Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Finansloven

Penge på vej til folkeskolen: Hvad kan man egentlig få for regeringens penge?

Foto: Ridofranz, romrodinka og Eva-Katalin (red. Folkeskolen)

Fredag præsenterer regeringen sit finanslovudspil. Men allerede inden har regeringen afsløret, hvor mange penge den agter at sende til folkeskolen. Folkeskolen har taget et kig på, hvor langt beløbet rækker. 

Villads Kirk Thomsen
Villads Kirk Thomsen Freelancejournalist
3 kommentarer
8. oktober 2026, kl. 04:30
3 kommentarer

900 millioner. Det er, hvad regeringen er blevet enige om næste år at foreslå til folkeskolen på sit første finanslovudspil.

Et beløb, der er et godt stykke fra de beløb, flere af regeringspartierne hver især gik til valg på.

Men hvad kan man så egentlig få for det? Det har Folkeskolen forsøgt at finde svar på.

Regeringen har til en start selv opdelt de 900 millioner i tre poser. 200 af dem er til 100 pt unavngivne skoler, der klarer sig særligt dårligt i dansk og matematik, 200 skal holde hånden under små folkeskoler i landdistrikter, mens de resterende 500 millioner skal give et generelt løft på landets folkeskoler. 

Hvor mange ekstra lærere kan ansættes?

Foto: Ridofranz (red. Folkeskolen)

Vi starter med et kig på de 500 millioner til et generelt løft. Det lyder jo umiddelbart af ganske mange penge.

Men dividerer man beløbet ud på de 1075 folkeskoler, vi har herhjemme, vil hver skole kun kunne få omkring 465.000 kr. om året.

Et beløb, der ikke rækker ret langt, hvis man har en ambition om at ansætte flere lærere. Faktisk svarer det kun til lidt over en halv lærer, hvis man tager udgangspunkt i Finansministeriets vurdering af, hvad en fuldtidsansat lærer koster.

På de 100 skoler, der ender med at blive udvalgt til regeringens særlige løft, er der lidt mere økonomi at rutte med. De står umiddelbart til at modtage 2 millioner ekstra om året, og det vil være nok til at ansætte cirka 2,5 ekstra lærere. 

Hvor mange ekstra tolærertimer?

Foto: Eva-Katalin (red. Folkeskolen)

Der bliver ofte peget på tolærertimer som en løsning til at styrke folkeskolen.

Men dem giver et generelt løft på 500 millioner imidlertid ikke råd til at lave ret mange flere af.

For i et folketingssvar lød det sidste år fra daværende undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at to ugentlige to-lærertimer i udskolingen koster 300 millioner om året.

Dermed er der langt fra råd til to lærere i alle timer. I samme folketingssvar fra Tesfaye oplyste han, at to lærere i alle timer fra børnehaveklassen til og med 3. klasse vil koste 4,8 milliarder om året.

Hvor mange elever kan få gratis mad?

Foto: romrodinka (red. Folkeskolen)

Hvad, hvis man valgte at gå all in på skolemad i stedet?

Ja, så kommer man ikke langt. 

Der er ikke et sikkert bud på, hvad det egentlig vil koste at give gratis skolemad til alle folkeskoleelever som i Sverige og Finland.

Men Undervisningsministeriet estimerede i 2021, at det vil koste omkring 3,3 milliarder kroner at indføre skolemad på alle landets folkeskoler.

Året efter meldte daværende landbrugs- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S), at prisen nok i virkeligheden ville lyde på omkring 6-8 milliarder.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Penge på vej til folkeskolen: Hvad kan man egentlig få for regeringens penge?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS