Minister svarer lærerne: Vil gerne blive klogere på erfaringer med loft over undervisningstiden

Kl. 17:02

Børns uro er tegn på, at de står mere utrygt i verden på grund af mange års forringelser af deres opvækstvilkår med bl.a. lav kvalitet i daginstitution, for lidt fællesskabsorienteret undervisning og meget grænseoverskridende og skræmmende indhold på de skærme, vi har placeret foran dem. Hvorfor tror du, at det vil hjælpe på deres uro - og andre børns utryghed - at man må føre dem væk fysisk fra undervisningen og fastholde dem, selvom de stritter imod?

Venlige hilsner fra Louise Klinge

Magnus svarer:

Kære Louise,

Du peger på en lang række problematikker, som netop er baggrunden for den stigning, vi har set i udadreagerende adfærd i skolerne. Derfor er det vigtigt for mig, at lovforslaget – som jeg mener er helt nødvendigt - ikke står alene, men netop følges ad med indsatser i forhold til at dæmme op for de andre problemstillinger, du rejser. Hele målet er nemlig at forebygge.

Venlig hilsen

Magnus

Kl. 16:59

Kære Magnus

Vi har set flere af dine forgængere sende penge ud til folkeskolen – fx lærermilliarden, 2,5 milliarder til nye faglokaler osv. Som lærer i Randers Kommune og formand for Randers Lærerforening undrer det mig i stor stil, at man ikke kan se pengene på skolebudgetterne.

Kommunen forsvarer sig med, at ifølge aftalerne må de godt bruge pengene andetsteds. Derved bliver der langt fra de politisk gode viljer på Christiansborg til virkeligheden ude i kommunerne?

Hvordan løser vi den problemstilling – når Christiansborg måske gerne vil, men ”Rådhuset” vælger anderledes?

Venlig hilsen

Leif Plauborg, formand, Randers Lærerforening

Magnus svarer:

Kære Leif,

Ja, det er et kæmpe problem. Og jeg forstår jo godt byrådene, for hvis de sidder og skal vælge mellem besparelser på ældrepleje, skoler eller børnehaver, er der jo ikke nogen lette løsninger. Så ender det ofte med, at man skærer alle tre steder. Men det ændrer ikke på, at når pengene er afsat til et bestemt formål, så skal det også kunne ses og mærkes derude på skolerne.

Det har vi taget fat på i den første økonomiaftale med KL, hvor vi løfter forårs-sfo’en. Dette løft bliver fulgt op med et lovforslag, som stadfæster, at der skal ske et konkret normeringsløft. Og i vores regeringsgrundlag slår vi fast, at vi er nødt til at sikre grundfinansieringen til skolerne fra statens side.

Venlig hilsen

Magnus

Foto: Villads Kirk Thomsen

Kl. 16:55

Det har de sidste 20-30 år været en socialdemokratisk kongstanke, at det skarpe skel mellem skole og fritid skulle fjernes. Børnene skulle gå længere tid i skole, pædagogerne skulle ind i undervisningen, og de skulle løfte relationsarbejdet og inklusionen, sådan at lærerne bedre kunne koncentrere sig om undervisningen. Hen over de sidste 15 år har man groft sagt fjernet 10.000 lærere fra folkeskolen og erstattet dem med 10.000 pædagoger. Hvor vellykket synes du dette eksperiment har været? Er tiden inde til at lade skole og fritid træde tydeligere i karakter som helt forskellige, adskilte størrelser i børns liv?

Niels Chr. Sauer

Magnus svarer:

Kære Niels Chr.,

Jeg er ikke enig i den fremstilling af den socialdemokratiske skolepolitik, jeg synes måske, den er lidt for unuanceret og polemisk. Der er en fordel i at have både lærere og pædagoger i skolen, men mit arbejde handler bl.a. om at sikre flere lærere i skolen, altså uddannede lærere. Vi får aldrig løftet fagligheden uden uddannede lærere. Samtidig er der en værdi i, at børnene oplever forskellige arenaer i deres liv, hvor de mødes af andre voksne og andre rammer, når de har fri fra skolen.

Venlig hilsen

Magnus

Kl. 16:51

Kære Magnus Heunicke

Tak for at du tager dig tid til at besvare vores spørgsmål.

Folkeskolelærerne løber stærkt – rigtig stærkt endda. Vores tid til forberedelse og efterbehandling af vores undervisning er skåret ind til et absolut minimum. Det giver lærerflugt.

Vi kan dårligt forhandle loft over undervisningstid i vores OK-forhandlinger, men er det noget, du som minister vil kigge på?

Venlig hilsen

Per Arnoldi, skolelærer siden '94 og kredsstyrelsesmedlem

Magnus svarer:

Kære Per,

Jeg må indrømme, at sporene skræmmer lidt ift at blande mig i lærernes overenskomster. Når det er sagt, så er jeg interesseret i at se på dels svenske erfaringer og dels danske kommuners erfaringer med et undervisningsloft for den enkelte lærer. Det vil jeg gerne blive klogere på. Men jeg har den største respekt for den danske model.

Venlig hilsen

Magnus

Kl. 16:47

Kære Magnus,

Tillykke med din nye ministerpost.

På baggrund af elevernes manglende oplevelse af medbestemmelse i skolen initierede en af dine forgængere, Merete Riisager, den nationale indsats 'Demokrati under udvikling' i 2018. Kunne du finde på at sætte en ny national indsats i gang for at styrke elevdemokratiet og dermed også elevernes fremtidige deltagelse?

De bedste hilsner,
Martin Johansen, lærer og elevrådskontaktlærer gennem 18 år

Magnus svarer:

Kære Martin,

Tak for dit spørgsmål. Det vil jeg undersøge, jeg kender ikke det konkrete projekt, må jeg indrømme. Mine børn har været meget engagerede i elevrådene på deres skoler og i DSE (Danske Skoleelever, redaktionen), så jeg føler selv, spørgsmålet om elevdemokrati og medbestemmelse er en vigtig værdi. Lad os se, hvad det var for et projekt, og om der er noget, vi kan lære af.

Vh

Magnus

Kl. 16:44

Kære Magnus Heunicke

Hvordan vil du sikre, at flere nyuddannede folkeskolelærere bliver ved med at arbejde i folkeskolen?

Hilsen Rebekka, en nyuddannet folkeskolelærer (der langt fra er sikker på, at jeg kan se mig selv i folkeskolen om 5 år)

Magnus svarer:

Kære Rebekka,

Først stort tillykke med din uddannelse som folkeskolelærer. Det er verdens vigtigste job, og ja, det er ikke perfekt, men til gengæld kan du gøre en forskel for mennesker, som de vil tænke tilbage på resten af deres liv. Jeg kan love dig – og dine kolleger – at jeg vil kæmpe for, at vi får styrket folkeskolen, sat ind med mere uddannet personale, en særlig indsats til de skoler og de børn, som har de sværeste forudsætninger, og et generelt løft på statens budget af hele området. Selvfølgelig vil der stadig være hårde dage i klasseværelserne rundt omkring, og det vil der også være for dig. Men jeg elsker vores folkeskole, og jeg tror virkelig på, at vi kan få løftet den med alle de gode lærerkræfter, som brænder for at undervise næste generation.

Og lige et PS: Jeg er barn af to lærerforældre, som mødte hinanden på lærerværelset på Lindebjergskolen i Næstved i 1970’erne. Og jeg møder stadig mennesker, som kommer og spørger til mine forældre og beder mig hilse, mens de fortæller mig, at de har haft min mor eller min far i dansk, matematik, engelsk eller kristendom. Jeg bliver stolt hver eneste gang.

Så lov mig at du holder fast i drømmen om at være lærer. Så lover jeg at gøre alt, hvad jeg kan for, at du får bedre muligheder år for år.

Venlig hilsen

Magnus

Kl. 16:36

Hvis du skulle vælge mellem at bruge flere penge på endnu et initiativ i skolen eller på at styrke fritids- og ungdomsklubberne med flere uddannede pædagoger og åbningstimer, hvad ville du så prioritere – og hvorfor?

Med venlig hilsen
Rene Hedegaard Nielsen, afdelingsleder Stedet og daglig leder af Gadeplan

Magnus svarer:

Hej Rene,

Jeg vil gerne væk fra den skyttegravskrig, som har martret vores område i flere år, hvor den ene side taler faglighed og den anden side trivsel. Det er en helt forkert måde at se et børne- og ungdomsliv på, for det går jo hånd-i-hånd. Man kan ikke trives rigtig, hvis ikke man lærer noget. Og man lærer intet, hvis ikke man trives ordentligt. Det samme kan siges om skole og fritid. Det er hinandens forudsætninger. Hvis folkeskolens klokke ringer ud, og alle elever sendes hjem til 6 timer med skærmen på sociale medier, så er det ulige meget sværere at lære dem noget dagen efter.

Derfor er mit svar til dig også, at jeg ikke vil acceptere, at det er enten-eller. Det regeringsgrundlag, jeg arbejder ud fra, er netop også en investering i hele børnelivet med konkrete tiltag og store investeringer i bedre forhold og mere uddannet personale i både skole og fritidsområdet.

Venlig hilsen

Magnus

Kl. 16:30

Hvilke tiltag vil du iværksætte for at få kommunerne til at sikre, at det er uddannede lærere, som underviser i folkeskolen?

Venligst

Marianne Graae

Magnus svarer:

Hej Marianne,

Det er et kæmpe problem, at der er så mange timer, der foregår uden en uddannet skolelærer i klassen. Der er store kommunale forskelle, men alle børn i Danmark – uanset kommune eller skole – fortjener at få den bedste undervisning. Og det får man nu en gang bedst, når læreren er uddannet til sit arbejde.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil få langt nemmere ved at fastholde de nyuddannede lærere, hvis vi får skabt det rette faglige miljø med bedre arbejdsvilkår og styrkede muligheder for at sætte ind med den didaktik og pædagogik, man brænder for at udføre i klasserne med eleverne. Mit mål er derfor, at vi skal have knækket kurven, og en af de ting, jeg vil måles på som undervisningsminister er, om det lykkes mig – sammen med alle gode kræfter - at få løftet folkeskolen med flere uddannede lærere.

Vh

Magnus

Kl. 16:24

Kære Magnus

Hvordan vil du sikre dig, at grundlaget for en ordentlig undervisning til elever med særlige behov er til stede for det enkelte barn? Kunne det tænkes, at processen for kommunernes tildeling af midler (og evt. visitation) lå centralt i staten, for at sikre alle lige adgang?

Mvh

Michala Kjeldsen

Magnus svarer:

Kære Michala,

Dette er et helt reelt problem. Slunkne kommunale kasser gør, at der skæres i den tidlige indsats på almenområdet, og det er ulykkeligt for den enkelte og også et virkelig dyrt sted at spare. Derfor arbejder jeg på, at vi får styrket netop almenområdet, så det bliver bedre i stand til - med flere lærere, bedre rammer mm – til at iværksætte den tidlige indsats, som er så afgørende.

Venlig hilsen

Magnus

Kl. 16:20

Kære Magnus Heunicke

Du har sagt, at folkeskolen skal være en ”maskine til at knække uligheden”. Derfor vil jeg gerne spørge dig direkte: Var det virkelig en god idé at beslutte at lukke den kommunale 10. klasse?

Og hvis ja, hvordan vil du sikre, at økonomi ikke bliver afgørende for, hvilke unge der kan få et ekstra fagligt og personligt skoleår?

Jonas Bergenholtz, 10. klasse-lærer

Magnus svarer:

Hej Jonas,

Jeg ved hvor vigtig 10. klasse i dag er som en motor til netop at knække uligheden. Derfor vil der blive brug for dig og dine kollegers kompetencer i den nye epx, som netop skal give flere unge en ungdomsuddannelse. Men jeg ved godt, at ikke alle jeres elever vil være parate til epx’en, derfor vil der være to andre muligheder: Dels at tage 9. klasse over to år, hvis man har gået i specialundervisning, og dels indfører vi et nyt retskrav til de elever, der ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen om, at de er garanteret en plads på FGU.

Bliver det så en god idé, spørger du? Jeg tror, vi må sige, at det afhænger helt af os alle, der arbejder med dette område. Er der nok ressourcer? Er lærerkræfterne til stede? Er de fysiske rammer på plads? Lad os sammen arbejde for det. Vi skal ikke ændre bare for at ændre, men der er reelle problemer i dag i vores samfund med, at for mange ikke kommer godt nok videre.

Venlig hilsen

Magnus

Foto: Villads Kirk Thomsen

Kl. 16:14

Hvad er regeringens plan for konkret at hjælpe de familier, hvor børn mistrives, og det f.eks. resulterer i massivt skolefravær?

Mvh. Helle Rosenløv, familievejleder, Familieskolen, Trivsel og Læring (PPR), Norddjurs Kommune

Magnus svarer:

Hej Helle,

Tak for dit arbejde med at fremme trivlsen i Norddjurs.

Vi har et samfundsproblem med langvarigt skolefravær. Det går ud over den enkelte familie, eleven selv og også klassefællesskabet, som savner deres klassekammerat. Vi ved, at vi i dag er for sene til at sætte ind, og når først eleven har været hjemme, så er det meget vanskeligere at få gang i den positive spiral. Jeg har talt med så mange forældre, der er nærmest desperate, for det eneste, de ønsker, er at komme tilbage til en hverdag, hvor deres barn svinger tasken på ryggen og går ud ad døren til skolen. Det skal vi hjælpe dem med.

Min plan er:

1) Vi sætter tidligere ind, og skolen skal reagere senest efter 10 dages fravær i et kvartal og kontakte forældrene. Senest ved 15 dages fravær skal der laves en støtteplan. Disse indsatser er der afsat midler til. Jeg fremsætter lovforslag om disse elementer i det kommende folketingsår.

2) Vi åbner nu et videnscenter mod skolefravær, der skal være i kontakt med samtlige 98 kommuner og hjælpe dem med indsatsen.

3) Når vi får viden fra det nye center, vil vi følge op med næste skridt, som er en decideret forebyggelsespakke.

Vh

Magnus