Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Forløb

Lav stop-motion i fransk og afslut med en filmfestival

Restaurant bygget af pap
Foto: Rikke Hjort Hvillum

Franske retter og filmproduktion gik op i en højere enhed i dette forløb fra Folkeskolens franskrådgiver.

Rikke Hjort Hvillum
Rikke Hjort Hvillum Franskrådgiver
Start debatten
30. september 2025, kl. 18:00
Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Start debatten

De seneste uger har vi på 7. årgang arbejdet med fransk madkultur, aktiviteter i et køkken og omkring et bord i franskundervisningen. Vi har lavet flere forskellige aktiviteter i klassen, derudover har vi lavet mere praktisk og kreativ undervisning i skolekøkkenet. Her lavede vi blandt andet en stor middag på vores franske fagdag, hvor menuen bestod af ’Cuisses de poulet’, ’Ratatouille’, ’Baguettes’ og ’Mousse au chocolat’.

Som afrunding og opsamling på forløbet skulle der produceres en stop-motion film, hvor handlingen udspillede sig på en restaurant. Sproget skulle udfolde sig ved hjælp af figurer og objekter i centrum og den legende tilgang i Stop-motion-filmproduktionen var det greb, der skulle skabe lyst og mod til at tage aktiv del i at udtrykke sig.

Som sproglærere er vi netop optagede af, hvordan vi skaber en undervisning, hvor vores elever har lysten, modet og ikke mindst de sproglige ressourcer, der skal til, for eksempelvis at kaste sig ud i en dialog på en fransk restaurant.

Her følger et indblik i produktionsplanen for vores stop-motion-film. Den tager udgangspunkt i, at eleverne er bekendte med stop-motion fra tidligere forløb, hvilket de fleste elever er. Hvis dine elever ikke har arbejdet med stop-motion før, er pædagogiske og overskuelige guides fra Skoletube her.

Skab lokationen

To elever der sidder og skaber lokationen til deres stop motion film
Eleverne får en debbeltlektion i billedkunstværkstedet til at skabe lokationen. Foto: Rikke Hjort Hvillum

I gruppen skal I medbringe papkasser og andre småting, så I kan fremstille personer og møblement til jeres restaurant.

Det kan for eksempel være Lego-figurer, små dukker, paprør eller stofrester – Brug jeres fantasi, så det bliver sjovt og livagtigt.

Vi arbejder i en dobbeltlektion i Billedkunstlokalet med fokus på at fremstille jeres location.

Skriv replikkerne

I skal arbejde med at forberede replikker til de scener, der skal udspille sig i restauranten. Bliv inspireret af de dialoger, vi allerede har arbejdet med først i forløbet.

Replikkerne skal skrives i docs-skabelonen og I laver et storyboard, så der er en plan for stop-motion-filmen.

Vi genopfrisker brugen af Appwriter, hvor I kan træne udtalen ved at aktivere Appwriter og indstille sprog til fransk. Lyt og gentag, til I er trygge ved udtalen.

Producer filmen

Billede af Stop Motion filmproduktionen. Billedet viser små papfigurer, der sidder på en cafe.
Le cafe Parfait Foto: Rikke Hjort Hvillum

Un, deux, trois – action! I er nu klar til optagelse af jeres film.

I skal have jeres restaurant med alt tilbehør helt klar, og I skal have øvet replikker.

I optager og redigerer jeres stop-motion. Den skal efterfølgende uploades til vores skoletubekanal og være klar til at blive vist på klassens filmfestival. 

Præsenter filmen: La grande finale

Jeres film præsenteres ved klassens filmfestival. I skal alle give jeres film en titel og kort lave en introduktion til filmen på fransk ved at fortælle, hvem skuespillerne er og hvad filmen hedder “Le film s'appelle…"

Hvis der skal skrues lidt op for stemningen, kan man sørge for lidt ekstra “glimmer” ved at lave et program med rækkefølge og titel på film, spille lidt baggrundsmusik og lade filmholdene ankomme på “den røde løber”. Måske sørge for lidt popcorn og un verre de limonade til fremvisningen - og krydr gerne det hele med indslag fra Filmfestivalen i Cannes, hvor der findes masser af klip på Youtube.

I forløbet lykkedes vi med at integrere produktive sprogaktiviteter (tale og skrive) med det kreative og praksisfaglige - og ikke mindst med en legende tilgang.

Når vi afslutter med en film-festival, fungerer det som et godt trick til, at præsentationen føles ægte og meningsfuld.

Så når tjeneren spørger ”Vous desirez?” på Restaurant de l'Ocean så oplever vi, at vi er på en fransk restaurant, selvom det er mandag eftermiddag i fransktimen hos 7. b.

Det er netop sådanne greb, der gør, at fremmedsprogsundervisning føles ægte og giver mening.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Lav stop-motion i fransk og afslut med en filmfestival

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS