På vej mod en læreridentitet: 10 råd til praktikvejledere

Hvordan bliver man en god praktikvejleder?

Det spørgsmål blev endevendt, da KL og Danmarks Lærerforening i fællesskab holdt webinar for praktikkoordinatorer i sidste uge. To af gæsterne var adjunkt på Via Line Husum Pedersen og uddannelsesleder på læreruddannelsen i Aarhus Tine Brock, som mange år har arbejdet med lærerstart, mentorordninger og professionsudvikling.

”Man skal ikke bare vise, hvordan man gør i praksis. Man skal hjælpe den studerende med udvikle og begrunde sin praksis,” siger Tine Brock og peger på, at praktikvejledere er en katalysator for, at den studerende kan udvikle en professionel læreridentitet ved at afprøve viden, undersøge udfordringer og få  mulighed for at sætte ord, på de valg, som tages i praktikken.

Praktikanter skal være en del af skolens praksis

De understregede begge, at selv om den studerende i de første to år af læreruddannelsen ofte kun kommer på skolen en gang om ugen, så er det vigtigt, at praktikanten ikke føler sig som ugens gæst.

”Det vil vi meget gerne undgå. De studerende er ikke gæster. De skal i stedet gradvist indtræde i skolens praksis,” siger Tine Brock og fortæller, at praktikken blandt andet handler om at indkredse udfordringer.

”Man har meget viden med fra studiet, men det er først, når man møder praksis, man ved, hvordan man bruger det.”

Udvikl dig selv og skolen sammen med de lærerstuderende

I bogen skelner de to forfattere mellem judgementoring og educative mentoring. I judgementoring bevæger man sig som vejleder mod færdige løsninger uden at inddrage den studerendes perspektiv, forklarer Line Husum Pedersen og giver et eksempel på, hvad en vejleder kan sige til en studerende.

”Når Sigurd forstyrrer i timen, så skal du bare gøre som mig, det har jeg gjort i 100 år.”

”Det er fristende, fordi det virker og går hurtigt,” siger hun og forklarer, at konsekvenserne kan være, at det bremser udvikling på skolen.

Modsat har educative mentoring fokus på, at refleksion sker i samarbejde mellem praktikvejlederen og den studerende, og målet er, at både læreren og den studerende udvikler sig.

”Det er stadig praktikvejlederen, der har et særligt ansvar, men samarbejdet er i højere grad ligeværdigt, fordi den studerende bidrager med egne erfaringer”.

De to forfattere har samlet ti anbefalinger til praktikvejledere om, hvordan man som vejleder kan arbejde med en tydelig ”lærings- og uddannelsesarena”.

”Så det ikke bare er et sted, hvor man forsøger sig frem som studerende, men der er en klar struktur og idé for, hvad man laver,” siger Tine Brock.