Helle for

Det er en meget flot fagbog med illustrationer og fotos i farver. Layoutmæssigt svarer den til de andre materialer i »Helle for ...«-udgivelserne. Tidligere er udgivet en række materialer, der er beregnet til tværfagligt arbejde i indskolingen. I disse materialer er den gode historie i centrum, og dansk, musik og billedkunst inddrages i forløbene. Historierne, der danner udgangspunkt for emnearbejder, er: »Klods-Hans«, »Hamlet«, »Snedronningen«, »Elverhøj« og »Regndansen«. Til hver historie er udgivet en cd med sange og musik, en vægbog, en læs selv-bog og en lillebog samt en idébog til læreren med forslag til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges.

I materialet beskrives forfatternes holdninger og didaktiske overvejelser. Desuden har en række teoretikere, der har inspireret forfatterne, hver skrevet en artikel. De er Mogens Hansen, Caroline Liberg, John Maul og Lotte Müller.

Helle Couppé tegner sig for fem af bogens 12 artikler. Emnerne er: dansk som dannelsesfag, det psykiske læringsrum, tale- og skriftsprogsudviklingen, kropsbaseret danskundervisning og rytmik og rytmisering. Hun omtaler et forskningsprojekt om danske børns sprogtilegnelse, som ledes af Dorthe Bleses og Hans Basbøll fra Syddansk Universitet. Undersøgelserne viser, at danske børn er forsinkede i tilegnelsen af deres modersmål i forhold til andre børn. De danske børn forstår mindre end svenske, engelske, italienske og spanske børn i samme alder. De er også forsinkede med hensyn til at producere ord i 15-måneders-alderen.

To årsagssammenhænge nævnes: Det danske sprog er svært at tilegne sig, da det lyder reduceret, selv når det udtales distinkt. Desuden er danske børn væk fra hjemmet i længere tid end børn i andre lande.

Lærerens oplæsning indleder et forløb. Inden eleverne selv skal i gang med at læse, lægges der vægt på de læseforberedende aktiviteter, hvor sprog, rytme, musik og bevægelse indgår. Helle Couppé har en disciplin, hun kalder for »rytmisering«, hvor teksten siges synkroniseret med bevægelser, også rytmeinstrumenter og fonetisk skrivning anvendes i forbindelse med rytmiseringen. Eleverne lærer læseteksten udenad, inden de skal »huskelæse« den. Læsningen i denne tidlige fase er en form for ordbilledlæsning. Dernæst kommer fokus på bogstaver. Når eleverne har knækket den alfabetiske kode, bliver de læsere. Parallelt med læsning arbejdes med skrivning. Her kan det systematiske arbejde med lyd og bogstaver forhåbentlig indgå.

Rim, remser og sange inddrages også i arbejdet samt billedsamtalen, som Karen Brandt giver et godt oplæg til. Her er fokus ikke alene på billedets udtryk, men også på empati, så børnene lærer at begå sig socialt.

Der er ingen tvivl om, at et tværfagligt forløb om et af eventyremnerne vil stimulere børnene. De mange indgange til sprog og læsning vil formodentlig virke både morsomme og underholdende. En glad og positiv indstilling er en forudsætning for at lære. Der fremlægges visioner og praktiske vink, så man kan lade sig inspirere til at gå i gang med et af de færdige materialesæt eller til at lave sin egen version.