I foreningen og kun i foreningen anerkendes individet. Partiet er der, hvor idealer tager hen for at dø. Omtrent således skrev den tyske filosof og lærer Max Stirner (1806—1856). Som nyligt udnævnt næstformand i Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) er jeg i 2026 vendt tilbage til hans tanker.
Selv befinder jeg mig i tredivernes tvelys og deler måske ikke Max Stirners erfarne kynisme, men jeg har hurtigt erfaret de fordele, som en forening kan give til den enkelte. Dem vil jeg gerne dele med andre, og jeg vil opfordre alle til at undersøge, hvad det danske foreningsliv dur til. Og takket være den nye sprogkomite vil jeg endda kunne runde af med gode nyheder om sprogpolitik!
Men for det første: Lad arbejdet ligge. Jeg tør allerede sige, at jeg har haft oplevelser for livet, hvilket er det, som sprog handler om. Sprog forener enkelte mennesker, ikke økonomier, stater eller andre abstraktioner.
For det andet: Jeg havde ikke været i foreningen foruden mit arbejde, og alle er velkomne, så længe de interesserer sig for tyskundervisningen i grundskolen. Vi i foreningen interesserer os heller ikke kun for tysk i skolen, men for tysk i hele samfundet – og for mange andre ting!
Vi har talt om Thomas Mann og Wagner, men også om hvaler. Jeg har fulgt fortællinger om plattyske fællesskaber i det fjerntliggende Paraguay med samme oprigtige interesse som septiktanke på Sydfyn. Vi har talt om alt fra grundskole hen over efterskole til ungdomsuddannelse og universitetet, men også om alt det, som er mere "nebenbei”. Det ene komplimenterer det andet.
Åbent forum
”Sprache sagt alles”, siger Duden. I TLFG står vi fast på vores grundsætning, at tysk er det næstvigtigste fremmedsprog i Danmark, men det ekskluderer på ingen måde andre fag eller interesser. Sprog inkluderer alt, hvad vi ejer og har, men i foreningen oplever du på græsrodsplan, hvad det vil sige at dyrke en interesse og fremme en sag.
Du mødes i et åbent forum med enige, om end forskellige sindelag, og du er altid fri til at sige fra. Forandring er en del af foreningens begreb, og blandt andet derfor er det i øvrigt gratis at være medlem af TLFG som studerende. Vi håber, du bagefter ser en værdi i at betale det yderst beskedne årlige kontingent.
Af erfaring kan jeg allerede sige til mine fagfæller, både de vordende og de drevne, at du er nødt til at finde din efteruddannelse, hvor du lige kan. Igennem en forening får du adgang til kurser, konferencer og komsammener samt andre kilder til faglig viden og begejstring. Med tiden finder du forhåbentlig, hvad de voksne kalder et netværk.
En god nyhed
Dit fag har garanteret også et netværk, og det venter kun på dig. Hvis jeg holder mig til folkeskolen og fremmedsprog, kan jeg nævne Sproglærerforeningen, som dækker tysk, engelsk og fransk i hele uddannelsessystemet. Fransklærerforeningen [link 6] har lignende, men mere specifikke ambitioner.
Jeg tænker, at alle foreninger rundt om fremmedsprog vil kalde det en god nyhed, at Region Midtjylland har taget initiativ til en national sprogkomite med ”centrale aktører fra uddannelsessektoren, erhvervslivet, organisationer og elevrepræsentanter” under ledelse af Bertel Haarder. Deres officielle formål er ”at styrke fremmedsprogsområdet i Danmark gennem politisk og strukturel påvirkning samt øget bevidsthed om sprogenes betydning”, og vi ønsker dem alle god vind.
Til slut vil jeg ikke engang klage over TLFG’s manglende invitation, da jeg stoler på repræsentationen fra mine fagfæller. Der er endnu lang vej til den gennemgående reform af fremmedsprogsundervisningen, som er krævet, men nu er vi da kommet et lille skridt videre — måske der alligevel findes idealer i politik?
Næstformand: Foreninger, foren jer!
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.