Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Overblik

Det fortæller ny rapport om elever med meget højt fravær

Foto: goodmoments/istock

Antallet af elever, der har langvarigt skolefravær er næsten fordoblet på fem år. Alligevel er der kun underrettet på omkring en tredjedel af eleverne, viser en ny analyse fra Børns Vilkår.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
7. maj 2026, kl. 14:30
Start debatten

"Lige så snart jeg skal ud af døren og gå over i skolen, bliver det hele svært. Det er som om, jeg kravler op af et hul, og så lige pludselig går stigen i stykker, så jeg ikke kan komme op mere."

Sådan lyder det fra en 14-årig pige i en ny rapport fra Børns Vilkår, som peger på en alarmerende stigning i elevers skolefravær.

12.000 elever missede mindst 50 dage i skoleåret 2024/25. Antallet af børn med langvarigt skolefravær er næsten fordoblet over de seneste fem år, og i gennemsnit er disse elever væk fra skole 80 af skoleårets 200 dage.

Trods det høje fravær viser analysen, at der ikke er skrevet underretninger på 61 procent af eleverne, og at størstedelen af dem hverken har modtaget specialundervisning eller har en social indsats i kommunen.

“Selvom fraværsstatistikken har blinket rødt i flere år, er vi som samfund ikke lykkedes med at ændre kursen mærkbart," lyder det fra direktør for Børns Vilkår Rasmus Kjeldahl i en pressemeddelelse.

VI har samlet andre pointer fra analysen her:


Over halvdelen modtager ingen særlig støtte i skolen

23 procent af eleverne med mindst 50 dages fravær modtager specialundervisning. Når indsatser i henhold til Barnets Lov, Serviceloven og Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og specialundervisning kombineres, viser analysen, at over halvdelen af eleverne ikke modtager nogen form for støtte. Elever kan være blevet tildelt andre former for støtte, som ikke fremgår af data, fx timer med en ekstra voksen i klassen.

Stor forskel rundt om i landet

Hvis man kigger på fraværet geografisk, er andelen af elever med mindst 50 dages fravær størst i Region Sjælland. Her har 3,4 procent af alle elever mindst 50 dages fravær. Også i Region Nordjylland ligger andelen over landsgennemsnittet på 2,4 procent, mens Region Hovedstaden, Region Midtjylland og Region Syddanmark ligger under landsgennemsnittet.

Drenge har halvvejs i skolen mest fravær, men bliver herefter overhalet af pigerne

Andelen af elever med mindst 50 dages fravær stiger gradvist, jo ældre børnene bliver. Andelen topper i 8. klasse, før den falder en smule i 9. klasse. Fra 0.-5. klasse er andelen af drenge med mindst 50 dages fravær lidt højere, end det er tilfældet for pigerne. Billedet ændrer sig fra 6. klasse. Her er det pigerne, der udgør den største andel af elever med mindst 50 dages fravær, og forskellen vokser i udskolingen.

Familiens økonomi har betydning

Størstedelen af elever med mindst 50 fraværsdage kommer fra familier, der tilhører de laveste indkomstgrupper.

Hænger sammen med trivsel

Højt fravær hænger sammen med lavere trivsel og lav deltagelse i trivselsmåling. Blandt eleverne med mindst 50 fraværsdage angiver 13 procent lav trivsel i den nationale trivselsmåling. En stor andel af dem – 57 procent – deltager dog slet ikke i trivselsmålingen, som gennemføres i skoletiden.

Fravær siger over årene

Analysen viser, at 34,6 procent af eleverne med mindst 50 dages fravær i skoleåret 2024/25 også havde et fravær på mindst 50 dage året inden. For et flertal af eleverne med mindst 50 dages fravær er fraværet dog steget gradvist. 39,9 procent af eleverne havde således et fravær på mellem 20 og 49 dage i skoleåret 2023/24.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Det fortæller ny rapport om elever med meget højt fravær

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS