Halvdelen af lærerne får ikke den efteruddannelse, de har brug for

Undersøgelsen handler om læreres og pædagogers kompetenceudvikling. Og situationen er noget anderledes i daginstitutionerne. Færre pædagoger end lærere oplever, at de ikke får den kompetenceudvikling, der er nødvendig for at de kan løse deres opgaver. Og pædagogerne oplever også i højere grad end lærerne, at de har indflydelse på den kompetenceudvikling, de får.

Halvdelen af lærerne synes ikke, deres skoleleder understøtter dem i at dele den viden, de kommer hjem med fra et kursus, med kollegerne. Det understøtter daginstitutionslederen i langt højere grad, viser undersøgelsen. Pædagoger oplever også i højere grad end lærere, at de selv kan bruge det, de har lært, i deres dagligdag. 79 procent af lærerne og 91 procent af pædagogerne kan i høj eller nogen grad bruge det, de har lært.

Mere pædaogik end fag

Eva-rapporten udkommer, netop som et partsudvalg skal i gang med at planlægge den opkvalificering af lærerne, som skal til for at opnå regeringens målsætning om, at 95 procent af lærerne skal have linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Men de seneste kurser, de interviewede lærere i undersøgelsen har været på, har ikke i ret høj grad drejet sig om fag. Når lærerne bliver spurgt, hvad deres seneste kompetenceudvikling handlede om, svarer 41 procent pædagogiske temaer så som inklusion og relationskompetence. 26 procent har været på kurser i metoder for eksempel kommunalt besluttede modeller som LP-modellen eller Pals. 18 procent er blevet uddannet til en funktion som eksempelvis AKT-vejleder, skolebibliotekar eller praktiklærer, mens 27 procent har fået uddannelse inden for et undervisningsfag, for eksempel læsning, matematik eller tosprogsdidaktik. Dertil kommer kurser i teamsamarbejde og andet.

Da linjefag til alle blev til 95 procent

Pædagoger på længere kurser end lærerne

Kun 13 procent af lærerne har inden for de seneste tre år taget en hel eller en del af på en egentlig kompetencegivende uddannelse såsom et linjefag eller en pædagogisk diplomuddannelse. De fleste af daginstitutionspædagogerne var på et længerevarende kursus, sidst de var af sted, mens flertallet af lærerne var på et kort kursus. Og der er en signifikant større andel af pædagoger end lærere, der for nylig har taget et modul på diplomniveau.

Det er i høj grad kommunerne, der styrer indholdet af kompetenceudviklingen, oplever skolelederne.

"Det kan måske umiddelbart virke overraskende, at lederne er så tilfredse med en forholdsvis stærk kommunal styring. En af forklaringerne kan være, at kommunerne er opmærksomme på at inddrage lederne i de kommunale beslutninger om kompetenceudvikling - at man mange steder ser ud til at have fundet en god balance mellem styring og medinddragelse. Men vi har også tidligere set, at man på skoler og i institutioner faktisk værdsætter at få besked om kommunens prioriteringer", siger Katja Munch Thorsen, konstitueret direktør for Eva.

Overenskomstfuser: Ingen efteruddannelses-planer til lærerne

27 procent af skolelederne har ikke en plan for medarbejdernes kompetenceudvikling, viser undersøgelsen. Dér peger rapporten på, at der er behov for at styrke ledernes strategiske og systematiske arbejde med at afdække medarbejdernes behov, tilrettelægge forløb og følge op.