I matematiktimerne tænker vi meget. Eleverne søger nye sammenhænge, mønstre og løsninger med matematikopgaverne. Men det er ikke nok blot at kunne regne korrekt – vi skal også udvikle elevernes evner til at udforske og eksperimentere med matematikken. De skal lære at argumentere for og forstå matematiske sammenhænge.
Eleverne skal tænke og argumentere for at kunne lære matematik. Kreativitet er en kompetence, der skal trænes gennem øvelser med et nysgerrigt blik på faget.
Derfor skal matematikopgaverne være relevante for eleverne, og de skal opleve, at matematikken kan bruges i deres hverdag. Når eleverne kan argumentere med udgangspunkt i deres matematiske kompetencer, bliver faget levende.
Den gode matematiktime er den, hvor eleverne er engagerede, kreative og motiverede for at lære – for løsningen på det gode problem skal findes. Jeg har planlagt at bruge ‘Det tænkende klasserum’ i min nye 4. klasse i én lektion om ugen. Eleverne skal lære at arbejde og lære, som man gør i ‘Det tænkende klasserum’.
Her præsenteres en række didaktiske og strukturelle greb, som man kan bruge til at frigøre elevernes tænkning og invitere dem til at eksperimentere, samarbejde og tænke ud af boksen.
Her er nogle centrale måder, hvorpå kreativiteten kan styrkes:
Opgaver med livskompetencer
Vi skal arbejde med kreativiteten på en nysgerrig og undersøgende måde i matematiktimerne. Vi skal lege, undersøge, eksperimentere og argumentere.
Vi skal finde glæden og motivationen ved matematik gennem kreativitet og sproglighed i klassens fællesskab. Det gør vi ved at vælge opgaver, der lægger op til undersøgelser og diskussion. Vi skal også løse opgaver, der giver eleverne matematiske færdigheder, som de kan bruge uden for klasselokalet.
Så husk, at gøre plads til kreativiteten i årsplanen, for den skaber både motivation og læring hos eleverne.

Matematiklærer: Disse opgaver kan gøre faget levende
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.