Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Guide

Sådan kan du komme i gang med stationsundervisning

Louise Duus Skovbjerg
Foto: Privatfoto

Med stationsundervisning bliver alle elever set, hørt og hjulpet af deres lærer i hver time - og de oplever mestring, fortæller tidligere lærer Louise Duus Skovbjerg. Hun giver her seks gode råd til, hvordan du kan komme i gang.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
8. november 2026, kl. 19:30
Start debatten

Louise Duus Skovbjerg stod selv med 28 elever i en kaotisk klasse, da hun begyndte på stationsundervisning. I dag har hun undervist flere tusinde lærere i det.

”Det giver den løfteevne - af både de svageste og de højtbegavede - som jeg ofte savnede som lærer tidligere. Det kan det, fordi man som lærer ser, hører og rammer alle elever i hver time på deres eget niveau”, fortæller hun.

Louise Duus Skovbjerg har været dansklærer i 20 år, læsevejleder, læsekonsulent og CFU-vejleder i dansk. Nu bliver hun inviteret ud at undervise i stationsundervisning af foreninger, kommuner og skoler så ofte, at hun er gået selvstændig.

Hun har skabt sin egen model for stationsundervisning med inspiration fra forskere og forfattere, blandt andre Montessori, Thomas Nordahl, Jørgen Frost, Olga Dyst og Ann Elisabeth Knudsen og fra besøg i blandt andet Norge.

Hun har skrevet bogen 'Stationsundervisning - differentiering og involvering', Og hun har en hjemmeside, der beskriver principperne.

Her giver hun seks råd til, hvordan du kan komme i gang - uanset hvilket klassetrin og hvilken klasse du står med.

Indled altid med fælles tid

stationsundervisning
Foto: Privat

I den indledende fase bliver eleverne præsenteret for, hvad de skal og hvorfor.

De får også at vide, hvem de skal arbejde sammen med, så de ikke skal forholde sig til at danne grupper.

Grupperne kan være de samme hver gang i en kortere eller længere periode. Og de kan være inddelt som harmoniske, blandede eller homogene alt efter formålet.

Opgaverne skal ikke kun forklares, men også vises og prøves - helst med en af eleverne, så de har set, hvad det er man gør og ikke kun hørt det.

Lav tre til fem stationer

Stationsundervisning
Foto: Privat

Uanset hvilket fag du arbejder med, så er de fire sprogfærdigheder tale, lytte, læse og skrive velegnede at inddele efter.

Når du kun skal finde materiale til seks elever, er der pludselig en helt ny materialebank, der åbner sig.

Stationerne skal kunne fungere helt uden lærerinstruktion, når eleverne kommer til dem

Læg gerne en kreativ station ind, hvor de skal bruge hænderne eller kroppen.

Der kan godt være to ens stationer i rotationen.

Fælles samling er lige så vigtigt

Her mødes man igen og taler om, hvad der er foregået på stationerne. Det skal der sættes længere tid af til end til stationerne.

Alt for ofte glemmer vi som lærere at følge op, men sætter gang i noget nyt med det samme, forklarer hun,

Men det er her eleverne beskriver, forklarer, viser, reflekterer og giver input til ting, de ønsker kunne være anderledes.

Stationerne må ikke vare for længe

Stationsundervisning
Foto: Privat

En god tommelfingerregel er, at hver station må vare barnets alder + 5 minutter.

Det er så lang tid, som de kan koncentrere sig, derefter har de brug for et skift.

Øv rotationsprincippet

Lad være med at gå i gang med et kompliceret projekt fra starten. De første gange skal man prøve rotationsprincippet. Det er en ny struktur og den skal øves. Det lærer de også noget af.

Det øves med lærerstyret uro, hvilket vil sige, at læreren har defineret, at når man går fra den ene station til den næste, så tramper, klapper og smiler man. Det giver fællesskab og gør skiftet legende. Og man kan ikke sparke eller slå eller tale, når man skal trampe, klappe og smile.

Nogle vælger at synge en sang, mens eleverne går eller ringe med en lille klokke. Det må man gøre som det passer til klassen og ens egne præferencer.

Bliv siddende!

Stationsundervisning
Foto: Privat

Det, der oftest holder lærerne tilbage, når de skal prøve stationsundervisning er kontroltabet, når de skal blive i den lærerstyrede station og ikke kan gå ud og hjælpe.

Men det er supervigtigt, at man holder fast i at blive siddende, for første gang eleverne oplever, at man rejser sig for at hjælpe i en anden station, er det tabt. Det er eleverne, der rykker sig, og læreren bliver siddende.

Det giver læreren mulighed for at bruge sin fulde faglighed i den gruppe, han eller hun sidder med. Læreren kan ramme alle elever i zonen for nærmeste udvikling, fordi man kun har seks elever på, og eleverne oplever en højere grad af mestringsfølelse. Uanset om grupperne er blandede eller niveaudelt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sådan kan du komme i gang med stationsundervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS