"Jeg håber meget, at jer, der laver undersøgelsen, har respekt og forståelse for, hvordan det er at være ny lærer og undervise og stå foran klasser 26 (eller mere!) lektioner om ugen. Hvor dårligt, man er forberedt (selv når man har brugt sin fritid), og hvor meget hjernekapacitet, der bruges på at holde ro og orden og samtidig skulle levere et fagligt indhold. Det er næsten umuligt, når man ikke har erfaring med det".
Sådan indledes en ny undersøgelse af nye læreres oplevelse af lærerjobbet i folkeskolen, hvor 107 lærere med mindre end fire års erfaring som lærere har beskrevet deres personlige oplevelse af at være ny i lærerjobbet.
Forskerne bag undersøgelsen - docent, ph.d., Pia Rose Böwadt og docent, ph.d., Nana Vaaben fra Institut for Læreruddannelse og Ledelse Organisation og Forvaltning på Københavns Professionshøjskole - har både respekt og forståelse for oplevelsen, og de er blevet mødt af den samme oplevelse et hav af gange.
Starthjælp til nye lærere er et særsyn
I en række undersøgelser har de bedt lærere og lærerstuderende at beskrive, hvordan de oplever læreruddannelsen, lærerjobbet og hvorfor de valgte at blive lærere. Og selvom de alle har svaret på åbne spørgsmål har oplevelserne været påfaldende enslydende.
Og sådan er det også denne gang, hvor nye lærere beskriver deres første tid som lærere i folkeskolen. To tredjedele af lærerne i undersøgelsen fortæller, at det er hårdt at være ny lærer og mange af dem i meget voldsom grad.
"Vi må desværre sande, at det igen er barsk læsning. De nye lærere fortæller om en hverdag, der så presset, at de altid er bagud og bliver nødt til at gå på kompromis med deres idéer om, hvad gode lærere er og gør. Typisk peger de på, at der er alt for mange opgaver. De mangler både den fornødne tid til at udføre, hvad der forventes af dem, og de mangler erfaring", siger Pia Rose Böwadt.
Mange nye lærere vil ikke folkeskolen
Særlig opgaver ved siden af undervisningen presser
De nye lærere bruger rigtig ofte ord som "tid", "hårdt" og "svært" i deres besvarelser. Undersøgelsen viser, at de især er overraskede over, hvor meget arbejde der skal udføres uden for undervisningen. Her det især forældresamarbejde, udadreagerende elever og de mange forskellige elektroniske platforme, der udfordrer og tager tid.
"For nogle af de nye lærere fortæller, at følelsen af ikke at slå til gør, at jobbet mister sin mening, når de ikke kan levere, som de havde forventet. For det var drømmen om at være en god lærer og lave god undervisning, der gjorde, at de tog læreruddannelsen. Nogle svarer, at de som en konsekvens af det hårde arbejde enten er eller har været sygemeldt med stress eller har overvejet eller bestemt sig for at stoppe", siger Pia Böwadt.
Sådan kan du passe på de nye lærere
Bliver taget godt imod af kollegerne
Jobstarten bliver svært på trods af, at rigtig mange beskriver jobbet som givende, spændende og deres kolleger som søde og hjælpsomme.
"De nye lærere føler sig godt taget imod medmenneskeligt. Kollegerne er søde og tager godt imod dem, og der er også nogle, der skriver, at lederen er venlig og gerne vil gøre dem det godt. Men de skriver også, at rammerne og det organisatoriske gør, at det bliver ved snakken. De gode tanker bliver ikke omsat til handling eller organisering, selvom de efterspørger, at der bliver taget højde for, at de er nye", fortæller Nana Vaaben.
Hun fortæller, at de nye lærere beskriver, at de har hårdt brug for at indlede lærerjobbet med færre undervisningstimer end de øvrige kolleger, og at de får lov til rent faktisk at undervise i deres undervisningsfag.
"I alle mulige andre brancher tager man højde for, at man ikke er flyvefærdig fra dag ét. Det ser vi fx med læger og advokater. Sådan er det ikke med lærerne. Det er et stort problem. Der er brug for, at man i planlægningen af hele skolens virke har øje for, at nye ikke kan bære en lige så stor undervisningsbyrde som de øvrige".
»Jeg er blevet en bedre lærer«
Brug for uddannede mentorer
Nana Vaaben fortæller, at mange af lærerne peger på, at mentorordninger står rigtig højt på deres ønskeliste.
"En mentor er vigtig både i forhold til, at de nye lærere har nogen at tale med om nogle af deres udfordringer, men de skal også kunne svare på en masse praktiske ting", siger hun.
Nana Vaaben påpeger, at en mentorordning kræver en særlig indsats, før det bliver en mærkbar hjælp for de nye lærere.
"Der er nogle, der fortæller, at de har en mentor, men i nogle tilfælde er det desværre mere er af navn end af gavn. Mentorordninger skal være uddannede og deres skemaer skal tænkes i forhold til den nye lærers skema, så der faktisk er tid til at tale med de nye lærere. Ellers kan det ende med, at de nye lærere kun får hjælp og gode råd i den første uge, før eleverne kommer tilbage fra sommerferie", siger hun.
Vil det ikke være en dyr løsning for lederne, hvis de skal til at bruge flere resurser på de nye lærere?
"Jeg tror, at man som skoleleder skal tænke ligesom med coronakrisen: det kan godt være, at det er dyrt, men det er dyrere at lade være. For så knækker de nakken, og det er ikke billigt for en skole, hvis folk går ned med stress eller holder op igen. Det er en ond cirkel, som jeg tror, at skolelederne rigtig gerne vil være undgå".
DLF: Vi har taget første skridt med ny overenskomst
OK21: Lærerforlig løfter børnehaveklasselederne og fritvalgsordningen
I sidste uge landede et nyt overenskomstforlig for lærerne, og her er der faktisk fokus på de nye lærere. Lærernes Centralorganisation og KL har afsat to millioner overenskomstkroner til et projekt, der skal samle viden og erfaringer om, hvordan nye lærere får en god start på lærerjobbet. Det glæder lærernes formand Gordon Ørskov Madsen.
"I alle andre lande i Europa er man bedre til at sikre en bedre overgang for de nye lærere. Her understøtter man de nye lærere med både mentorordninger. De får vejledning undervejs, og at der bliver taget hensyn i forhold til undervisningens omfang. Det har vi ikke taget ret meget fat på i Danmark, og det er simpelthen nødvendigt, at vi får taget nogle skridt nu. Alt for mange nyuddannede lærere kommer skidt fra start, og det er vi nødt til at tage langt mere alvorligt. Vi har taget fat på det i A20, og vi vil med det her projekt sætte mere fokus på lærerstartordninger. Så kan vi bruge det som afsæt til at aftale yderligere tiltag ved de kommende overenskomster", siger han.
Nye lærere vil have mere praksis i uddannelsen - men forsker advarer
"Hårdt" og "svært": Ny undersøgelse af læreres første år i folkeskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.