Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Musik

Ved prøven skal der mere til end et ekstra omkvæd: Her er otte sange eleverne kan lære af

Arne Widding, musikrådgiver
Foto: Lars Just. Red. Folkeskolen

Til valgfagsprøven i musik skal eleverne ikke bare ændre en sang, de skal vise kreativitet og træffe kvalificerede valg, skriver Folkeskolens musikrådgiver.

Arne Widding Nielsen
Arne Widding Nielsen Musikrådgiver
Start debatten
26. oktober 2025, kl. 15:18
Start debatten

Alt for mange elever tror, at de viser kreativitet til prøven i musik, hvis de spiller en sang lidt anderledes, sætter et ekstra omkvæd ind eller bytter om på rækkefølgen. Men det er ikke nok. Når eleverne skal være musikalsk skabende og vurderes ud fra kriterier som at “træffe kvalificerede valg”, “turde være eksperimenterende” og “bidrage til det samlede musikalske udtryk”, kræver det mere end små justeringer.

For musikalsk skaben handler om at turde forme musikken på ny. Eleverne skal ikke blot spille en sang – de skal tage stilling til tempo, toneart, instrumentation, dynamik og stemning. De skal bruge musikkens virkemidler bevidst for at skabe en ny mening eller følelse. Netop her ligger forskellen mellem at ændre lidt og skabe noget nyt.

Et godt eksempel på dette er Ella Hendersons optræden i X-Factor med Cher’s ‘Believe’. Hvor originalen var en elektronisk popsang, gjorde hun den langsom, sårbar og følelsesladet. Sangen forvandlede sig fra et dansegulvshit til en rå fortælling om tvivl og tab. 

En af dommerne sagde, at det normalt var en af de mest irriterende sange, han kendte til – men at han ville betale for at høre hendes version igen. En anden brød sammen i tårer. Det er præcis sådan, eksperimenterende og kvalificerede valg ser ud i praksis.

Musik

Få Folkeskolens nyhedsbrev om musik. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 2-3 gange om måneden)

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Den tilgang kan eleverne lære af. I stedet for at jagte perfektion i kopien, kan de arbejde med fortolkning og transformation – og samtidig gøre opgaven mere overkommelig.

Når tempoet sænkes, og instrumenteringen forsimples, bliver det teknisk lettere at spille, samtidig med at udtrykket får dybde. Det gør metoden særligt velegnet til valgfaget musik, hvor eleverne ofte skal balancere mellem ambitioner og praktiske færdigheder.

Otte forslag til sange, der kan få nyt liv

Her er otte sange, der lyder som festnumre, men rummer en skjult alvor, som kommer frem, når man ændrer tempo, stemning og instrumentering.

’What Is Love’ – Haddaway
 Et ikonisk klubnummer, der bliver til et spørgsmål om kærlighedens ensomhed, når man fjerner beatet og sænker tempoet.

’I Wanna Dance With Somebody’ – Whitney Houston
 Bag energien gemmer sig en længsel efter ægte nærhed. I en stille version bliver den næsten hjerteskærende.

’Girls Just Wanna Have Fun’ – Cyndi Lauper
 Sænkes tempoet og tones energien ned, kan den forvandles fra et festbrøl til et stille oprør mod forventninger og kontrol.

’Toxic’ – Britney Spears
 Et dansenummer om afhængighed. I en mørk, afdæmpet version bliver den en advarsel, ikke en flirt.

’Don’t Stop Believin’ – Journey
 En sang om håb og udholdenhed. Når den spilles som ballade, fremhæves sårbarheden frem for optimismen. Nærmest som om, man synger den for sig selv.

’Papa Don’t Preach’ – Madonna
 Bag den glatte 80’er-produktion gemmer sig historien om en teenagepige, som bliver gravid og presses til en abort af sin far. 

Danske alternativer:

’Kun for mig’ – Medina – Skift fra selvsikker klubstemning til sårbarhed ved at fjerne beatet og lade vokalen bære teksten.

’Ensom’ – Medina – Et perfekt eksempel på, hvordan et moderne popnummer kan blive en nøgen bekendelse, når tempo og instrumentation ændres.

En styrke ved ovenstående sange er, at de kan anvendes uanset hvilket videns- og færdighedsområde eleverne trækker til prøven. Alle sangene kan analyseres, sættes i historisk og kulturel sammenhæng, de handler om musikliv og har været store i medierne – samtidig med at de leverer et stærkt musikalsk udtryk. Det gør dem både fleksible og velegnede til eksperimenterende fortolkning.

Når eleverne arbejder på denne måde, viser de ikke bare teknisk kunnen, men også forståelse for musikkens virkemidler. De træffer bevidste valg, de eksperimenterer, og de bidrager aktivt til helheden – præcis det, der forventes ved prøven.

Kort sagt: Kreativitet i musikfaget handler ikke om at pynte på noget eksisterende – men om at tænke musikken forfra.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ved prøven skal der mere til end et ekstra omkvæd: Her er otte sange eleverne kan lære af

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS