Syv råd: Sådan spotter du AI-sprog i elevernes afleveringer

Mange børn bruger i dag AI og ChatGPT som en naturlig del af hverdagen. Faktisk bruger syv ud af ti børn mellem 9 og 14 år AI til alt fra underholdning, sparring, forklaringer og ikke mindst skoleopgaver. 

Det har for alvor ændret den måde, folkeskolelærere læser og vurderer elevernes tekster på. For hvem står egentlig bag ordene, når AI har været inde over?

Vi har spurgt Bolette Sandford Pedersen om, hvordan man kan se på en tekst, om den er skrevet af en chatbot.

Hun er professor i sprogteknologi og datalingvistik, leder for Center for Sprogteknologi og på listen over top 100 kvinder, der former AI i Danmark. Til dagligt arbejder hun blandt andet med at evaluere, hvor gode modellerne er til dansk, og hvordan de udvikler sig.

Hun peger på nogle helt konkrete markører, man kan lede efter, når en dansk tekst er skrevet af ChatGPT, ligesom hun til slut har en klar opfordring til alle lærere.

Kun en halv procent

ChatGPT er en sprogmodel, der genererer statistisk gennemsnitlig tekst baseret på alverdens materiale, den er blevet fodret med.

Men det er ifølge Bolette Sandford Pedersen ikke lige fordelt, hvilke sprog, det lagrede materiale er skrevet på. Over halvdelen af de tekster, sprogmodellen tager udgangspunkt i, er nemlig engelske tekster, hvor under cirka en halv procent er danske lidt afhængig af hvilken chatbot, man bruger.

”Man kan nærmest sige, at sprogmodellens ’modersmål’ er engelsk,” siger hun.

Derfor er den danske tekst, som AI producerer, også farvet af modersmålet. Det kan man ifølge professoren blandt andet se på fraværet af ét bestemt ord, som allerede er brugt fire gange i denne artikel.

”AI bruger sjældent ordet 'man'. I stedet vælger den ofte 'du', som er en mere direkte oversættelse af det engelske 'you',” siger Bolette Sandford Pedersen.

Det betyder, at brugen af ordet 'man' kan være et af de tegn, man kan kigge efter, når man forsøger at vurdere, om en tekst er skrevet af et menneske eller en chatbot.

Det lyder skævt på dansk

Chatbots opfinder også sammensatte ord, som er præget af de engelske. Vi siger for eksempel ikke en ”isvogn”, men en ”isbil”, og vi siger ”våbenhvile” og ikke ”våbenstilstand”.

”Men blandt andet fordi de tilsvarende ord på engelsk skrives hver for sig, er den ikke så god til at forstå, at vi på dansk ofte har et helt fast ordvalg,” forklarer Bolette Sandford Pedersen.

Sætninger som ”man kan gro blomster i sin vindueskarm” eller ”kommunikationen bryder ned” kan også afsløre, at en tekst er skrevet af AI. Begge formuleringer er nemlig direkte oversættelser af engelske udtryk og vendinger, som ikke er korrekte på dansk.

Hvis man vil spotte en AI, kan man altså med fordel lede efter sætninger eller ordkonstruktioner, som lyder lidt skæve på dansk, eller som bærer præg af at være direkte oversat fra engelsk. Her er de såkaldte partikelverber ofte et tydeligt tegn, for dem har vi rigtig mange af på dansk, og de er svære for modellen at få rigtigt. Hvis man ser på verbet ’slå’ på dansk, har vi for eksempel over 50 betydninger af ordet med forskellige partikler, som i ’slå op’, ’slå ned’, ’slå ud’, ’slå hen’ og så videre.

Den faste skabelon

Vi kan dog ikke helt komme udenom, at det danske sprog generelt bliver mere og mere påvirket af engelsk. Det gør det svært for lærere at deale med, om det er sprogmodellen eller eleven, der har skrevet det anglificerede sprog.

Bolette Sandford Pedersen peger derfor på en række helt konkrete markører, man kan holde øje med. Den første vil mange, der har brugt ChatGPT, formentlig genkende: Nemlig tankestregen ”–”, som AI ofte bruger i stedet for kommaer. 

Et andet sprogligt kendetegn er brugen af den såkaldte s-passiv, som vi ellers sjældent bruger på dansk, fordi det lyder meget formelt.

”I daglig tale siger vi ikke, at døren åbnes, eller at bogen læses,” siger Bolette Sandford Pedersen.

Udover de rent sproglige tegn, argumenterer sprogmodellerne også ofte efter en fast skabelon. Her indleder den med at forklare, hvad noget ikke er, før den beskriver, hvordan det faktisk forholder sig: Sprogmodellerne er altså ikke vage i argumentationen, men de er meget forudsigelige.

Og så har AI en hang til opremsninger gerne i form af tretrinsraketten, hvor den bygger teksten op på en konkret, tydelig og let forståelig måde.

”Det er jo alle kendetegn, som resulterer i en homogeniseret tekst,” siger Bolette Sandford Pedersen og påpeger, er der derfor sjældent er plads til personlighed eller kulturelle udtryk, metaforer eller lignende. 

Metaforer og faste udtryk er nemlig også noget modellen ofte klokker rundt i og bruger lidt forkert. Sprogmodellen forstår for eksempel ikke et udtryk som ’snydt ud af næsen’, da den ikke kan skelne mellem de på de to betydninger af ’snyde’ på dansk.

Opfordring til alle lærere

Ifølge Bolette Sandford Pedersen går udviklingen af AI så stærkt, at teknologien hele tiden bliver bedre og mere nuanceret i sit sprog. Derfor har hun også en klar opfordring til alle lærere.

”Eleverne bør lære at genkende AI-sprog og forstå de sproglige træk, der kendetegner tekster skrevet af ChatGPT. Samtidig bør lærerne undervise dem i, hvordan de bedst muligt bruger AI i de enkelte fag,” siger hun.

For eleverne bruger allerede teknologien. Derfor er det bedre, hvis de får en forståelse for sproget og logikkerne i den kunstige intelligens, og lærer at bruge den som et værktøj, i stedet for at bruge den blindt, mener hun.

Men hvad nu, hvis eleverne bruger den viden til at skjule, at de har fået AI til at skrive deres skoleopgaver og undgå at blive taget i at snyde?

”Eleverne har med sikkerhed lært AI-modellerne at kende længe før lærerne. Derfor mener jeg, at det er bedre at have en åben dialog om mulighederne og begrænsningerne ved teknologien,” siger Bolette Sandford Pedersen.

Hun opfordrer dog ikke til, at lærerne skal bruge alle deres kræfter på at undervise i en teknologi, der udvikler sig i rivende fart. I stedet foreslår professoren, at fokus flyttes over på det mundtlige forsvar af teksterne, der kan afsløre hvor godt eleverne faktisk kan argumentere for det, de har afleveret.

For kunstig intelligens er kommet for at blive. Derfor giver det ifølge professoren bedre mening at lære eleverne at bruge teknologien kritisk og bevidst end at forsøge at holde den ude af klasselokalet.