerede ligger der, mens skoler i andre kommuner med tilsvarende redskaber og ovenikøbet mindre restriktiv opsætning kan køre videre som om intet er hændt? Det giver slet ikke mening!”

It-vejlederne: Vi får travlt

Formand for Danmarks It- og Medievejlederforening Thomas Dreisig Thygesen understreger, at selv om afgørelsen ikke for nuværende får betydning for lærerne i andre kommuner, så vil den skabe travlhed på forvaltningerne.

”Som underviser i de kommuner, hvor der ikke er noget påbud, kan man arbejde med de værktøjer, man plejer. Men der helt klart nogle mennesker, der har en stor opgave i at dykke ned i beskrivelserne og se, om man selv har tilsvarende udfordringer”, siger han.

Fuldstændig klarhed over, hvor store konsekvenser afgørelsen for Helsingør får i andre kommuner, er dog svært at få overblik over, før der kommer afgørelser fra andre kommuner, påpeger Thomas Dreisig Thygesen:

”Man kan godt sidde med tanken, om det overhovedet kan lade sig gøre. Er det virkelig bare Helsingør Kommune, der har sat noget uhensigtsmæssigt op, eller om det simpelthen handler om, at man ikke kan overholde GDPR med de løsninger. Særligt når det kommer til overførsel af data til tredjelande”.

Også Thomas Dreisig mener, det vil være hensigtsmæssigt, at kommunerne går sammen om den store opgave, der ligger foran dem. Og han mener, at KL’s udmeldinger i forbindelse med Helsingør-sagen går i den retning.

”Der begynder at sprede sig en erkendelse af, at det er så stor en opgave, at der er behov for en central styring for at få det til at lykkes og få lavet de aftaler, der skal til. Det ser jeg som det positive, der er afledt af en kedelig situation. Forhåbentlig kan det gå rimelig stærkt, så der kan lande noget ro i praksis”, siger han.

”I mine samtaler med techgiganterne virker det også som om, der er en interesse fra den side for at finde en løsning. Så gælder det bare om at finde formen. Som leverandør må man også tænke, at det kan godt være, at det her er en lille sag i det store billede, men at GDPR jo gælder i hele Europa. Så jeg tror, at alle parter har forstået alvoren, og det gør mig fortrøstningsfuld for, at der kan findes en løsning”.