Haarder: Ingen grund til bekymring om specialundervisning

Pernille Viggsø Bagge fra SF havde kaldt ministeren i samråd om specialundervisning, blandt andet på baggrund af Folkeskolens undersøgelse om rummelighed, hvor hver tredje lærer fortæller, at der sidder elever i klassen, som ikke får den støtte, som skolepsykologen har visiteret.

"Jeg er helt ærligt bekymret for, om man i Danmark lader elever sidde i folkeskolen uden tilstrækkelig opbakning, og om lærerne er rustet til at varetage opgaven, når kommunerne søger at holde udgifterne til specialundervisning nede ved at sluse børn med diagnoser som autisme og ADHD ind i folkeskolen", sagde Pernille Viggsø Bagge.

Undervisningsministeren fortalte, at han selv tidligere har haft samme bekymring, men at han ikke har den længere.

"Udviklingen hos elever, der får specialundervisning bliver vurderet mindst en gang om året i samråd med forældrene. Afslag bliver begrundet, der bliver givet grundig klagevejledning og afvisninger af økonomiske hensyn er usaglige. Kommunalbestyrelserne har pligt til at give den fornødne støtte. Og da børnene er vidt forskellige er det også vigtigt, at kommunerne har en vifte af tilbud", sagde ministeren. Han forsikrede om, at regeringen ikke for enhver pris vil holde børnene i de lokale skoler, og at der ikke er nogen intentioner om at nedlægge specialskoler.

"Kommunalreformen har ikke til hensigt at give færre valgmuligheder, men at give bedre sammenhæng. Og før var der stor forskel fra amt til amt".

Ikke alle lærere skal kunne alt

Pernille Viggsø Bagge spurgte også ministeren til, om folkeskolelærere generelt har forudsætninger, resurser og kapacitet til at undervise børn med særlige behov.

Til det svarede ministeren, at alle lærere ikke skal have forudsætningerne for dette.

"Men kompetencerne skal være til rådighed på skolen, og der skal være mulighed for rådgivning. Det er tanken med den nye læreruddannelse, at området skal styrkes".

I forhold til den vidtgående specialundervisning præciserede ministeren, at der kan være brug for videreuddannelse, og at der derfor er sat penge af til både efter- og videreuddannelse i trepartsforhandlingerne.

Pernille Viggsø Bagge spurgte, om der ikke kunne være en ide i at sætte klassekvotienten ned, når folkeskolen skal rumme mere. Men det afviste ministeren blankt som den forkerte måde at gribe opgaven an på.

"Der er ingen grund til bekymring. Kommunalbestyrelserne har pligt til at sørge for, at alle elever får den relevante undervisning. Udviklingen bliver løbende evalueret med elevplanerne og kvalitetsrapporterne. Vi har styrket efteruddannelse og udvidet klagemulighederne, og vi følger området tæt".