Haarder og Balle: Skoleledere skal ikke dumpe elever i stor stil

"Hvis lærerne og skolelederen mener, det er oplagt at placere en elev på et andet klassetrin, skal skolelederen have lov at gøre det. Alle skoleledere bestræber sig på at stille forældrene tilfredse, men enkelte forældre vil ikke lytte til sagkundskaben. Så i sidste instans skal skolelederen kunne bestemme", siger undervisningsminister Bertel Haarder (V) til folkeskolen.dk.

Forslaget fremgår af et nyt lovudkast om flere beføjelser til skolelederne, som netop er sendt i høring. Partierne bag folkeskoleloven bakker forslaget op, og det samme gør Skolelederne.

"Vi har sager, hvor nye elever har gået på privatskole eller har boet i udlandet uden at lære noget. Når skolelederen vil placere dem et år under deres årgang, nedlægger forældrene veto. De handler ud fra deres egen prestige frem for at se på, hvad der gavner barnet", siger Anders Balle, formand for Skolelederne.

Forældrene bliver nødt til at lytte

Det fremgår af forslaget, at skolelederen skal høre forældrene, men altså ikke nødvendigvis følge deres synspunkt. Alligevel frygter Skole og Samfund for konsekvenserne.

"Vi er meget bekymrede og synes forældrenes og elevernes retssikkerhed bliver tilsidesat", siger forældreorganisationens formand, Benedikte Ask Skotte til dagbladet Information.

Den frygt deler Bertel Haarder ikke.

"I 99 procent af tilfældene vil skolelederen og forældrene tale sig til rette, men fremover bliver den sidste procent nødt til at lytte til sagkundskaben og argumentere for, hvorfor de ikke er enige. De kan ikke længere bare sige nej", understreger Bertel Haarder.

Anders Balle er heller ikke bekymret for retssikkerheden.

"Jeg tænker på barnets tarv. Det er ikke usædvanligt, at et barn går et ekstra år i børnehaveklasse, fordi barnets modenhed svarer til dem, der er et år yngre", siger Anders Balle.

Risiko for demotiverede elever

Danske Skoleelever er ikke begejstrede for forslaget. Ifølge Information mener organisationen, at det kan virke demotiverende at blive rykket en klasse ned.

"Det skal selvfølgelig indgå i vores overvejelser. Det er en del af vores faglighed. Det er en udfordring for os at rumme alle børn, og det er når undervisningsdifferentieringen ikke slår til, at vi skal kunne rykke en elev en klasse ned", siger Anders Balle, der har fuld tillid til, at hans medlemmer ikke begynder at dumpe løs.

"Sådan er vores folkeskole slet ikke opbygget, så det vil være udtryk for dårlig skoleledelse. En skole vil måske stå med en elev om året, der skal gå et år om", siger han.

Bertel Haarder er enig.

"Der er ikke grund til at tro andet, end at skoleledere og lærere kun vil sikre sig, at eleverne lærer noget og har det så godt som muligt. I langt de fleste tilfælde kan undervisningsdifferentiering klare det", siger ministeren.

Det skal være slut med Hellebæk-sager

Ifølge forslaget skal skolelederne også kunne flytte en elev til en anden skole. Det er en direkte udløber af den såkaldte Hellebæk-sag, hvor byrådet i Helsingør underkendte en skoleleder, der havde bortvist en 11-årig elev, fordi han havde hængt en lærer ud for at være pædofil på Arto.

I stedet for at blive flyttet til en anden skole i kommunen lod politikerne drengen fortsætte i sin parallelklasse på Hellebækskolen.

"Jeg vil gerne sætte en grænse for, hvor meget politikerne kan blande sig i skoleledernes dispositioner", siger Bertel Harder.