Lærere: Det her vil jeg huske fra mit skoleår

Ny slags klasse med skoletrætte fik skolens bedste snit

Foto: Emil Hornstrup Jakobsen

Andreas Bøgebo - klasselærer for den første årgang af juniormesterlærerelever på Svebølle Skole

Hvad har dit højdepunkt?

Et af de største højdepunkter var at opleve skolens første juniormesterlæreklasse dimittere. Jeg havde skrevet en afskedssang til eleverne på melodien De smukke unge mennesker, og det var en helt særlig oplevelse at høre både elever, forældre og resten af årgangen synge med. Det blev en meget rørende afslutning på et skoleår, hvor vi sammen havde været med til at skabe noget helt nyt.

Mit personlige højdepunkt som dansk- og klasselærer var den mundtlige danskprøve. Klassen opnåede et flot gennemsnit, ingen dumpede, der blev givet to 12-taller, og juniormesterlæreklassens gennemsnit endte faktisk en smule højere end den almindelige 9. klasses.

Det øjeblik, der gjorde allerstørst indtryk på mig, var dog, da en elev, som havde været virkelig udfordret både på hjemmefronten og fagligt gennem hele året, fik 10 i mundtlig dansk. Det var elevens første og eneste 10-tal gennem hele skoletiden. At opleve den glæde og stolthed er et øjeblik, jeg aldrig kommer til at glemme.

Hvorfor lige dét?

Det mindede mig om, hvorfor jeg blev lærer. Noget af det mest meningsfulde for mig som lærer er at opleve, når en elev endelig lykkes. Man kan næsten se eleven vokse to meter foran én. Selvtilliden, udstrålingen og selvopfattelsen ændrer sig på et øjeblik. Det er fantastisk at opleve, hvordan en elev pludselig ser sig selv på en helt ny måde og får troen på: 'Jeg kan faktisk godt.' Det er netop de øjeblikke, der gør lærergerningen så meningsfuld for mig.

Hvad glæder du dig allermest til i det kommende skoleår?

Jeg glæder mig til at møde den næste juniormesterlæreklasse og til at bygge videre på de erfaringer, vi har gjort os det første år. Det har været spændende at være med til at udvikle en ny skoleform, og nu ved vi meget mere om, hvad der virker. Samtidig glæder jeg mig til samarbejdet med mine kollegaer. Jeg er overbevist om, at vi sammen kan skabe et endnu stærkere tilbud for de kommende elever.

"I flere måneder tjekkede eleverne ind for at se, om jeg var okay"

Foto: Jesper Knudsen

Sidse Bjerge Hansen - Lærer på Tagensbo Skole i København

Hvad har dit højdepunkt?

Mit højdepunkt kommer sig egentlig af en trist begivenhed i min familie. Min far gik bort i september, men denne begivenhed endte også med at vise, hvor kærlig, empatisk og omsorgsfuld en 9. klasse jeg har haft i år.

Hvorfor lige dét?

De samfundsdebatter, vi har haft de sidste par år omkring unge mennesker og deres forældre, har til tider ikke været særlig positiv.

Jeg var meget ærlig over for min klasse omkring min fars sygdomsforløb, at han var døende, og at det var årsag til, at jeg ikke kunne komme med på deres sidste lejrtur. Her modtog jeg adskillige mails fra forældre, der satte stor pris på, at jeg havde delt en så vigtig livsbegivenhed med de unge mennesker.

I flere måneder tjekkede eleverne ind for at se, om jeg var okay, og da de var på lejrtur, modtog jeg små film, fotos og daglige opdateringer fra alt, de oplevede. De havde sågar købt en masse små souvenirs med hjem til mig.

Dette er mit højdepunkt trods de meget triste omstændigheder. Omsorgen fra unge er noget, vi som lærere er så heldige at opleve, men som samfundet ikke altid ligger mærke til og giver dem kredit for.

Hvad glæder du dig allermest til i det kommende skoleår?

Jeg skal starte forfra med en ny 6. klasse. Jeg ved, at det altid kan blive hårdt det første år, men det at møde nye børn og unge mennesker, at lære deres særheder og genialiteter at kende, er noget af det, jeg glæder mig allermest til som lærer.

Er blevet endnu gladere for, at jeg har valgt at blive lærer

Foto: Privat

Asger Kjær Sørensen - 1. årsstuderende på læreruddannelsen på Nyelandsvej på Frederiksberg

Hvad har dit højdepunkt?

Mit højdepunkt har helt sikkert været, da mine medstuderende og jeg lykkedes med at bevare vores læreruddannelse. Da vi fik beskeden om, at der landede 10 millioner kroner på grund af den kamp, vi havde kæmpet, så vi kunne bevare vores 90 år gamle fællesskab.

