Hedt forår på Nettet

Lærere i forbitret intern strid. Sådan lød overskriften på en artikel i Berlingske Tidende den 2. juni, dagen før den anden urafstemning om overenskomsten sluttede. Det var ikke sure lærerforeningsmedlemmer, der havde ringet eller skrevet til Berlingske for at rette ubehagelige beskyldninger mod hinanden, men derimod Berlingskes journalist, der havde holdt øje med hovedstyrelsesmedlem Anders Bondo Christensens hjemmeside, hvor de knubbede ord fløj mellem topfolk i Lærerforeningen.

Overenskomstafstemningerne i april og juni var første gang, at en 'valgkamp' i DLF rykkede delvist ud i cyberspace, og der er ingen tvivl om, at også kampen om pladserne som formand, næstformand og hovedstyrelse vil blive kæmpet i elektronisk form i de kommende måneder.

'Den hurtighed, der er i selve mediet, hvor svarene kommer promte, betyder flere reaktioner og kan gøre, at en uforsonlig situation optrappes', mener hovedstyrelsesmedlem Anders Balle. Det var hans ord om en 'rød-sort alliance' på nej-fløjen i DLF, som fandt vej til Berlingske.

'Jeg kan ikke vurdere, om ordene faldt skrappere, end de plejer. Når man når til anden afstemningsrunde, bliver det jo mere og mere alvor, og det, var min vurdering, at det ville være helt tåbeligt med en strejke på det tidspunkt, og det, jeg sagde, var mine følelser på det tidspunkt. Jeg angreb lødigheden af nej-kampagnen, og det er klart, at det så aldrig helt kan undgås, at nogen føler sig personligt ramt', siger Anders Balle.

Anders Bondo Christensens hjemmeside var bare ét af de steder, hvor Lærerforeningens medlemmer var i clinch om overenskomstforligene. Mange angreb føg frem og tilbage på det interne net for hovedstyrelsesmedlemmer og kredsformænd - til stor irritation for mange, fordi det netværk først og fremmest er beregnet til at give praktiske beskeder, og der var også livlig debat på en særlig Overenskomst 99-konference på netværket SkoleKom. Hovedstyrelsesmedlem Astrid Schjødt Pedersen foretrak sidstnævnte:

'Det er selvfølgelig kun en begrænset del af lærerne, der har adgang til SkoleKom, men jeg synes, det var meget positivt, at der var en ordstyrer, Ole Aaquist Johansen, der gik ind en gang imellem og bad om kammertonen'.

Fare for indavl

'Det handler om etik - det kan godt være positivt med hurtighed og aktualitet, men hvis hurtigheden sætter eftertanken ud af spil, så bliver det forrående', siger hun og mener, at visse af debattørerne glemte etikken indimellem under forårets 'valgkamp'.

'Et af de store problemer ved den interne debat på vores eget net er faren for 'indavl' - at systemet bliver en faktor, der bekræfter organisationen i dens egne præmisser og fordomme', mener Astrid Schjødt og frygter, at det giver en falsk sikkerhed, at man tror, et emne har været grundigt debatteret, selvom det reelt kun er sket mellem topfolk i foreningen.

'Måske kunne Folkeskolen gå ind i den elektroniske del og trække essensen ud af debatten og forelægge problemstillingerne for andre grupper', foreslår hun.

Også Lærerforeningens formand har været opmærksom på problemet - Anni Herfort sagde i juni til Folkeskolen:

'Man kunne godt overveje, om vi skulle have et debatforum på Nettet, hvor alle kunne komme til orde'.

Ved kommunalvalget i 1997 var der for første gang et særligt valgkampkoncept til Internet, blandt andet med debatfora. Erfaringerne herfra er temmelig blandede - debatten var ikke så rå, som man ofte oplever det på Internettet, men mange undlod tilsyneladende at svare på de spørgsmål, der ikke faldt i deres smag, og det var i høj grad et udsnit af 'Tordenskjolds soldater', der debatterede på Nettet, viser en nyligt offentliggjort undersøgelse.kara