Den treårige ungdomsuddannelse er netop gået ind i sit andet år og sætter en god retningslinje, mener Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, DH. Men uddannelsen er omgivet af dårlig lovgivning.
"Man skal have forskellige komplekse lovgivninger til at hænge sammen, for at unge kan få den dyre uddannelse og samtidig har råd til kartofler. Ingen andre skal undersøges i den grad for at få lov til at komme på en ungdomsuddannelse", sagde Stig Langvad på den konference om ungdomsuddannelsen, som DH holdt sammen med DLF før sommerferien.
UU-vejlederne kan ikke nøjes med at fokusere på mulighederne i lov om ungdomsuddannelse. De skal også omkring blandt andet lov om social service, lov om sociale pensioner, lov om aktiv socialpolitik og lov om aktiv beskæftigelsesindsats, når de skal indstille en ung med særlige behov til den nye ungdomsuddannelse.
"Problemet ligger alt i alt uden for ungdomsuddannelsen. Når den unge først er kommet ind, er det muligt at lave en god, individuel uddannelse", sagde Stig Langvad.
Unge skal ikke vælges fra på forhånd
Med den nye ungdomsuddannelse er det slut med at henvise til, at nogle er u-underviselige, understregede Stig Langvad.
"Tidligere fik nogle handicappede aldrig lov at komme i nærheden af en ungdomsuddannelse, fordi de ikke kunne rummes nogen steder. Nu har alle med et udviklingspotentiale krav på et tilbud. Regeringen har som mål, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. De resterende fem procent skal ikke være vores medlemmer. Der vil selvfølgelig være nogle, som ikke vælger en ungdomsuddannelse, men de unge skal ikke vælges fra på forhånd", sagde han
Før den nye lov fik nogle unge et tilbud inden for den kompenserende specialundervisning for voksne, men det er faktisk en ulempe i dag, påpegede DH-formanden.
"Det er skidt, fordi det fastholder os i de voksnes koncept. En kommune som Århus siger, at den jo havde tilbud til unge. Nej, den havde tilbud efter de forhåndenværende søms princip, men den havde ikke en ungdomsuddannelse. Det er vores tanke, at der skal tænkes visionært, også om hvilke institutioner der skal udbyde den nye uddannelse".
Unge skal have lov at være unge
Stig Langvad er ked af, at uddannelsen ikke er forankret i kommunerne og ikke i staten som alle andre ungdomsuddannelser.
"Politikerne har skabt et incitament til, at uddannelsesinstitutioner skubber unge handicappede fra sig for at få dem over i kommunalt regi, så den selv slipper for at stille støtteforanstaltninger til rådighed. Det skal være naturligt, at man kan bevæge sig mellem ungdomsuddannelserne, så den unge får det bedst mulige uddannelsestilbud", sagde Stig Langvad.
Også på andre planer er loven strikket sammen, så der hurtigt kan gå økonomi i det, når en ung handicappet skal tilbydes en uddannelse.
"Hvis en ung autist bor i botilbud i Mariager og vil have godt af en treårig uddannelse på Hilltop i Skive, skal han flytte. Men kan han være sikker på at komme tilbage til Mariager? Og hvad med forsørgelsen? Her er der nogle udfordringer, vi skal kigge på, for vi skal til enhver tid udvikle tilbud i ungdomsmiljøer - både når det gælder bolig og undervisning. Derfor skal vi ikke for tæt på specialundervisningen for voksne. De unge skal have lov at være unge", sagde Stig Langvad.
Uddannelsen skal planlægges i god tid
Ifølge DH-formanden har KL det svært med, at uddannelsen for unge med særlige behov skal være individuel.
"Kommunerne synes, det er besværligt, at de unge har krav på en individuel undervisningsplan. Det er også besværligt, at man ikke bare kan skifte fra 10. klasse uden at skulle planlægge i god tid. Det er som om tankegangen i KL er, at man er nødt til at have hold at proppe de unge ind på. Vi har ikke noget imod, at unge handicappede går på et hold, men der skal ligge en individuel undervisningsplan bag", sagde Stig Langvad.
Planlægningen skal begynde i 5.-6. klasse, hvor man blandt andet skal arbejde med forældrene, så de får en realistisk opfattelse af, hvor barnet har behov for at bevæge sig hen, tilføjede han.
"Det er vigtigt at have fokus på individuelle handleplaner, så de unge får en vis form for valg. De har krav på at blive inddraget væsentligt mere end i dag. Vi står med en opgave, som kommunerne ikke har haft før, og som amterne kun havde lidt. Derfor skal vi være afsøgende, så vi får ungdomsuddannelsen til at fungere på en god måde".
Behov for et mundret navn
Også uddannelsens navn bør komme i fokus. Det holder ikke i længden, at uddannelsen hedder den treårige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, mener Stig Langvad.
"Vi skal finde et navn, som ikke er så værdiladet som det nuværende. Jeg udlodder derfor tre flasker rødvin til den, der kan komme med et mundret og værdifuldt navn", sagde Stig Langvad.
Forslag kan mailes til specialpaedagogik@dlf.org. Redaktionen overbringer så forslagene til Stig Langvad.
Handicap-formand udlodder tre flasker vin for mundret navn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.