Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Guide

Sådan får du eleverne til at forstå, at de har medbestemmelse

Lærer, Martin Horowitz Johansen taler foran elever i skolegård
Foto: Bo Wolf Andreasen

Martin Horowitz Johansen er kontaktlærer for elevrådet og gør meget ud af at øge elevernes demokratiske deltagelse på skolen. Derfor bruger han ofte sine matematik-, kristendom- og musiktimer på at øge elevernes engagement i skolen.

Dagmar Gellert-Jespersen
Dagmar Gellert-Jespersen Journalist
Start debatten
5. juni 2026, kl. 04:30
Start debatten

Hvorfor er det vigtigt at engagere eleverne i demokratiet?

Jeg synes, det er vigtigt at engagere eleverne, fordi skolen har en demokratisk dannelsesopgave, og forskningen peger på elevinddragelse ikke alene styrker elevernes fremtidige demokratiske engagement, men også deres demokratiske værdighed nu og her, skoletilhør og medejerskab til skolen og dermed også skolen i det hele taget.

Demokratisk deltagelse handler ikke kun om et fremtidigt medborgerskab, men i høj grad om det demokratiske fællesskab eleverne er i. Det hænger sammen. Skolens demokratiske potentiale er overset. Sagt med mere kant: Hvis eleverne ikke oplever, at deres deltagelse betyder noget i skolen, hvorfor skulle de så tro på demokratiet, når de forlader skolen?

Skolens demokratiske elevsyn

For at engagere eleverne skal man gøre skoledemokratiet konkret og give dem reel medbestemmelse. Det er skolen der inviterer eleverne ind i skoledemokratiet og os professionelle der har autoritet til at omsætte skolens demokratiske formålsværdier til praksis.

Derfor er det en god idé at tage en snak på lærerværelset i starten af skoleåret om, hvorfor elevinddragelse er vigtigt, hvad eleverne kan få indflydelse på og hvordan det kan være med til at skabe et bedre skoleliv.

Det kan fx være regler, skolens økonomi eller de fysiske omgivelser. Det vigtigste er, at eleverne faktisk får reel medbestemmelse og føler sig anerkendt som demokratiske medborgere.

På lærerværelset kan I også hænge en oversigt over de sager, elevrådet har fået sat på skolens dagsorden. Den kan I også med fordel hænge op flere steder på skolen, så eleverne har mulighed for at følge med i, hvad der gennemføres, frafalder eller ikke arbejdes videre med.

Så giver I også eleverne mulighed for at kritisere, hvis der er sager, der ikke bliver gjort noget ved. Uenighed, kritik og debat er også et et vigtigt aspekt af demokratisk dannelse.

Styrk klassefællesskabet gennem faste klassemøder

En konkret måde til at engagere eleverne i skolens demokrati er ved at holde faste klassemøder. På klassemøderne kan eleverne snakke om, hvad de hver især synes er vigtigt for et godt klassefællesskab.

Eleverne skal sidde i en rundkreds. Få dem til selv at stille stolene op, så de fra starten har følelsen af at gøre noget i fællesskab. Tal om klassens værdier og vend tilbage til refleksioner og aftaler i løbet af ugen. Stil spørgsmålet: hvorfor er fællesskabet vigtigt?

Det at holde klassemøder giver mulighed for at arbejde med fællesskabet og blive gode til at lytte til hinanden, have ordet, respektere andre og på den måde få demokratisk mod. Det er en meget konkret måde at arbejde med elevernes demokratisk dannelse, medansvar og medborgerskab. Jeg afholder klassemøder én gang om ugen.

Den form for klassemøde kalder jeg for det fællesskabende klassemøde. Mødeformen består af fem tilgange:

Det udviklende klassemøde

Fokus på at lære hinanden bedre at kende. Læreren kan facilitere en samtale, hvor eleverne fortæller om deres ferie, fritidsinteresser eller andet, de andre ikke nødvendigvis ved om eleven. Det udviklende klassemøde er et oplagt sted at træne de demokratiske principper, fordi temaerne til disse møder sjældent giver anledning til at rippe op i aktuelle klassekonflikter.

Det holdningsprægede klassemøde

Et klassemøde, hvor man kan diskutere samfundsrelevante emner som miljø, religion, ligestilling og menneskerettigheder. Mødet klæder alle eleverne godt på til at deltage i demokratiske samtaler, også selvom de ikke taler om politik rundt om middagsbordet.

