“Lav et forløb om energi til 8. klasse”: På få sekunder kommer en chatbot som ChatGPT 5 ikke kun med stikord, men med et fuldt skitseret forløb, forslag til en rækkefølge af lektioner, oplæg til små forsøg, idéer til gruppearbejde, samt afsluttende evaluering med quiz og mundtlig opsamling. Det ligner altså et decideret færdigt forløb.
Det kan være en hjælp i en travl hverdag, men hvor gode er forslagene egentlig? Og hvordan kan du bruge dem uden at gå på kompromis med det lærerfaglige?
Det spørgsmål undersøgte vi som læreruddannere på Via sammen med vores studerende i et udviklingsprojekt under Naturfagsakademiet Nafa.
I projektet brugte vi generativ AI som sparringspartner i arbejdet med at skabe undervisningsaktiviteter. De studerende udviklede blandt andet en skattejagt om store sprogmodeller, fortællinger om “organer som maskiner” oplæst i et mørklagt rum og et naturvidenskabeligt vendespil. Aktiviteterne blev pilotafprøvet med både 8.-klasses elever og medstuderende.
Undervejs opdagede vi både muligheder og faldgruber: AI er stærk til hurtig idéudvikling, men den kan ikke erstatte din faglighed som lærer. Pointen var klar: Værktøjet kan inspirere, men det er dit kritiske filter, der sikrer kvaliteten.
Her skal du være kritisk
I projektet oplevede vores studerende, at chatbots især er gode til at sparke idéudviklingen i gang. Når de bad om forslag til aktiviteter eller cases, dukkede der lynhurtigt en liste op, de kunne tage afsæt i.
Men erfaringen var også, at der sjældent er tale om velfungerende, færdige løsninger. Nogle forslag var for avancerede i forhold til klassetrinnet, mens andre var så overfladiske, at de ikke kunne stå alene.
Netop derfor blev vores studerende tvunget til at tage stilling, og det fremprovokerede spørgsmål som: Hvad fungerer for mine elever, hvilke faglige mål skal vi nå, og hvor mangler der en øvelse, der får eleverne til selv at undersøge og reflektere?
Noget af det mest værdifulde, de studerende tog med sig, var, at AI faktisk gjorde dem mere bevidste om deres egne valg. Når de sammenlignede chatbot-svarene med deres egne idéer, kom der ofte gode diskussioner om, hvorfor en bestemt aktivitet var bedre end en anden. Når chatbotten for eksempel foreslog en quiz som afslutning, satte det gang i en diskussion om, hvorvidt en quiz reelt kunne afdække elevernes forståelse - eller om en mundtlig opsamling ville være bedre.
På den måde blev AI et slags spejl, der synliggjorde de didaktiske overvejelser, de ellers kunne have taget for givet. Desuden gav det anledning til en diskussion om chatbottens læringssyn. For eksempel oplevede vi at konkurrenceaspektet konsekvent blev brugt som motivationsfaktor.
Husk faldgruberne
Projektet viste tydeligt, de studerendes mestring af AI som værktøj øges markant igennem forløbet, men også at AI ikke kan stå alene. Der er behov for et kritisk blik - både på det faglige og på det didaktiske.
Vores studerende oplevede, at chatbotten nogle gange kom med forkerte fakta, eller at forslagene var præget af en overfladisk logik. Hvis du bare tager idéerne for gode varer, risikerer du at miste faglig tyngde. Det er dig, der vælger, tilpasser og sikrer, at eleverne møder et fagligt funderet og meningsfuldt forløb.
Bruger du AI kritisk og bevidst, kan den dog fungere som en ekstra sparringspartner i din planlægning og hjælpe dig med at få idéer på bordet. Så næste gang du sidder og mangler inspiration til et forløb: Brug AI som idé-generator og et diskussionsværktøj, men aldrig som facitliste.

AI som makker: Brug chatbots – og få nye idéer til naturfag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.