Eksamen i undervisningsfaget håndværk og design består i dag af en didaktisk opgave, som munder ud i et undervisningsforløb og -materiale, et selvstændigt designprojekt og en udstilling med en mundtlig præsentation. Men fremover vil de studerende også få en lærerstillet håndværksmæssig opgave, som de skal løse i værkstedet.
Så er de første lærere uddannet i håndværk og design
"Tanken i prøven har været, at første del gav en oplevelse af, hvad de kan didaktisk, den anden viser deres kompetencer i designprocessen og så skulle man kunne bedømme deres håndværksmæssige kunnen i det færdige projekt. Men det er et projekt, de selv har valgt", fortæller håndværk og design-underviser, lektor Annette Fiskaali. Hun er formand for den nationale faggruppe for håndværk og design i læreruddannelsen, som har indstillet og fået godkendt hos ledernetværket, at prøven skal ændres.
"Med tanke på styrkelsen af praksisfagligheden i skolen, og at der nu også kommer prøve i valgfag i skolen, så synes vi, det giver mening, at de studerende også viser deres færdigheder i værkstedet, når de får en lærerstillet opgave. Det er ikke tanken, at de skal kunne færdiggøre opgaven, for det bliver inden for den samme prøvetid, men det vil vise, hvordan de går til en opgave, hvordan de gebærder sig i værkstedet, og om de har de håndværksmæssige færdigheder, de skal bruge i undervisningen", siger hun.
Nye håndværk og designlærere kan ikke betjene de store maskiner
De tidligere linjefag i sløjd indeholdt en lignende opgave i eksamen, om end der var væsentligt mere tid til udførelsen, og der har dels i censorrapporter og blandt studerende og lærere været utilfredshed med, at de nyuddannede lærere ikke når at opøve tilstrækkeligt gode håndværksmæssige færdigheder. Den nye disciplin i prøven kommer til at gælde fra studieordningen 2019, så den første prøve efter de nye regler bliver i 2020.
H&D-eksamen på læreruddannelsen får ny praktisk prøve
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.