Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Guide

Kom i gang med visible mending

Håndværk og designlærer viser broderi
Foto: Pernille Aisinger

Alle håndværk og designlokaler har en kasse til restestof. Det kan blive til bamsefyld, men den kan også blive til nye skatte. Victoria Maria Nicolai giver fif til visible mending.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
15. oktober 2026, kl. 19:30
Start debatten

Det kan være en måde at få materialerne til at række længere eller en måde at lære eleverne om genbrug, reparation og broderisting.

Bæredygtighed fylder i de nye fagplaner for håndværk og design. Allerede fra 3.-4. klasse skal eleverne arbejde med ”hensigtsmæssig udnyttelse af materialer med fokus på holdbarhed, genbrug og reduktion
af spild”.

Håndværk- og designlærer Victoria Maria Nicolai giver fem fif til små projekter i undervisningen.

Sy fra restekassen med sashiko

Lapper med sashiko-sting
Foto: Pernille Aisinger

Lad eleverne gå på opdagelse i restekassen og klippe små firkanter ud, de synes passer godt sammen.

Lapperne limer de i et mønster på et stykke stof. Med skrædderkridt og lineal tegner de striber på langs af stoffet og broderer så med den japanske sashiko-stil oven på stregerne.

Stoffet kan bruges til at sy en lille pung eller taske.

Broder på elevernes gamle tøj

Broderi
Foto: Pernille Aisinger

Lad eleverne tage tøj med, som trænger til en lille detalje og lad dem brodere små blomster eller enkle dyr på.

På vandopløselige broderiark kan eleverne enten selv tegne eller vælge allerede trykte eller kopierede blomster eller dyr. De kan klippe dem ud og stryge eller klistre dem på.

Og så frihåndsbrodere med enkle sting efter skabelonen.

Sy nyt af gamle korssting

Pung af klokkestreng
Foto: Victoria Nicolau

Gamle korsstingbroderier fra genbrugsbutikker kan få nyt liv som tasker eller i mindre dele syes bag på jakker eller trøjer.

Her har Victoria syet en pung af en gammel klokkestreng.

Sæt en lektion af til reparation

Broderi
Foto: Pernille Aisinger

Bed eleverne tage tøj med hjemmefra, som de gerne vil have repareret. Sæt en lektion af til det og hjælp dem med at stoppe huller og eventuel brodere ovenpå.

Lav din egen broderivæg

Broderiskærm
Foto: Pernille Aisinger

Victoria har lavet en broderiskillevæg af en gammel opslagstavle. Den kan stå sammenklappet i hjørnet af H&D-lokalet og foldes ud, når klasserne skal arbejde med broderi.

Her kan de lade sig inspirere af små arbejder, hun hænger op, Eller de kan slå broderisting op på de små trækort, hun har lavet med QR-koder til videoer af hendes hænder, der viser stingene.

Start debatten

Læs også

  • Victoria Maria Nicolai
    Håndværk og design

    Victoria dyrker genbrug: ”Eleverne kommer og spørger mig, når de har et hul i blusen”

1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kom i gang med visible mending

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS