Socialdemokraternes Christine Antorini havde indkaldt Bertel Haarder (V) for at få svar på, om han vil tage initiativ til at ændre lovgivning eller bekendtgørelser omkring specialundervisning. Hun henviste blandt andet til et notat, hvor den pædagogiske tænketank Sophia påviser, at loven er klar nok, men at der måske bør ske en opstramning i bekendtgørelsen.
"Jeg har med interesse læst notatet og har noteret mig, at der efter Sophias opfattelse ikke umiddelbart er behov for at ændre lovreglerne, således at indstillingen om specialundervisning fra Pædagogiske Psykologisk Rådgivning skal følges. Det er jeg ganske enig i", sagde Bertel Haarder på samrådet og tilføjede:
"Vi kan ikke have en ordning, hvorefter en gruppe ansatte får beføjelser til at tilsidesætte kommunalbestyrelsens beslutninger om rammerne for kommunens skolevæsen, herunder de økonomiske rammer, hverken for skolevæsenet som helhed eller for den enkelte skole".
Skolelederen må tænke på helheden
Ifølge notatet fra Sophia skal skolens leder have en særdeles tungtvejende begrundelse for ikke at iværksætte den specialpædagogiske bistand, som Pædagogiske Psykologisk Rådgivning, PPR, foreslår.
Derfor foreslår Sophia, at det præciseres i vejledningen om folkeskolens specialundervisning, at den foreslåede specialundervisning skal føres ud i livet, medmindre der er tungtvejende faglige begrundelser for ikke at følge PPR's indstilling.
Det er Bertel Haarder til gengæld ikke enig i.
"Formålet med den pædagogisk-psykologiske vurdering er at belyse elevens kompetencer, så skolen kan tilrettelægge en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige behov. Skolelederen træffer herefter ud fra en samlet vurdering afgørelse om den specialpædagogiske bistand til eleven", sagde undervisningsministeren på samrådet.
Skolelederen skal ikke altid følge PPR's forslag
Forældrenes ønsker, skolens kendskab til eleven og skolens muligheder for at yde den specialpædagogiske bistand må også indgå i skolelederens vurdering, tilføjede Bertel Haarder. Herunder om skolen har de nødvendige lærerkræfter, eller om det er nødvendigt at inddrage kommunalbestyrelsen for at kunne henvise eleven til en anden skole eller eventuelt til et regionalt undervisningstilbud.
"Det må desuden indgå i skolelederens vurdering, om elevens behov ikke kan tilgodeses på en mindre omfattende måde end foreslået af PPR", sagde ministeren og understregede, at økonomiske hensyn ikke er et sagligt argument til at afvise støtte til elever, der har behov for specialpædagogisk bistand.
"Skolelederens afgørelse skal naturligvis træffes ud fra saglige grunde, og afgørelsen skal foreligge skriftligt. Men jeg er ikke enig med Sophia i, at den foreslåede specialundervisning altid skal effektueres, medmindre der er tungtvejende faglige begrundelser for ikke at følge PPR's indstilling", sagde Bertel Haarder.
De gældende regler skal uddybes
Nok vil Bertel Haarder ikke ændre de gældende regler om den pædagogisk-psykologiske vurdering, forældrenes rettigheder og skolelederens afgørelse, men han lovede at uddybe dem ved en ændring af vejledningen om folkeskolens specialundervisning. Det samme gælder reglerne om kommunalbestyrelsens behandling af klagesager.
"Det indgår i aftalen om kommunernes økonomi for 2009, at der skal iværksættes en analyse af den samlede specialundervisning i folkeskolen. Det skal blandt andet kortlægges og analyseres, hvilke målgrupper der modtager specialundervisning, og hvordan og hvorfor elever henvises til undervisningen. Jeg forventer, at analysen vil give os et bedre grundlag for at vurdere, om der er behov for ændringer på specialundervisningsområdet", sagde Bertel Haarder og tilføjede, at Undervisningsministeriet vil drøfte Christine Antorinis spørgsmål med KL.
Kommunerne bruger flere penge på specialundervisning
Christine Antorini havde også spurgt Bertel Haarder, hvordan han henholdsvis vil sikre, at elever i folkeskolen får den specialundervisning, de har behov for, og at de ikke bliver afvist med henvisning til, at kommunen ikke har råd til at give specialundervisning.
Her gentog Bertel Haarder tidligere udsagn om, at kommunalbestyrelsen fastlægger bevillingerne til skolevæsenet, men at "økonomiske hensyn ikke er et sagligt argument til at afvise støtte til børn, der har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand".
"Det er forudsat i spørgsmålene, at kommunerne sparer på specialundervisningen. Det gør kommunerne ikke, tværtimod. Det foreløbige budgettal for 2009 for folkeskolens specialundervisning udgør 4,6 milliarder kroner. I 2007 og 2008 var budgettallene henholdsvis 4,1 milliarder og 4,3 milliarder i prisniveau 2009. Der er således tale om en stigning på 500 millioner kroner fra 2007 til 2009", sagde Bertel Haarder.
Haarder vil ikke ændre loven om specialundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.