Tre bøger giver dig håb og værktøjer til at arbejde med elevernes trivsel

For tiden vælter det ud på markedet med bøger om trivsel i skolen, så det er lidt af en smagssag, om man vil blive klogere på low arousal, resiliens, mestring eller noget helt fjerde. Folkeskolens anmelder Flemming Platz, der er specialklasselærer og PD i psykologi, har kigget på tre bøger om trivsel og mener, der er noget at hente i dem alle.

Udgangspunktet for mestring er, at man gennem livet mødes med udfordringer, som løser forskelligt. Her har læringsmiljøet i skolen stor betydning. Derfor skal vi arbejde med elevers motivation og selvværd gennem mestringsoplevelser og blandt andet differentiere kravene til ængstelige og ikke ængstelige elever.

I skolen handler det om at flytte fokus fra præstation til læringsprocesser. Vi skal lære eleverne udholdenhed, koncentration, opmærksomhed, selvregulering og at søge hjælp, når det er nødvendigt.

Det, jeg godt kan lide ved bogen, er det korte format. Forfatterne kaster ikke om sig med udenlandske fagbegreber, men kalder det godt og klart for mestring. De leverer et godt blik på, hvorfor elever kan være udfordrede i forhold til at præstere i skolen.

Jeg kunne godt have tænkt mig noget lavpraktisk “to do” i klasseværelset også. Det er op til læseren selv at didaktisere forløb, som kan understøtte, at alle elever får passende udfordringer.

Det kan være godt at arbejde med en legende tilgang, når man møder ind i klassen en mandag morgen, hvor klassen er fuld af liv (og støj). Den energi kan harmoniseres med lege, og legene kan skabe et fælles udgangspunkt. Man gør eleverne klar til at lære.

”Neuroplay” er værktøjskasse til fællesskab, trivsel og læring i klassen. Sigtet er arousal-regulerende lege i indskolingen og på mellemtrinnet. Udgangspunktet er, at vi har brug for kropskontakt og relationer - at være elsket - og at det er ikke manglende vilje, der skaber børn i problemer. Det gør derimod manglende evne til for eksempel selvregulering hos eleverne. Her bliver legen et centralt redskab til udvikling af sociale færdigheder sunde relationer.

De konkrete lege er inddelt i grupper efter deres funktion, og værktøjskassen indeholder en lille ekstra bog med legene i, så man let kan have den med rundt i sin taske.

Low arousal og neuropædagogik er kendte begreber, men denne bog kobler de to ting, og det er nyt i folkeskolens praksis. Jeg synes, det virker godt til indskoling og mellemtrin, og jeg bliver som specialklasselærer inspireret af, at øvelserne er tilpasset de tidspunkter på dagen, hvor udfordringerne kan opstå.

Det kræver noget omstrukturering og vilje fra lærerteamet, hvis man vil gå all in på neuroplay-metoden. Men det også muligt at nøjes med at plukke lidt i øvelserne i den lille øvelsesbog.

Forfatterne til ”Resiliensguiden” vil skabe håb for børn og unge i mistrivsel. Det kan vi som fagprofessionelle hjælpe børnene med ved at skabe en ramme, hvor håbet kan spire.

Begrebet resiliens handler om at komme igennem udfordringer og trives på trods. Bogen fungerer som et opslagsværk, der tager udgangspunkt i International Child Development Programme (ICPD), der har som grundtanke at styrke relationer og samspil mellem børn og deres omsorgspersoner.

ICDP er en praksisnær model, hvor vi får viden om resiliens og relationer. Den viden kommer fra børn, der har haft psykosociale belastninger. Hvad skaber trivsel for dem, og hvad har de af ressourcer?

Bogen kommer både omkring de teoretiske perspektiver og anvendelsesmulighederne. Den er mere teoritung end de to foregående bøger, men kommer også ind på, hvad vi som fagpersoner kan gøre i praksis. Kapitlerne om basale behov, at høre til, læring, mestring og selvfølelse er skrevet med udgangspunkt i en case, hvilket gør det praksisnært.

”Resiliensguiden” præsenterer en model og et system, som det kræver samarbejde i hele personalegruppen om, hvis man skal opnå fuld effekt.

Når det er sagt, kan man sagtens hente inspiration i materialet og bruge bogen som en opslagsbog.