Skole-hjem-samtaler i børnehaveklassen: Sådan giver I eleverne en stemme

Efteråret er sæson for de første skole-hjem-samtaler i børnehaveklassen. En disciplin, der måske kræver lidt ekstra, fordi det er helt nyt for mange børn og forældre, og der måske derfor er særligt store forventninger til det korte møde, som der ofte kun er afsat 15 minutter til.

Så hvad skal man lægge vægt på? Hvordan kommer man godt fra start? Og hvordan sikrer man, at samtalen bliver konstruktiv og bidrager med vigtig læring til det fremtidige arbejde i klassen?

En god og velforberedt første skole-hjem-samtale kan lægge kimen til et godt forældresamarbejde. Og hvis det fungerer, går det ofte meget bedre med børnene i skolen, lyder et af budskaberne i den her guide, hvor du får tre bud på, hvordan du kan forberede og gennemføre en skole-hjem-samtale i børnehaveklassen.

Læs også om forskellene på at have børnene med til samtalerne og ikke at have dem med.

Det vigtigste er, at børnene føler sig hørt

Collage/Foto: Folkeskolen/Privat

Dorthe Bundgaard Clausen, næstformand i Børnehaveklasseforeningen, børnehaveklasseleder på Vestfjendsskolen i Vridsted, Midtjylland.

Der afholdes samtaler efterår og forår - begge uden børn.

På min skole deltager børnene ikke i skole-hjemsamtalerne i børnehaveklassen. Det skyldes primært de rammer, vi arbejder indenfor. Samtalerne varer cirka 15 minutter, og på den tid kan det være vanskeligt både at have en meningsfuld dialog med forældrene og samtidig sikre, at barnet forstår og måske endda kan bidrage til samtalen.

Mange af de emner, vi drøfter, kræver en anden form for sprog og nuancer end det, der er alderssvarende for børn i børnehaveklassen. Derudover kan det være svært at tale åbent om udfordringer, bekymringer eller indsatser, når barnet sidder med ved bordet.

Læringssamtaler

Men jeg ser heller ikke nødvendigvis elevdeltagelse i selve samtalen som den eneste måde at sikre elevinddragelse på. I vores børnehaveklasse arbejder vi blandt andet med læringssamtaler. Vi har afsat tid hver uge, hvor elever på skift kommer til en individuel samtale med mig. Her taler vi om, hvordan de oplever skolen, hvad de synes er sjovt eller svært, hvordan de trives i fællesskabet, og om der er noget, de gerne vil blive bedre til.

Vi arbejder også med små, konkrete mål, som giver mening for barnet. Det kan være at lære at skrive sit navn, række hånden op, turde sige noget i samlingen, blive bedre til at tegne inden for stregerne eller være en god kammerat. Målene skal være overskuelige og forståelige, så barnet kan se sin egen udvikling. Hvor det giver mening, forsøger vi at visualisere målene.

Når jeg senere mødes med forældrene til skole-hjem-samtalen, kan jeg bringe elevens perspektiv ind. På den måde bliver elevens stemme repræsenteret, selvom eleven ikke er fysisk til stede.

Min erfaring er også, at mange af de samtaler, man har med børn, er øjebliksbilleder. Barnets oplevelse kan være præget af dagens humør, en konflikt i frikvarteret eller noget andet, der fylder lige nu. Derfor er det værdifuldt, at vi har flere samtaler hen over året og ikke kun knytter elevinddragelsen til skole-hjem-samtalen.

Samtaleark

Til den anden skole-hjem-samtale i foråret laver vi ofte et samtaleark, som eleven udfylder sammen med sine forældre derhjemme. På det tidspunkt har børnene haft længere tid i skolen og har ofte lettere ved at sætte ord på deres oplevelser. Det giver os et godt udgangspunkt for at inddrage elevens perspektiv på en måde, der passer til deres alder og udvikling.

Overordnet er det vigtigste for mig, at børnene føler sig hørt, taget alvorligt og mødt i en varm og tryg relation.

Vi bruger som noget nyt også blomsten til forældrene

Foto/collage: Privat/Folkeskolen

Jeanette Christiansen, børnehaveklasseleder, Høng Skole, Vestsjælland.

Der afholdes samtaler efterår og forår - den første uden børn, den anden med.

Vi afholder den første skole-hjem-samtale i børnehaveklassen uden børnene, da vi her gerne vil have fokus på det gode skole-hjemsamarbejde med forældrene. Fundamentet for vores samarbejde bliver grundlagt her, og vi får afstemt forventninger til hinanden. Vi taler blandt andet om overgangen fra børnehave til børnehaveklasse, om børnene er trygge ved at komme i skole, om de er kommet godt ind i fællesskabet osv.

Til den anden samtale i foråret er børnene med, og der har vi fuldt fokus på dem. Det er mere en evaluering af den første tid og en overgang til 1. klasse.

Samtaleblomsten

Vi har brugt en samtaleblomst i flere år og løbende skiftet lidt udsagn ud, men indtil nu har den kun været brugt i forbindelse med skole-hjem-samtalen om foråret.

Det nye i år er, at vi også har lavet den inden vores skole-hjem-samtaler her i efteråret og også taget en forældrerespons med i blomsten. Forældrene udfyldte blomsten med børnene derhjemme og tog den så med til vores samtale.

Vi har netop evalueret på det, og konklusionen er, at det har været vildt godt at bruge blomsten allerede til første skole-hjem-samtale. Det har givet familierne mulighed for og anledning til at tale om, hvad barnet tænker om at være startet i skole. Og det giver os en grundlæggende viden om barnets oplevelse. Samtaleblomsten lægger derfor mere op til vores arbejde med at forebygge, hvor den i foråret som nævnt mere er et evalueringsværktøj.

