5 råd: Sådan får du det bedste ud af dine vikarer

Klæd vikarerne på.

Så simpelt lyder rådet fra forfatter og tidligere lærervikar, lærer og skolekonsulent Heidi Honig Spring. 

Hendes erfaring er, at langt de fleste kommuner og skoler har intentionen om at skabe gode rammer for vikarer, men at hverdagens realiteter ofte giver hovsa-løsninger og rådvildhed. Derfor har hun skrevet bogen ’Vikar-klar! Guide til gode vikartimer i skolen’. 

Bogen er mest målrettet vikarer, som savner redskaber til at tage hurtigt ansvar for klasserummet. Men den kan med fordel også læses af nyuddannede lærere, ledere og lærere, mener Heidi Honig Spring.

”Antallet af vikarer i folkeskolen er dobbelt så højt, som det var for ti år siden. Cirka hver 10. lektion er med vikar. Og mange vikarer er 4. års studenter eller uddannet inden for et helt andet felt. De er ikke klædt på til opgaven”, siger Heidi Honig Spring og peger på en række konsekvenser.

”Når vikarer ikke er klædt på, så skaber det uro, ringe læringsudbytte, mistrivsel og grobund for mobning. Det betyder, at der kommer et kæmpe opfølgnings- og oprydningsarbejde, når læreren kommer tilbage efter sygdom, barsel eller efteruddannelse”.

Det kan være svært at finde tiden

Netop derfor mener Heidi Honig Spring, at der er god grund til at investere mere i vikarer, end tilfældet er de fleste steder i dag. 

For selv om mange skoler har gode intentioner og måske også nedskrevne retningslinjer og værdier for, hvordan vikarer skal modtages, så har hverdagen det med at spænde ben for de gode viljer.

"Mange skoler og forvaltninger vil gerne kvalificere og støtte deres vikarer, men det kan være svært at finde tid til det, og det kan være svært af finde ud af, hvad der er det væsentlige, en vikar skal vide og kunne", siger Heidi Honig Spring.

Det er ikke kun Heidi Honig Spring, der ser udfordringer i den store vikardækning i skolerne. En rapport fra Vive fra 2019 viser, at skolerne især har svært ved at finde kvalificerede vikarer til uplanlagt lærerfravær, og at en tredjedel af korttidsfraværet dækkes af tilkaldevikarer.

Skal de mange vikarer og elever have en god oplevelse, er der er en række forhold, som skolerne bør taget stilling til, mener Heidi Honig Spring.

”Man må tage stilling til, hvordan vikaren bliver klædt på i forhold til fx god klasseledelse, relationsdannelse, didaktisk planlægning, betydningen af kropssprog og intonation, gode instruktioner, feedback, differentiering og elever med særlige behov”, remser Heidi Honig Spring op.

Gør mere ud af vikarmappen

Heidi Honig Spring har selv været lærervikar et år, før hun læste til lærer. Hun har arbejdet som lærer i 13 år, været didaktisk leder på en skole og været ansat som konsulent i en skoleforvaltning, hvor hun blandt andet blev brugt akut som pædagogisk leder, hvor hun stod for vikardækning.

”Vi har brug for gode lærere. Så det er ærgerligt, når ellers gode vikarer siger, at de aldrig skal være lærere. De bliver kastet for løverne, og selvom nogle er naturtalenter, så kan det være en udfordring”.

Hun er sikker på, at hvis der kommer mere og bedre overlevering til vikarerne, så vil det være lettere for lærere at vende tilbage til undervisningen efter fravær.

”De faste spilleregler i en klasse skal kommunikeres videre. I vikarmappen skal der ikke kun være faglige ting. Vikaren skal også klædes på til, hvordan man fx skaber ro i denne her klasse”, siger hun og giver et eksempel: 

”Det fungerer bedst i 4. B, hvis du tæller ned fra tre og laver lynlåsmund, når du vil have ro”.

Indsatsen vil føre til færre konflikter

Hun håber, at bogen vil bidrage til, at skolerne begynder at investere i løbende at hjælpe vikarerne til at yde den bedste indsats på skolerne.

”Mit håb og ønske er, at vikarerne får tid til at læse den her bog, bliver sat sammen med andre vikarer og fx skolens læringsvejleder, og at der er resurser til løbende at følge op på nogle af de udfordringer, som vikarerne står med. På den måde bliver de understøttet og får et ansvar”.

Hun har allerede modtaget mange henvendelser fra folk, som mener, at bogen falder på et tørt sted. 

Men hun har også modtaget henvendelser om, hvorfor hun mener, at eleverne skal fratages det frirum, som en uforberedt vikar giver.

”Det kan være sjovt at hygge, spille rundbold eller se film, men hvis man har mange vikartimer, så begynder børnene at spørge: 'Hvornår skal vi lave noget?'". 

"Det er en investering at klæde vikarerne på – også til, hvordan de fx forebygger konflikter og understøtter relationer. Gør man det, er der meget færre problemer bagefter”, siger Heidi Honig Spring og peger på, at det kunne være en opgave, som forvaltningen påtager sig.