Påsken står for døren. Det skal vi selvfølgelige runde i undervisningen. Men hvad skal vi dog gribe fat i? Der er rigeligt at vælge imellem.
I indskolingen og mellemtrinnet har vi ofte været omkring de enkelte helligdage og om sammenhængen mellem den jødiske pesach og påske. Vi har også været omkring fortællingen om påskeharen og har klippet gækkebreve.
Men det er ofte som om, al den viden er glemt, når eleverne når op i udskolingen. De skal selvfølgelig have genopfrisket stoffet, men samtidig vil jeg gerne et spadestik dybere.
Påsken rummer mange af de største begreber og følelser i menneskelivet. Lidelse, tilgivelse, døden, håb, fællesskab, svigt, troskab – listen er lang. Der er så mange underemner, at påsken kan være et godt bud på et af de overemner, eleverne kan trække til prøven. Udover førnævnte rummer den også ritualer, tro, symboler, salmer med mere.
Et væld af kilder
Når det skal handle om påske arbejder jeg ud fra denne store kildesamling fra Folkekirken.
Her kan man finde et væld af kilder til påskens dage, traditioner, salmer, død, tilgivelse, håb og fællesskab. Der er både tekster og små videoer. Nogle er på et højt fagligt niveau, mens andre er mere beskrivende.
Vælger jeg et af underemnerne, for eksempel det om tilgivelse eller håb, kan jeg vælge kilder ud som alle skal læse eller se og derefter debattere – eleverne kan eventuelt også lave et produkt ud fra. kilden
Sådan kan du køre forløbet
Hvis jeg vælger at bruge påsken som overemne, har jeg i teorien ti lektioner at lege med – og i praksis en seks-otte stykker.
I første lektion repeterer vi kort sammenhængen mellem pesach og påske og læser et bibelstykke som kilde. Det kan for eksempel være Markusevangeliet kapitel 16.
Herefter får eleverne lov at klikke rundt på kildesamlingen. Bagefter skal de udpege de to-tre underemner, som de finder mest spændende at arbejde med.
Jeg har på forhånd udvalgt to tekster fra alle underemnerne, som kommer til at fungere som fællesstof for alle. Hvis tiden er til det, går vi i gang med et af de underemner, eleverne har valgt. Her starter jeg med en kort fællessnak. Det kan for eksempel være om håb, hvor vi skal om, hvad håb er, hvad håb betyder for os, og hvornår, vi har brug for håb.
I de næste tre lektioner skal vi have en indledende samtale om det eller de resterende emner, eleverne har valgt at arbejde med, og vi skal arbejde med de fælles kilder, jeg har valgt.
Det er for at sikre, at alle elever får arbejdet med og har en viden om alle de underemner, vi sidenhen opgiver til prøven.
De næste tre-fem lektioner - alt efter hvor meget tid, vi har - skal eleverne i mindre grupper udvælge flere kilder i deres underemne og dykke ned i dem, og de skal lave et produkt, som kan hjælpe dem, når de i sidste lektion skal formidle deres viden for klassen.
Denne tilgang kræver lidt mere forberedelse for læreren, fordi man skal være klar på hvilket som helst af underemnerne.
Til gengæld får eleverne lov til at være med til at forme forløbet. Man sikrer alle bliver undervist i fællesstof og samtidig får de lov at fordybe sig i et selvvalgt emne indenfor den givne ramme.
Forløbet afrundes med en fælles samtale om, hvad påsken indeholder og betyder for den kristne tro. Og så taler vi om det almenmenneskelige i de temaer, eleverne har arbejdet med.
Uanset om du vil arbejde med påske eller ej, vil jeg anbefale dig at tjekke kildesamlingen ud. Der findes et væld af kilder, der kan anvendes i undervisningen på tværs af emner og sammenhænge.
Påsken rummer både svigt, død og tilgivelse – derfor er den oplagt til prøven
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.