Det problemløsende klassemøde

Tager fat i det problemer, der opstår i klassen, som fx at føle sin udenfor. Vi lærer eleverne at tale om generelle problemer i stedet for at problematisere hinandens adfærd.

Det anerkendende klassemøde

Her skiftes eleverne til at komme med positive udsagn om hinanden lidt ligesom 'Den varme stol.' Vær opmærksom på, at der ikke er nogen elever, der bliver gjort til grin. Det kan fx ske, hvis nogen siger ”Du er god til at sjippe,” men alle ved, at den pågældende elev faktisk ikke kan finde ud af at sjippe.

Det elevinddragende klassemøde

Er en mulighed for at skolen kan få indsigt i, hvilke ønsker og holdninger eleverne har til deres hverdag i skolen. Det giver også elevrådet et stærkt mandat til at kende til elevernes holdninger, hvis de skal mødes med skolebestyrelsen eller senere byens kommunalpolitikere.

Jeg anbefaler at afslutte klassemøderne med lege og aktiviteter som fx frugtsalat, bangleg, blinkemorder eller man kan synge en fællessang. Det er nemlig aktiviteter, der samler klassen.

Afhold et talerum

Når skolens elevrødder er blevet valgt, måske er blevet inspireret af elevernes budskaber på demokrativæggen og har talt med deres klasse om, hvad de synes er vigtigt for et godt skoleliv, har de et stærkt mandat til at tale eleverne sag på skolen

Det kan de gøre på det jeg kalder Talerummet, som er en slags speakers corner i skolegården, hvor klassernes elevrådsrepræsentanter holder forberedte, taler om en sag der bør gøres noget ved. Det kan de fx gøre på klasemødet eller i den almindelige undervisning et par uger inden Talerummet afholdes.

Til talerummet er både elever og lærere inviteret, og der er afsat et dommerpanel bestående af 3-4 elevrådsrepræsentanter, en lærer og skolelederen.

Når panelet har hørt alle talerne, skal panelet i fællesskab beslutte, hvilke af tingene der skal løses eller gøres noget ved.

 Problemstillingen bliver derefter taget op på et møde i skolebestyrelsen, som så har det endelige mandat til at beslutte, om der skal arbejdes videre med en løsning.

En sag drejede sig om at gruppe udskolingselever ønskede sig et mere inspirerende fysisk undervisningsmiljø, og det skrev de en tale om. Takket være deres engagement og lærere, der greb idéen, blev der på skolen lavet sofakroge med bordfodboldspil og en udstilling om unges fremtidsdrømme, grupperum og fællessang og fællesspisning en gang om måneden. Andre sager har handlet om sætte fokus på mobning, styrke relationer på tværs af årgange og indføre mere kreativt skoleindhold som fx teaterstykker eller skolekoncerter.

Talerummet afholdes i det store frikvarter, så de andre elever har mulighed for at høre talerne. Man kan evt. holde alle talerne over tre dage, så indskolingen starter, så mellemtrinnet og til sidst udskolingen.

Det skal du bruge:

Mikrofon, højtaler, et dommerbord, trafiktape og eller kegler (til at afmærke området, hvor talerne foregår), stole, talelister (så eleverne kan orientere sig i, hvornår hvilke taler bliver holdt) og papir og blyanter.

Lav en demokrativæg

'Demokrativæg'. Væg med elevernes ønsker for en god skole skrevet på røde og hvide hjerter
Foto: Martin Horowitz Johansen

En demokrativæg kan bruges til at give skolen indblik i elevernes erfaringer og holdninger til deres skoleliv, og de kommende elevrådsrepræsentanter inspiration til hvad der optager deres medelever på skolen

En demokrativæg er en væg, hvor alle elever kan skrive, hvad de hver især synes er vigtigt for et godt skoleliv.

Jeg allierede mig med skolens billedkunstlærer, og så fandt vi egentlig bare sådan en afdanket foldevæg og satte den i aulaen som er det centrale sted på vores skole. Så printede vi en masse røde og hvide hjerter, som vi lagde i kopirummet til lærerne.

De andre lærere kunne så hente hjerterne og tage med ud i klasserne, hvor eleverne kunne skrive deres tanker og ønsker om skolen på. Bagefter lagde læreren hjerterne i mit eller billedkunstlærerens dueslag, og så hang vi elevernes budskaber op på væggen.

Billedkunstlæreren kan bidrage med plakater med elevernes budskaber rundt om på skolen. Sørg for at tage elevernes budskaber med til lærermøder og snak om, hvad I kan sætte fokus på.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sådan får du eleverne til at forstå, at de har medbestemmelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS