Grøn teknologi i klasselokalet: Sådan får du elever til at forstå både planter og programmering

Med Tinyfarms, et digitalt styret minidrivhus, får dine elever lov til at lege forskere og opfindere på samme tid. Her kan de selv styre lys, vand og næringsstoffer – og se, hvordan planterne reagerer via timelaps-fotooptagelser. Det er konkret, eksperimenterende og åbner døren til både naturfaglig indsigt og teknologiforståelse.

Sådan et digitalt styret minidrivhus kan lånes via CFU og bruges i mange forskellige fag og forløb. På læreruddannelsen Absalon har vi tre læreruddannere brugt det som en del af et tværfagligt projekt i regi af Naturfagsakademiet NAFA under overskriften ’Mad nok til alle’.

Projektet brugte teknologien som afsæt for at diskutere biologi, geografi og verdensmål – og netop det gør forløbet oplagt at overføre til folkeskolen.

Derfor skal du prøve et digitalt drivhus

For det første er Tinyfarms en måde at give eleverne naturfag mellem hænderne. Når de selv styrer vækstbetingelserne – og kan måle effekten – forstår de, hvordan teknologi, biologi og geografi hænger sammen. Det bliver ikke bare teori, men noget de kan se og mærke.

For det andet er det en måde, hvorpå teknologien kan skabe mening. At dyrke planter i et digitalt drivhus lyder måske som science fiction. Men for eleverne bliver det hurtigt konkret, især når det kobles til virkelige problemstillinger som klimaforandringer og bæredygtig madproduktion.

For det tredje kalder semiautomatiseret dyrkning på teknologikritik - på den gode måde. Eleverne lærer ikke blot at trykke på knapper. De lærer at tænke over, hvad teknologien gør, hvordan den virker – og hvorfor den kan være både en løsning og en begrænsning.

Sådan bruger du Tinyfarms i praksis

Vi mener, det er et vigtigt element, at lade eleverne undersøge selv. Derfor er det centralt at lægge op til, at de selv stiller spørgsmål og laver deres egne forsøg, for eksempel: “Hvad sker der, hvis vi kun bruger rødt lys?” eller “Hvordan reagerer planten på mindre vand?”.

Drivhusets digitale interface gør det muligt at justere parametre og følge udviklingen dag for dag, uanset om elevernes valg får planterne til at vokse eller dø.

Selvom det foregår i en lille kasse og styret af en app eller den indbyggede blokprogrammering, hvor små programmer skabes ved at samle forprogrammerede blokke, skal teknologien kobles til verden udenfor. Tag udgangspunkt i aktuelle temaer som fødevarer, klima og bæredygtighed. Det skaber motivation – og får eleverne til at se deres egne eksperimenter som en del af noget større.

Lad eleverne forstå, hvad teknologien tilbyder ved at benytte analoge metoder sammen med den digitale. Du kan for eksempel nemt kombinere med små minidrivhuse, der vandes i hånden, og med planteeksperimenter i vindueskarmen. Det giver eleverne noget at sammenligne med – og noget at diskutere ud fra.

Sidst, men ikke mindst, er det centralt, at eleverne reflekterer, eventuelt via dine spørgsmål: ”Hvad kunne vi ikke have undersøgt uden teknologien?”, og ”Hvilke data har vi – og hvad fortæller de os egentlig?”. Det styrker deres argumentation og naturfaglige sprog.

Undgå de små faldgruber

På Absalon brugte vi digitale minidrivhuse i et ret ambitiøst projektforløb. Men erfaringerne viser også, at teknologien ikke gør arbejdet alene.

Hvis teknikken driller, eller data ikke bliver brugt aktivt, risikerer det undersøgende at blive overfladisk. Det er en vigtig pointe for folkeskolen: Sørg for, at teknologien fungerer – og planlæg forløbet, så eleverne faktisk bruger de data, de indsamler, til at analysere og diskutere. Ellers bliver teknologien bare pynt – eller værre: et frustrerende benspænd.

Samtidig viste det sig, at eleverne nemt kobler teknologien til globale problemstillinger – men glemmer det teknisk-faglige. Her kan du som lærer hjælpe dem med at holde balancen: Spørg ikke kun hvad, de vil undersøge i verden, men også hvordan de vil bruge teknologien til at gøre det. Det skærper både deres teknologiforståelse og deres naturfaglige tænkning.

Som nævnt kan du låne produktet Tinyfarms via CFU – og måske er det netop det lille skub, der skal til, for at teknologi og naturvidenskab bliver både sjovt, vedkommende og konkret i din undervisning.