Ferien er forbi og om lidt summer det af liv på skolen igen. Vi skal i gang på vores franskhold, og skoleåret byder på nogle ændringer.
For det første træder den nye fagrækkeændring i kraft. Det betyder blandt andet, at franskundervisningen først starter fra 6. klasse.
Jo yngre vores elever er, des mere kan vi lykkes med at lege, danse og synge sproget ind. Ældre elever kan være mere forbeholdne, særligt når de blandes på tværs af klasser, som det ofte er tilfældet på franskhold.
Lige fra begyndelsen skal vi derfor være ekstremt opmærksomme på at skabe en klassekultur, hvor eleverne bliver vant til at være på gulvet, har sprogmod, slipper gode energier løs og kan arbejde sammen på kryds og tværs med det fælles fokus, at det er fedt at lære fransk.
Den skriftlige udtræksprøve bliver fjernet, men der skal stadig gives skriftlige standpunktskarakterer på 8. og 9. klassetrin. Det giver mulighed for at arbejde med skriftlighed på en anden måde end den, der fører mod et bestemt slutmål om eksempelvis at blive afprøvet i udvalgte grammatiske områder.
Som noget af det første skal vi fransklærere skrue elevernes forventninger i vejret. Her følger et par idéer, som jeg bruger til at få sat fut i den franske fest.
Fransklærer: Start din undervisning med Mbappés budskab
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.