Formålet med denne bog er at få eleverne til at udvikle en rigtig håndskrift. De sidste to generationer af folkeskoleelever har lært et tvivlsomt misk mask af forskellige skrifttyper som den klassiske 'skråskrift' og kombinationer af 'formskrift', 'stejlskrift' og 'systemskrift'. Resultatet er ganske enkelt, at meget få danskere under 40 år har en personlig håndskrift i traditionel forstand.
Bogen behandler de enkelte elementer af håndskriften grundigt og giver anvisning på, hvordan de kan udføres, så skriften bliver både læselig, personlig og stilfuld. Der er mange øvelser til de enkelte elementer.
Herudover er der anvisninger på korrekt brevskrivning, et historisk oprids af håndskriftens udvikling og lidt om, hvad man grafologisk kan læse af håndskriften.
Denne bog er beregnet som et selvstudium, et supplement til forlagets skrivesystem. I en verden, hvor flere og flere udelukkende anvender computer, er der ikke tid til den nødvendige skriftpleje i skoleforløbet. Her vil denne bog kunne gøre gavn - i 7. eller 8. klasse til de elever, der gerne vil udvikle deres håndskrift.
En god bog af skrivningens førstemand i Danmark i de sidste 25 år.
Håndskrift - hvordan og hvorfor?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.