Forløbet kan gennemføres på 4-8 lektioner og kræver blot en telefon og en digital platform/opslagstavle, hvor man kan dele information. Det kan for eksempel være Padlet. Forløbet egner sig både til mellemtrin og udskoling.
Lærerens forberedelse: Opret en Padlet, hvor eleverne kan poste, og del den med eleverne via Aula. Det er her, de uploader deres lydfiler, som de har optaget direkte i Padlet via deres telefon.
Lyden ændrer sig, når Mario får en stjerne
Eleverne skal arbejde praktisk og undersøgende med lydens rolle i computerspil. Undervisningen tager udgangspunkt i en enkel model over fire typer spillyde, og det fører videre til analyse, produktion og fælles refleksion.
Forløbets fire mål:
Eleverne opnår forståelse for lydens funktion i medier
Eleverne arbejder kreativt og producerende med lyd
Eleverne samarbejder om vurdering og udvælgelse af lyd
Eleverne udvikler kompetencer inden for medieanalyse og æstetik
Modellen består af akserne diegetisk vs. ikke-diegetisk, som beskriver om lyden “findes” i spilverdenen eller ej. Den anden er effekt vs. cue, der viser om lyden er en realistisk effekt eller et signal til spilleren.
Ovenstående model introduceres i klassen. Kender de eksempler på lydene fra spil, de selv spiller? Modellen anvendes så til at analysere lydklip fra for eksempel Super Mario, som er kendt for dets bevidste brug af lyd.
Tal så med eleverne om følgende: Hvad gør lydene? Hvad ville der ske, hvis de ikke var der? Hvordan ændrer lyden sig når eksempelvis Mario får en stjerne, og hvad betyder det? Hvordan ændrer lyden sig, når Mario kommer ned i underverdenen igennem et rør?
Eleverne skal på jagt efter lyde og lave eksplosioner med munden
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten. Tak fordi du deltager.
Eleverne skal på jagt efter lyde og lave eksplosioner med munden
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.