Haarder: Børns behov vejer tungere end økonomien

Socialdemokraternes uddannelsesordfører spurgte for to uger siden Bertel Haarder, om det er i overensstemmelse med gældende regler at nægte elever med særlige behov for specialpædagogisk bistand ud fra, at skolen ikke har råd til det.

Det mener Bertel Haarder ikke, det er. I sit svar henviser han til folkeskoleloven, som siger, at børn skal have specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, hvis deres 'udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes inden for rammerne af den almindelige undervisning'.

Christine Antorini ville også vide, om Bertel Haarder finder det i overensstemmelse med gældende regler, når faglige og saglige vurderinger af elevers behov for specialpædagogisk bistand i folkeskolen tilsidesættes ud fra hensynet til kommunens økonomi.

Det gør han ikke. Igen henviser undervisningsministeren til lovens ordlyd.

Resurserne skal svare til skolens behov

Nogle kommuner forsøger at begrænse udgifterne til specialundervisning gennem forskellige økonomiske styringsmodeller.

Derfor ville Christine Antorini også høre Bertel Haarder, om han mener, det er i orden at tildele skoler en økonomisk ramme for deres forbrug af specialpædagogisk bistand ud fra en kvotering, der ikke bygger på faglige og saglige vurderinger af behovet hos skolens konkrete elever.

Også her henviser Bertel Haarder til folkeskoleskoleloven, som siger, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om bevillingerne til kommunens skolevæsen og de økonomiske rammer for de enkelte skoler.

"Kommunalbestyrelsens beslutninger om bevillinger til kommunens skolevæsen skal træffes ud fra saglige hensyn, herunder hensynet til skolens behov for resurser til specialundervisning", svarer Bertel Haarder.

Skolelederne må råbe op

Nogle kommuner har tildelt skolerne en given sum og har overladt det til skolens leder at prioritere de konkrete behov inden for den økonomiske ramme, der er meldt ud fra politisk hold.

Skolelederne må med andre ord prioritere mellem på den ene side fagligt og sagligt begrundede specialpædagogiske behov for bistand til enkeltelever og på den anden side skolens øvrige drift. Det forhold havde Christine Antorini også bedt Bertel Haarder forholde sig til.

"Kommunalbestyrelsen beslutter som sagt de økonomiske rammer for de enkelte skoler. Det er inden for disse rammer, at skolens leder må prioritere i relation til den enkelte elev. Hvis han finder, at de økonomiske rammer er for snævre til at drive skolen forsvarligt, må han gøre kommunalbestyrelsen opmærksom på det", svarer Bertel Haarder