Gyldendals pædagogikhåndbog

Pædagogisk sociologi, udviklingspsykologi, professionsetik og meget, meget mere. Det tager nok lidt mere end de fire seminarieår at få greb om de talrige aspekter, pædagogisk videnskab består af. Måske et helt lærerliv?

Bogen her er imidlertid et godt sted at begynde. Den er efter min bedste vurdering tæt på at komme hele vejen rundt om faget. En solid fremstilling med nogle af de store profiler inden for pædagogisk forskning som bidragydere.

Nogle kapitler i bogen er endog meget teoretiske, med tilsvarende tungt sprog - visse steder unødvendig tungt. Dette set i forhold til at bogens primære målgruppe angiveligt er studerende på professionsuddannelserne - altså unge uden rutine i at læse kompleks faglig teori. Der kompenseres med en række glimrende studiespørgsmål, der peger frem mod praksis.

En del af bogens indhold vil formentlig vække endnu bedre genklang, når man har sin egen praksis at holde det op imod. Det gælder for eksempel kapitlet "Motivation", der blandt andet anskueliggør, hvorfor der ikke altid er overensstemmelse mellem det, eleverne vil, og det, skolen og læreren vil.

Kapitlet "Pædagogik og etik - menneskeligt samspil i skolen" er både nyttig og åbenbarende læsning. Forfatterne tager blandt andet fat på K.E. Løgstrups påvirkning af den måde, vi her i landet tænker pædagogik på - og indkredser nogle af de etiske dilemmaer, man befinder sig i. Hvad stiller læreren op, når han er sat til at fremme statens hensigter med skolen - og samtidig er etisk forpligtet over for den enkelte elev? Etikken sættes op mod en højaktuel case og mod Danmarks Lærerforenings gældende professionsideal. På den måde bygger kapitlet og de tilhørende studiespørgsmål forbilledligt bro mellem teori og praksis.

På skoler landet over vil bogen utvivlsomt kunne sætte kvalificerede og praksisforbedrende diskussioner i gang. Jeg gengiver blot nogle få af de mange temaer, der problematiseres:

Hvordan ved vi, hvad der er elevernes fremtidige bedste? Hvor normativ må skolen være? Fra kvalitetsudvikling til kvalitetssikring - hvad har 2006-stramningen af Folkeskoleloven betydet for lærernes arbejde? Og for elevernes læring?

Bogen kan naturligvis også benyttes på andre niveauer. Læser man manchetartiklerne på tværs af kapitlerne, vil man skaffe sig et rimeligt billede af bredden i faget. Omvendt vil det grundige stikordsregister hurtigt kunne hjælpe læseren til indsigt i et mere snævert stofområde.

At kalde denne omfangsrige og vedkommende bog for en håndbog er mildest talt en underdrivelse. Lad os snarere kalde den en pædagogisk bibel, forstået som et værk man kan vende tilbage til og hver gang blive en smule klogere.

""