Hvorfor lige dét?

Det viste, at man godt kan lykkes med ting, hvis man går sammen og kæmper. Det gjorde mig også meget glad for, at jeg har valgt at læse til lærer og dermed være en del af et fællesskab, der består at nogle mennesker, der faktisk er så seje, at vi kan lykkes med at samles om en sag og så ændre på en beslutning, der ellers var truffet. Det synes jeg bare var megasejt.

Hvad glæder du dig allermest til i det kommende skoleår?

Jeg glæder mig til at tage en masse nye fag med en masse nye mennesker og bare komme videre på uddannelsen, hvor jeg især glæder mig til at have historie.

Hver morgen møder jeg ind til elever, der har glædet sig til at komme i skole

Foto: Kristian Knudsen Ib

Mia Lodberg - indskolingslærer på Vitaskolen i Esbjerg

Hvad har dit højdepunkt?

Med 25 børn er det svært at finde ét højdepunkt. Men én ting, der går lige i hjertet på én, når man står med de der 25 unger hver dag, det er de mange tegninger og hilsner, som jeg kunne tapetsere en hel lejlighed med.

Det er velkomstkomitéen om morgenen. Der står jo ikke trætte udskolingsbørn. Jeg møder jo ind i indskolingen, hvor de glæder sig til at komme i skole.

Så synes jeg også, det er at se dem vokse sammen som gruppe. At de er mødt ind i 0. klasse uden at kende hinanden, og at de nu er så trygge ved hinanden. Det er den daglige omsorg. At jeg kan høre, at de hver dag spørger de andre ”Vil du være med?” eller ”Er du ked af det?”

Når en vælter og slår sig, og de kommer gående med armene om hinanden. Det er også den der daglige omsorg, som man som voksen faktisk glemmer.

Hvorfor lige dét?

Eleverne minder mig faktisk om, hvordan man bør opføre sig overfor andre. Og det er ting, man glemmer til hverdag. Fx lige at lægge armen om en kollega og spørge 'Er du okay?'

For den der berøringsangst har eleverne ikke. De gør det bare helt vildt umiddelbart, og det er virkelig et af højdepunkterne. At blive mindet om, hvordan man også skal opføre sig.

Det er både deres umiddelbarhed og så den omsorg, de har for hinanden. Man siger det jo til eleverne hver dag, og når man så faktisk begynder at se: 'Gud, nu gør I det', uden jeg skal sige 'Gå hen og sig undskyld'.

Hvad glæder du dig allermest til i det kommende skoleår?

Jeg glæder mig faktisk over, at jeg stadigvæk er i indskolingen, og at jeg ikke starter op med en helt ny klasse, jeg ikke kender. Det er mine egne elever, jeg tager imod, når vi møder ind igen, og det glæder jeg mig til.

Vendte tilbage til skolen efter 25 år i en bank

Foto: Privat

Steen Clasen - matematiklærer på Skolen på Duevej på Frederiksberg. Vendte tilbage til folkeskolen efter 25 år som vurderingsansvarlig i en bank

Hvad har dit højdepunkt?

Det har været at komme tilbage til lærergerningen og mærke at lærerne i folkeskolen er engagerede og utroligt dygtige. Faktisk lidt som, da jeg forlod skolen for 25 år siden. Det har været fantastisk at opleve. Noget af det, der gjorde, at jeg og mange andre forlod folkeskolen dengang, det var sådan noget med løn. Vi havde den der diskussion, som sygeplejerskerne også har haft i mange år.

Hvorfor lige dét?

At mærke det sus og den stemning, der er på en skole, og det gode kollegiale fællesskab. Når man laver noget andet, kan man godt glemme, hvor fedt det er at være sammen med kollegerne og stå overfor eleverne.

Hvad glæder du dig allermest til i det kommende skoleår?

Jeg glæder mig til for alvor at kunne udfolde mit talent, fordi jeg synes jo, jeg er smadderdygtig til at engagere børn og synes fx, at matematik er det sjoveste i verden.

Jeg oplever, at jeg bruger meget tid på at motivere dem og nogle gange, så er det som om, de kun kommer i skole for at holde frikvarter eller pause. De er enormt bevidste om det der med, at nu har vi siddet så længe, nu skal vi have en pause. Jeg kunne egentlig godt kan lide, at det flyder lidt ud. Den sidste skole, jeg var på, der havde vi ingen klokke, og det var faktisk fantastisk, at undervisningstid og pauser flød ud i et. Så var det det faglige, der var omdrejningspunktet.