Handicapråd: Dyrt og dumt at spare på handicapforskning

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har netop udgivet en rapport, som viser, at der i Danmark ikke forskes nær så meget i konsekvenserne af at leve med et handicap som i Norge, Sverige og Storbritannien. Derfor mangler der viden om, hvordan pengene bruges bedst, konstaterer seniorforsker Steen Bengtsson, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Det får Tue Byskov Bøtkjær til at reagere. Han er formand for Det Centrale Handicapråd, der rådgiver regeringen og Folketinget i handicapspørgsmål.

"Rapportens konklusion er desværre ikke overraskende, men nu har vi dokumentation for problemet - og det er højaktuelt. Kommunerne skal prioritere benhårdt i velfærdsydelserne, så de har i den grad brug for viden om, hvordan man får mest velfærd for pengene".

Dansk efterslæb går årtier tilbage

Regeringen har i de seneste to år afsat penge til forskning i handicap, blandt andet til en undersøgelse af levevilkårene for mennesker med handicap. Det kan blive begyndelsen til at indhente efterslæbet, men rapporten viser, at det skal følges op.

"Danmark holdt op med målrettet at støtte handicapforskningen efter bare to år i 1980'erne, mens man i Norge og Sverige fortsatte aktivt. Der er altså tale om et dansk efterslæb, som går flere årtier tilbage. Det er vigtigt, at regeringens kommende handicapstrategi får et langvarigt perspektiv og satser på forskning, så vi lærer, hvor pengene bruges bedst. Ellers risikerer vi, at investeringen er spildt", siger Tue Byskov Bøtkjær.

Viden kan omsættes til større livskvalitet

Det handler ikke om at tilgodese en særlig gruppe, mener Tue Byskov Bøtkjær

"Mere viden kan omsættes til større livskvalitet for mennesker med handicap. Det er grund nok i sig selv. Men det er også dyrt at have mennesker stående på samfundets sidelinje. Og det koster velfærd, hvis vi ikke bruger pengene så effektivt som muligt. Det handler om, at alle mennesker skal kunne deltage og bidrage til samfundet så effektivt som muligt. Det er i sidste ende til alles bedste. Men det har vi ikke de bedste muligheder for, når vi ikke har den nødvendige viden."

I Danmark fandt forskerne fra SFI kun tre egentlige forskningsmiljøer om de sociale aspekter af at leve som handicappet. I Norge er der mindst syv, i Sverige otte og i Storbritannien mindst ti. Og så kan tallene i de tre andre lande endda være højere.

Dansk handicapforskning halter bagefter