Karikaturtegninger: "Du sagde, vi skulle gøre det grimt... men ikke så grimt, vel?"

Hvordan får man mellemtrinselever til at give slip på deres indre perfektionist og overdrive ansigtstræk, når de i årevis har fået tudet ørerne fulde med "tegn det, du ser – ikke det, du tror, du ser"?

Kort svar: Man får dem ikke til det. Eller det gør man, men det kræver lidt snilde, nogle kendte hoveder og en stor portion grin. I dette forløb prøvede jeg kræfter med karikaturportrætter, og her kommer de ærlige højdepunkter og lavpunkter fra forsøget.

Formål og forventninger

Målet var, at eleverne skulle lære at arbejde med karikatur som kunstnerisk udtryksform. De skulle lære at overdrive træk, gøre grin med det velkendte og forstå, hvordan karikaturen bruges i medier og kunsthistorie. Ambitiøst, ja – men også sjovt.

Udfordringerne

Det sværeste ved forløbet var at få eleverne til at give los. De endte i høj grad med at tegne portrætter i stedet for karikaturer. Det er i sig selv ikke skidt, men det var ikke lige meningen med det hele.

De fleste elever har brug for meget hjælp til at se, hvad der kan overdrives: næser, hager, kæmpe øjenbryn, frisurer og så videre. Men det er sjovt, når de først opdager, hvordan de skal gribe det an.

Forløbets højdepunkter og lavpunkter

Det var sjovt og eleverne morede sig – og det gjorde jeg også. De fik øjnene op for karikatur som samfundskommentar, ikke kun som grin og gak. Det var også en god træning i at observere og vride virkeligheden.

Men det var virkelig svært for eleverne at give slip og overdrive. Nogle blev frustrerede. Mange endte med at tegne ret realistisk – og det er jo okay, men lidt ved siden af pointen. Det kræver tid at få dem til at forstå, at man godt må tegne grimt med vilje.

Afsluttende tanker

Karikatur er en fantastisk måde at tale om både kunst, observation og samfund. Det kræver noget mod af eleverne – og lidt tålmodighed af dig. Men når først nogen har tegnet Gordon Ramsey med sin karakteristiske, rynkede pande og vrede blik, så er vi godt i gang.

Held og lykke – og husk: overdrivelse fremmer forståelsen. Også i billedkunst.