Erfaren kollega giver gode råd til de fire danskprøver

Hvert år svømmer dansklærernes facebookgruppe over med spørgsmål særligt til den mundtlige del. Og undersøgelser viser, at dansklærerne bruger langt mere tid på prøverne, end de får afsat.

Folkeskolen har bedt Charlotte Rytter give sine bedste råd videre. Hun har arbejdet med prøverne gennem 30 år som dansklærer, beskikket censor og medlem af opgavekommissionen og lærermiddelforfatter blandt andet til bogen ’Den lille håndbog om prøverne i dansk 2026', som netop er kommet for 8. år i træk.

Hvordan skal jeg forberede eleverne til prøverne?

Det er fire meget forskellige prøver, og den mundtlige er klart den mest krævende. Men det sted, jeg synes er mest overset, er faktisk, at eleverne også skal forberede sig til prøven i skriftlig fremstilling.

De skal have at vide, at de ikke skal møde op som et spejlblankt blad. De skal genlæse gamle opgaver, læse deres noter igennem fra, hvad deres lærere har sagt om skrivesituationer, fremstillingsformer, huske sig selv på, hvilke typer tekster og genrer de kan støde på. Og så skal de pakke deres egen lille taske med de hjælpemidler, som de har brug for i forhold til tidsstyring og skrivevanskeligheder.

Det skal vi som lærere facilitere, for eleverne ved det jo ikke. Jeg satte mig ned sammen med dem, og så lavede vi en liste over, hvad de havde brug for og pakkede det fysisk i en papmappe.

Hvordan finder jeg hoved og hale i opgivelserne?

Allier dig med en erfaren kollega på skolen eller i vennekredsen. Vær opmærksom på, at facebookgruppen er som at spørge ud i en skolegård med 13.000 mennesker. Hvis én har misforstået noget, så går rygtet hurtigere end klamydia på Søhesten.

I forhold til bredden i opgivelserne, så ved vi jo, at dansk skal favne det brede tekstbegreb. Hold dine tekstopgivelser ud i strakt arm og spørg: Har jeg været omkring de forskellige genrer? Kunne den bruges i prøveform A? Er det varieret nok?

Husk, at vi er på besøg hos hinanden som kolleger, og vi skal passe på, at vi ikke bliver regelryttere over for hinanden. Reglerne er lavet for at sikre, at alle går op på lige vilkår, men de skal ikke holdes for reglernes skyld. Så vær gode ved hinanden og husk, at vi gør alle sammen vores bedste, og vi har forskellige klasser, forløb og forudsætninger.

Og så husk at komme tidligt i kontakt med censor og aftal, hvordan I arbejder sammen.

Hvordan hjælper jeg bedst eleverne til en god oplevelse?

Lav også for din egen skyld en plan for fordybelsesperioden og sæt pitstop ind. Det er 15-årige børn, der dårligt kan binde deres egne snørebånd, så forvent ikke, at de kan planlægge deres tid i 10 lektioner. Jeg har altid lavet en tidsplan, og det gør, at jeg ikke dør af hjertestop, når de ikke er kommet nogen vegne efter otte lektioner.

Forbered eleverne på, hvilke typer spørgsmål du og censor stiller. De tror, vi spørger for at finde fejl. I virkeligheden stiller vi tre typer spørgsmål: Opklarende, for at forstå hvad de mener. Uddybende, hvor vi gerne vil have det mere med, som vi tror de ved. Reflekterende, hvor vi udfordrer dem til at tænke videre.

Fortæl dem, at de ikke bare skal ind og performe. Prøven er delt i to, og der skal være ti minutter tilbage til samtale, når de er færdige med deres oplæg. De kommer til at fokusere for meget på deres egen formidling, og det er i samtalen, man henter de gode karakterer.