Fordele og ulemper ved børnedeltagelse

Fordelene ved ikke at have børnene med til første samtale er, at vi kan tale mere frit om, hvad vi og forældrene oplever, om der er noget, vi er bekymrede for eller noget, vi evt. i fællesskab skal være opmærksomme på.

Det kan også virke overvældende for fem-seksårige at sidde med til sådan en samtale, hvor vi taler om dem, deres udfordringer og testresultater.

Ulemperne er, at børnene ikke kan uddybe svarene på deres samtaleblomst, at vi taler om dem, når de ikke er til stede, og at de ikke hører al den ros, som vi giver dem!

At forældrene også fik mulighed for at ytre sig, er vigtigt. Jeg lægger vægt på, at vores forældre mærker, at vi oprigtigt er interesserede i skole-hjemsamarbejdet, for hvis det fungerer, går det ofte meget bedre med børnene i skolen. Trygge forældre giver trygge børn – og det giver bedre undervisning, mere læring og større trivsel.

I år opførte vi et skuespil for børnene

Foto/collage: Privat/Folkeskolen

Karina Jensen og Sanne Kruse, børnehaveklasseledere på Vestre Skole i Grindsted.

Der afholdes samtaler efterår og forår - begge med børn.

Karina Jensen: Vores skole er Playful learning-skole. Derfor er børnene med til alle skole-hjem-samtaler. Vi kalder dem ’elevstyrede skole-hjem-samtaler’, for det er i høj grad børnene, der selv bestemmer, hvad vi skal tale om. Rent fysisk sidder de også ved siden af os lærere, mens forældrene sidder overfor.

Foldebog

Karina Jensen: Før skole-hjem-samtalen udfylder vi en samtaleblomst sammen med børnene i skolen, og så laver vi en foldebog. Det er et A3-ark, som vi folder på midten. Udenpå tegner de sig selv, og indeni handler det om det, vi arbejder med for tiden. Så taler vi om det, og jeg skriver stikord, så de kan fortælle forældrene om det til skole-hjem-samtalen.

Når vi har udfyldt blomsten, laver vi tre cirkler. Én med to ting, de synes, de er gode til. Én om det bedste ved at gå i skole. Og én, hvor de fortæller om en ting, de synes er svært, og som de gerne vil arbejde på at blive bedre til. På dagen for samtalen, øver vi det hele med dem og gennemgår de ting, de har tænkt sig at sige.

Der sker noget i relationen lærer/elev

Sanne Kruse: I år har vi voksne som noget nyt også lavet et lille skuespil om de elevstyrede samtaler, så børnene kan se, hvordan det foregår. Vi spiller selv både børn og forældre. Det har været rigtig, godt. Og det er noget, de har fortalt meget om derhjemme.

Karina Jensen: Det er dejligt, at det er børnene selv, der fortæller til skole-hjemsamtalen, og at man ikke taler hen over hovedet på dem. De er mere deltagende. Det bliver også mere positivt, når de selv fortæller. Og hvis de synes, der er noget, der er svært, er de faktisk gode til at sige det. Især hvis vi har snakket om det inden.

Sanne Kruse: Der sker ofte også noget i relationen lærer-elev, fordi de hører os sige ting som ”jeg er glad for at have lært dig at kende og for at være sammen med dig” og så videre. Det når vi jo ikke altid i hverdagen, men det gør noget ved dem.

Svære ting drøftes i andet regi

Karina Jensen: Forældrene bliver orienteret om de elevstyrede samtaler på det første forældremøde i september. Her fortæller vi, hvordan det foregår, og hvorfor vi gør det.

Sanne Kruse: Og så skriver vi selvfølgelig i den digitale meddelelsesbog løbende, hvis der er noget. Hvis de har spørgsmål til det, kan de jo tage det op til samtalen.

Karina Jensen: Hvis der er svære ting, som det er vigtigt at drøfte med forældrene, foregår det ikke til skole-hjem-samtalen. Så indkalder vi til en ekstra samtale. Det giver selvfølgelig nogle flere møder, men vi ville gøre det under alle omstændigheder, for jeg synes ikke, der er tid nok til de tunge ting til de korte skole-hjem-samtaler.

Et stort arbejde

Karina Jensen: Det er et stort arbejde at forberede og holde samtalerne. Vi bruger mange timer på det, men det er godt givet ud.

Sanne Kruse: Det giver børnene en oplevelse af, at de er noget værd, og at der er brug for dem. Så vi er meget glade for det.

Fakta om skole-hjem-samarbejdet

Skole-hjem-samarbejdet er en hjørnesten i den danske folkeskoles virke og er derfor også beskrevet i folkeskoleloven. Her står blandt andet, at ”Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.” (§ 2, stk. 3).

Og i Undervisningsministeriets vejledning om skole-hjem-samarbejde i folkeskolen, står der, at ”skolebestyrelsen fastsætter de overordnede principper for samarbejdet mellem skole og hjem.”

Folkeskoleloven giver ingen konkrete bud på, hvordan samarbejdet kan forløbe. Det er op til ledelsen, lærerne, pædagogerne og forældrene at give samarbejdet indhold.

Der findes derfor heller ingen formelle eller lovmæssige krav til selve skole-hjem-samtalen. Skolen kan derfor lave egne retningslinjer for eksempelvis:

Hvor mange skole-hjem-samtaler der afholdes om året
Hvad samtalerne skal indeholde
Om børnene skal være med til samtalen
Hvordan forældrene inddrages
Hvordan skolen følger op på det, der bliver drøftet til samtalen.

Kilder: Undervisningsministeriet, Emu.

Du kan læse mere om skole-hjemsamarbejdet på og Undervisningsministeriets hjemmeside og på Emu.