Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Haarder: Ok med sponsorering af ekstra ting i skolen

Ønsker regeringen at bryde med princippet om en fri og gratis folkeskoleuddannelse til alle?, lød et spørgsmål til undervisningsministeren fra socialdemokraten Rasmus Prehn i dag. Nej, svarede Bertel Haarder. Men forældre må gerne bidrage.

Helle Lauritsen
Start debatten
24. juni 2009, kl. 16:40

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Undervisningsministeren synes, at det er i orden, at firmaer sponsorerer en legeplads, eller at forældrene samler penge ind til indkøb af noget ekstra. Sådan var konklusionen efter åbent samråd om forældrenes økonomiske bidrag til folkeskolerne i dag.

Rasmus Prehn, der er medlem af Kommunaludvalget, havde kaldt ministeren i åbent samråd, fordi han i maj oplevede, at Bertel Haarder jublede i medierne over, at en gruppe forældre på en skole i Virum donerede 100.000 kroner til skolebøger. Forældrene har oprettet en fond og har indsamlet penge blandt andet til nedslidt udstyr på skolen.

"Det er bekymrende, at ministeren tiljubler dette. Vi bør have en fri, lige og gratis folkeskole, og der er stor forskel på hvilke forældre, der kan betale noget ekstra", sagde Rasmus Prehn og understregede, at forældreindsamling ikke bør finde sted. Han ønskede en principiel debat om indsamling og sponsorering.

Bertel Haarder svarede, at der intet er til hinder for at en kommune kan tage imod en gave for eksempel fra et firma.

"Alt hvad der er nødvendigt i skolens drift, skal kommunen stå for, men ingen kan have noget imod en gave", mente ministeren.

Han fremhævede, at det eneste, man må opkræve fra forældrene, er et beløb til elevers forplejning under lejrskole -omkring 70 kroner om dagen.

"Intet kan betinges af, at den enkelte elev betaler noget i folkeskolen. Men de må gerne samle penge ind ved en bazar for eksempel", sagde undervisningsministeren.

"Hvis folkeskolens elever og forældre kunne lære af andres engagement, ville det da være fint. De ville få ejerskab til skolen, føle større ansvarlighed og hærværk ville mindskes, fordi når man selv har udsmykket skolen, så passer man også på det", sagde Bertel Haarder.

Han mente også, at kommunerne nok selv skulle sige til og fra over for gaver, sponsorering og eventuelle krav om at få noget til gengæld. Det vil ministeriet ikke blande sig i.

Skolebøger er på kanten

Rasmus Prehn og Pernille Vigsø-Bagge, SF, spurgte videre til de pengetrængte skoler og det nedslidte materiel, men Bertel Haarder understregede, at folkeskolerne netop har fået bevilget en stor sum penge.

Han sagde, at forældrebetalte nødvendige skolebøger godt kunne være på kanten af det tilladelige, og at kommunerne og skolerne ikke må gøre sig afhængige af sponsorer.

"Ministeren siger, at nødvendige skolebøger er på kanten. Men det var han vel klar over, da han tiljublede pengegaven. Var ministeren lidt for frisk i sin jubel", spurgte Rasmus Prehn.

"Hvis der er tale om alle bøger til en klasse, så er det problematisk, men hvis det er noget ekstraordinært, så er det anderledes. Jeg sagde også dengang, at der ikke kan indgås aftaler om privat sponsorerede gaver", svarede undervisningsministeren.

Pernille Vigsø-Bagge mente, at borgerne har ret til at vide, hvor stor en del af folkeskolen, der er finansieret offentligt og hvor stor en del, der er sponsoreret. Haarder svarede, at han ikke følte noget reguleringsbehov, men at kommunalbestyrelserne kan gøre det, hvis de synes, der er behov for det.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haarder: Ok med sponsorering af ekstra ting i skolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS