Penge på vej til folkeskolen: Hvad kan man egentlig få for regeringens penge?

900 millioner. Det er, hvad regeringen er blevet enige om næste år at foreslå til folkeskolen på sit første finanslovudspil.

Et beløb, der er et godt stykke fra de beløb, flere af regeringspartierne hver især gik til valg på.

Men hvad kan man så egentlig få for det? Det har Folkeskolen forsøgt at finde svar på.

Regeringen har til en start selv opdelt de 900 millioner i tre poser. 200 af dem er til 100 pt unavngivne skoler, der klarer sig særligt dårligt i dansk og matematik, 200 skal holde hånden under små folkeskoler i landdistrikter, mens de resterende 500 millioner skal give et generelt løft på landets folkeskoler.

Hvor mange ekstra lærere kan ansættes?

Foto: Ridofranz (red. Folkeskolen)

Vi starter med et kig på de 500 millioner til et generelt løft. Det lyder jo umiddelbart af ganske mange penge.

Men dividerer man beløbet ud på de 1075 folkeskoler, vi har herhjemme, vil hver skole kun kunne få omkring 465.000 kr. om året.

Et beløb, der ikke rækker ret langt, hvis man har en ambition om at ansætte flere lærere. Faktisk svarer det kun til lidt over en halv lærer, hvis man tager udgangspunkt i Finansministeriets vurdering af, hvad en fuldtidsansat lærer koster.

På de 100 skoler, der ender med at blive udvalgt til regeringens særlige løft, er der lidt mere økonomi at rutte med. De står umiddelbart til at modtage 2 millioner ekstra om året, og det vil være nok til at ansætte cirka 2,5 ekstra lærere.