Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Forløb

Karikaturtegninger: "Du sagde, vi skulle gøre det grimt... men ikke så grimt, vel?"

Billede af karikaturportrætterne, der hænger på en væg.
Foto: Sarah Urgaard

Her er Sarah Urgaards introduktion til sit forløb om karikaturportrætter i billedkunst.

Sarah Urgaard
Sarah Urgaard Billedkunstrådgiver
Start debatten
28. august 2025, kl. 06:00
Start debatten

Hvordan får man mellemtrinselever til at give slip på deres indre perfektionist og overdrive ansigtstræk, når de i årevis har fået tudet ørerne fulde med "tegn det, du ser – ikke det, du tror, du ser"?

Kort svar: Man får dem ikke til det. Eller det gør man, men det kræver lidt snilde, nogle kendte hoveder og en stor portion grin. I dette forløb prøvede jeg kræfter med karikaturportrætter, og her kommer de ærlige højdepunkter og lavpunkter fra forsøget.

Formål og forventninger

Målet var, at eleverne skulle lære at arbejde med karikatur som kunstnerisk udtryksform. De skulle lære at overdrive træk, gøre grin med det velkendte og forstå, hvordan karikaturen bruges i medier og kunsthistorie. Ambitiøst, ja – men også sjovt.

Det skal du bruge

  • Printede portrætter af kendte. For eksempel Mette Frederiksen, Donald Trump, Gordon Ramsey eller Dronning Magrethe.
  • Blyanter og viskelædere
  • A5 og A4 hvid kardus - A5: så vi kunne nå flere portrætter. A4 til de afsluttende værker.
  • Farveblyanter
  • Eventuelt passepartoutrammer - Fordi alting ser mere fancy ud i en ramme.

På Tom Richmonds blog kan du finde eksempler på karikaturer fra aviser og nettet.

Udfordringerne

Det sværeste ved forløbet var at få eleverne til at give los. De endte i høj grad med at tegne portrætter i stedet for karikaturer. Det er i sig selv ikke skidt, men det var ikke lige meningen med det hele.

De fleste elever har brug for meget hjælp til at se, hvad der kan overdrives: næser, hager, kæmpe øjenbryn, frisurer og så videre. Men det er sjovt, når de først opdager, hvordan de skal gribe det an.

Intro til genren

Billede af en elev der kigger på karikaturportrætterne, som hænger på en væg.
Foto: Sarah Urgaard

Vi startede ud med at tale om karikaturens historie: Hvordan egypterne tegnede fjollede faraoer, og hvordan man i 1700-tallet begyndte at gøre grin med magthaverne i aviserne.

Nutidens memes er jo bare digital karikatur, ikke?

Eksempelrunde

Vi så på kendte karikaturer og talte om, hvilke træk kunstneren havde overdrevet. Næser og store tænder var en genganger.

Tegn på tid

Vi arbejdede med små A5-portrætter og satte timeren på 10-12 minutter per kendt. Hurtigt, sjovt og med plads til masser af latter. Efter hver runde stod den på fremvisning og fælles grin.

Egne valg

Inden næste undervisningsgang skulle eleverne selv vælge en kendt at karikere.

Hjemmelektien var at sende et portræt til mig.

Storformat og fokus

Da vi gik i gang med det endelige portræt, blev der talt meget om at bruge hele papiret.

Jeg gentog som en papegøje: “Stort! Tegn stort! Ikke musestort midt på siden!”. Men det hjalp ikke altid.

Farvelægning og finesse

Når portrættet var tegnet, kunne de farvelægge og sætte værket i ramme. For alt bliver bedre med en sort og stilet ramme omkring.

Udstilling og billedsamtale

Til sidst lavede vi en udstilling og talte om processen. Hvad var sjovt, hvad var svært, hvad lærte de, og hvilket portræt fik dem til at grine højest?

Forløbets højdepunkter og lavpunkter

Det var sjovt og eleverne morede sig – og det gjorde jeg også. De fik øjnene op for karikatur som samfundskommentar, ikke kun som grin og gak. Det var også en god træning i at observere og vride virkeligheden.

Men det var virkelig svært for eleverne at give slip og overdrive. Nogle blev frustrerede. Mange endte med at tegne ret realistisk – og det er jo okay, men lidt ved siden af pointen. Det kræver tid at få dem til at forstå, at man godt må tegne grimt med vilje.

Tips til dig, der vil prøve forløbet

  • Overvej at lade eleverne vælge, om de vil lave karikatur eller et mere almindeligt portræt. Begge dele er gode tegneøvelser.
  • Brug kendte, eleverne kender. Det gør det nemmere og sjovere at finde noget at overdrive.
  • Grin sammen med dem – det her er et af de forløb, hvor processen er pointen.

Afsluttende tanker

Karikatur er en fantastisk måde at tale om både kunst, observation og samfund. Det kræver noget mod af eleverne – og lidt tålmodighed af dig. Men når først nogen har tegnet Gordon Ramsey med sin karakteristiske, rynkede pande og vrede blik, så er vi godt i gang.

Held og lykke – og husk: overdrivelse fremmer forståelsen. Også i billedkunst.

Start debatten

Læs også

  • Fordybelseskvarteret: En fast ramme i min billedkunst­undervisning
    Blog

    Fordybelseskvarteret: En fast ramme i min billedkunst­undervisning

    Sarah Urgaard Billedkunstrådgiver
1 relateret artikel
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Karikaturtegninger: "Du sagde, vi skulle gøre det grimt... men ikke så grimt, vel?"

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS