Grønlandske elever til Danmark for at lære dansk

Uummannaq Kommune i det nordvestlige Grønland sender til foråret 60 børn fra 5. klasse til Danmark på to måneders ophold.

"Vi forventer, at børnenes danskkundskaber bliver styrket af opholdet. I Uummannaq kan børnene klare sig allevegne på grønlandsk, men når de kommer til Danmark, bliver de tvunget til at bruge sproget", siger chef for børne- og kulturforvaltningen i Uummannaq Jørgen Motzfeldt Benjaminsen.

Eleverne skal bo i Helsingør hos danske familier og gå i dansk skole. Ordningen er kommet i stand, fordi Benjaminsen som barn selv var på et ophold i Danmark, og fordi Helsingør og Uummannaq kommune er venskabsbyer. Flere andre venskabsbyer gør det samme - for eksempel Nanortalik Kommune i Sydgrønland og Roskilde. Opholdene sker på lokalt initiativ og er ikke organiseret som i midten af 1960erne, hvor grønlandske børn kom på et års ophold i Danmark. Ordningen blev dengang administreret af Ministeriet for Grønland og ophørte i slutningen af 1970erne.

På det tidspunkt var der fokus på modersmålsundervisningen, og i 1979 indførte man en skolereform, som skulle fremme det grønlandske sprog til fordel for dansk og engelsk.

Konsekvensen er, at mange unge grønlændere i dag er så dårlige til dansk, at de har problemer med at tage en uddannelse.

"Vi sender hvert år 240 elever på et efterskoleophold i Danmark, og en del af dem rejser hjem, fordi deres sprogkundskaber er for dårlige", fortæller leder af Sprogcentret i Sisimiut, Johan Meyer.

I Grønland er man opmærksom på problemet og den nye folkeskoleforordning, som skal politisk behandles i landsstyrets efterårssamling, lægger op til en styrkelse af danskundervisningen i landet.