Her er et fint udvalg af H.C. Andersens forskellige teksttyper, fine nye illustrationer dertil samt velovervejede og gennemarbejdede arbejdsopgaver, der er realistiske at magte i skolens ældste klasser. Faktisk rækker materialet rigeligt til den tid, det er rimeligt at afsætte til et enkelt forfatterskab, selv i et år hvor turist- og souvenirindustrien aldeles har omklamret litteraturen, og man skal være en ualmindelig ukendt udlænding for at undgå at blive udnævnt til H.C. Andersen-ambassadør.
Forlag og forfattere præsenterer en solid væg til væg-løsning til undervisning i nationalikonet, men dansklæreren bør alligevel inddrage den mangfoldighed af materialer, der vælter ud på markedet i denne tid. Bogens arbejdsopgaver kan sagtens inddrage andre udgivelser, ikke mindst mangfoldige illustratorers livtag med det uudtømmelige materiale i Andersens forfatterskab.
Så køb bredt ind blandt sæsonens H.C. Andersen-udgivelser og brug denne som grundbog.
Hans Christian Andersen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.